- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
458

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makrelfisk - Makrelfugl - Makrelgedder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

capillata), uden at man med Sikkerhed kan
paapege Aarsagen til dette besynderlige
Kammeratskab; hvis man tager Ungerne bort fra
Goplen, men atter sætter dem i Vandet i dens
Nærhed, farer de øjeblikkelig ind under
Goplen. Naar Ynglen er blevet noget større,
forlader den Goplen, slutter sig sammen i Stimer
og strejfer om paa egen Haand. Hestemakrelen
lever af Smaafisk, Fiskeyngel, Krøbsdyr o. s. v.
Kødet er tørt, men vinder Fedme om
Efteraaret og er da ganske velsmagende. I Norden
er den ikke Genstand for særligt Fiskeri.
Lodsfisken (Naucrates ductor) (Fig. 3) er
langstrakt og har i St f. første Rygfinne nogle
faa, fri Pigstraaler; langs Siderne af Halen har
den en Køl. Grundfarven er blaalig sølvgraa,
og rundt om Kroppen har den 5 brede,
mørkeblaa Baand. Længden udgør 20—30 cm. Sit
Navn har Lodsfisken faaet, fordi den plejer at
ledsage større Fisk, især Hajer, hvis
Ekskrementer maaske tjener den til Næring.
Lodsfiskene holder sig i Reglen, fl. i Tallet, bag ved
Hajens Brystfinner, tæt ind til dens Krop, ell.
de svømmer rundt omkr. den i faa Tommers
Afstand fra dens Hoved, uden at Hajen gør
dem Fortræd. De følger ogsaa med Skibe og
snapper det udkastede Affald. Lodsfisken
kendes fra alle tropiske og subtropiske Have; af
og til følger de om Sommeren med Skibe endog
helt op til det sydlige England. Den forplanter
sig ude paa det aabne Hav, thi der træffer
man den spæde Yngel i Mængde; Ungerne har
i øvrigt saa afvigende et Udseende, at de er
beskrevne som en egen Slægt (Nauclerus). Til
M. regnes endvidere Sværdfiskene (s. d.).
Ad. J.

Makrelfugl, se Alkefugle, S. 516.

Makrelgedder (Scomberesocidæ), en Fam.
af afysostome Benfisk. Legemet er langstrakt,
dækket med glatte Skæl; Sidelinien ligger i en
af Skæl dannet, ophøjet Køl, der løber paa
hver Side af Bugkanten. Kun een Rygfinne,
fæstet langt tilbage, over Gatfinnen;
Bugfinnerne sidder langt bag ved Brystfinnerne. De
nedre Svælgknogler sammenvoksede til eet Ben.
Denne Familie omfatter 8 Slægter og c. 200
Arter, udbredte over alle Have inden for den
tempererede og tropiske Zone; nogle har
vænnet sig til ferskt Vand. Slægten Hornfisk
(Belone) har en langstrakt, sammentrykt Krop
og Kæberne trukne ud i et langt, smalt Næb,
væbnet med spidse Tænder. Knoglerne
indeholder Vivianit og er derfor blaagrønne. Hertil
hører c. 50 Arter, hvoraf kun den
almindelige Hornfisk (norsk Horngjæld) (B.
acus
) forekommer i nordiske Have. Ryggen er
langs Midten mørk blaagrøn, længere nede
grøn, Siderne sølvblanke, Bugen hvid; Ryg- og
Halefinne olivenfarvede, de andre Finner
gullig hvide. Den naar en Længde af omtr. 90
cm og en Vægt af 1 kg. Dens Udbredelse
strækker fra Sortehavet, gennem Middelhavet og
langs Europa til Varangerfjord og Island, men
fra det sydligere Norge ophører den at være
alm. I Kattegattet, Sundet og Bælterne
indfinder den sig i Mængde hvert Foraar; i den
vestlige Østersø er den endnu hyppig, men den
aftager mod Ø. og bliver sparsom ved
Bornholm. Hornfisken er en pelagisk Fisk, hvis
rette Hjem, er det aabne Hav, men om
Foraaret skyder den ind mod Kysten for at lege;
ved Danmark viser den sig sidst i April og
først i Maj. Sidst i Juni trækker den atter ud
af Kattegat, men fra Østersøen kommer den
ikke før sidst i Aug. og i hele Septbr. Rognen
afsættes paa meget lavt Vand, paa Bændeltang
o. a. Planter, ved Hjælp af fine Trævler,
hvormed Æggeskallen er udstyret. I Slutn. af Juni
kan man træffe den spæde Yngel, der
undergaar en mærkelig Omdannelse under
Opvæksten. Naar Ungen er 13 mm lang, har den
nemlig intet »Næb«, og under den videre
Udvikling er den nedre Kæbe i Beg. meget forud
for den øvre, saa at Ungen ligner en
Hemiramphus (s. ndf.). Ungerne vokser saa hastig,
at de i Slutn. af Septbr er en Snes cm lange;
de forsvinder efterhaanden fra Kysterne og
følger rimeligvis efter de voksne Fisk.
Hornfisken lever især af Smaafisk og Krebsdyr. Dens
Kød er temmelig tørt (undtagen om
Efteraaret) og i Alm. ikke anset for særlig
velsmagende; i Reglen finder Fisken dog let
Afsætning, da Prisen er temmelig lav. 1921 var
Udbyttet af Hornfiskeflangsten i de danske
Farvande c. 466000 kg til en Værdi af c. 410000
Kr. Til Fiskeriet anvendes Sildebundgarn,
Landdragningsvaad, Nedgarn samt Hornfiskebakker,
agnede med Sild. Makrelgedden
(Scomberesox) ligner den foregaaende Slægt, bl. a.
ved Kæbernes næblignende Forlængelse, men
den bageste Del af Ryg- og Gatfinnen er
opløst i en Række adskilte Smaafinner ligesom
hos en Makrel. Denne Slægt omfatter kun faa
Arter, hvoraf den alm. Makrelgedde
(S. saurus) har en meget vid Udbredelse, der
strækker sig over store Dele af det atlantiske
Ocean, fra Norge, Island og Newfoundland til
Brasilien, Middelhavet og Vestafrika; endvidere
forekommer den i det ind. Ocean, ved Japan
og ved Nordamerikas Vestkyst. Ved
Nordeuropas Kyster hører M. dog til de sjældne Gæster.
Farven minder om Hornfiskens, men den bliver
kun halvt saa stor som denne. Makrelgedden
hører hjemme i det aabne Havs Overflade,
men undertiden skyder den ind til Land, viser
sig f. Eks. hver Sommer i umaadelige Stimer
ved England. Den lever af ganske smaa
Krebsdyr og Fisk. Æggene har lgn. Traade paa
Skallen som Hornfiskens. Ungerne træffes i Mængde
paa det aabne Hav og undergaar i Henseende
til Kæbernes Forlængelse lgn. Forandringer
som Hornfisken. Hos Slægten Hemiramphus
er kun Underkæben trukket ud i et slankt Næb,
der rager langt frem foran den korte
Overkæbe. Man kender over 40 Arter, der
(forekommer alm. mellem og nær ved
Vendekredsene. Nogle af de tropiske Arter bebor
udelukkende de ferske Vande og afviger ved deres
Ynglemaade, idet de føder Unger; desuden
naar de i Størrelse langt fra Havets Arter, der
kan blive henived 70 cm lange. Slægten
Flyvefisk (Exocoetus) udmærker sig især ved
de store og stive Brystfinner, der sætter disse
Fisk i Stand til at gennemsvæve Luften; ogsaa
Bugfinnerne er som Regel forlængede.
Halefinnen anselig, dybt indskaaren og med den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free