- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
460

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makrofag - Makrogamet - Makroglossi - Makrokefali - Makrokosmos og Mikrokosmos - Makrologi - Makron - Makronesos - Makropinakoid - Makropsi - Makrosporer - Makrostruktur - Makroti - Maksimalpris - Maksimovitsch, Michail Aleksandrovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Makrofag (gr. μάκρός == stor, φαγεῖν=
spise), store Celler, der er i Stand til at »æde«,
optage i sig, Fremmedlegemer, herunder ogsaa
Bakterier o. a. Mikrober. Navnet er dannet
af Elie Metchnikoff og omfatter en
Gruppe af Legemets Celler, som udmærker
sig ved forholdsvis betydelig Størrelse,
Protoplasmaets Farvelighed af basiske (derimod ikke
af sure) Farve Vædsker og Mangel paa Korn
(Granula) i Protoplasmaet. Kernen er oftest
enkelt og rund; nogle mangekernede Celler som
de saakaldte Kæmpeceller (ved Tuberkulose),
der indeholder mange Kerner, henregnes af
Metchnikoff dog ogsaa til M. M. findes dels
som frie Celler i Blod og Lymfe, dels
indgaaende i de Vævene opbyggende Celler. De
stammer fra midterste Kimblad (Mesoderm).
(Smlg. Fagocytose og Mikrofag).
O. T.

Makrogamet (gr.: μάκρός = stor, γαμέτης
= Ægtemand). Den ene af de to Celler, der
hos Protozoer fuldbyrder den kønnede
Forplantning — ofte efter en længere Række
ukønnede Formeringer — idet to kønsbetonede
Celler M. og Mikrogamet smelter sammen til
eet Væsen, der da paa ny deler sig ukønnet
gennem en længere Serie. Hos nogle Protozoer
er de to kønsbetonede Celler, der udfører
Kopulationen af samme Udseende, de kaldes da
Isogameter (gr. ῖσος = lige, ens) og
deres Forening Isogami. Hvor derimod to
forsk. udseende Celler kopulerer, taler man
om Anisogami, og her svarer da den større
Gamet: M. ved sin Ubevægelighed og Rigdom
paa Reservenæringsstoffer ganske til de
flercellede Dyrs Ægcelle, medens de smaa, ofte
med Svingtraad udrustede, livlig bevægelige
Mikrogameter svarer til Sædcellen.
O. T.

Makroglossi (gr.) betegner en medfødt,
men senere videre voksende Misdannelse af
Tungen, der bliver stor, udfylder Munden og
endog trænger ud af denne. M. beror paa en
abnorm stærk Udvikling og Udvidning af
Lymfekarrene, et Lymfangiom af Tungen.
Lidelsen medfører Vanskeligheder ved
Spisningen og ved Talen. Den kan kun helbredes ved
Operation.
V. Sch.

Makrokefali (gr.), for stort Hoved, hvilket
enten er en medfødt abnorm Dannelse eller
skyldes en medfødt eller erhvervet
Hydrocephalus (s. d.).
S. B.

Makrokosmos og Mikrokosmos, gr. Ord,
der betyder henh. den store og den lille
Verden, og i indbyrdes Forbindelse udtrykker den
Opfattelse, at Mennesket er en lille Verden, en
Afspejling af den store og tillige den højeste
Potens af alle dennes Kræfter, idet omvendt
Verdensaltet tænkes besjælet i Analogi med det
enkelte menneskelige Væsen. En saadan
Betragtning er stærkt fremme allerede i gr.
Filosofi, navnlig hos Nyplatonikerne, og siden i
nyere lid i Renaissancens Filosofi, hos
Giordano Bruno, og endelig i Leibniz’s Monadelære.
W. N.

Makrologi (gr.), vidtløftig Snak, Ordflom.

Makron (af ital. maccherone), Smaakager
bestaaende af Mandler, der er stødt meget fint
sammen med Æggehvideskum og stødt Melis.

Makronesos (Makronesi), en 18 km2 stor,
lang og smal gr. Klippeø (281 m høj), ved
Sydspidsen af Attika. Den besøges om
Sommeren af Hyrder. M. hed tidligere Helena,
et Navn, som skal stamme fra et Sagn,
hvorefter den smukke Dronning Helena steg i Land
der med Paris og Menelaos.
N. H. J.

Makropinakoid (gr.), se det rombiske
System under Krystalformer.

Makropsi (gr.) vil sige, at en Genstand
synes Iagttageren større, end den virkelig er.
Dette beror paa en fejl Bedømmeles af
Afstanden, idet en Genstand, der er langt borte, ses
under en mindre Synsvinkel, ɔ: at det Billede,
som den danner paa Nethinden, er mindre,
end naar den er nærmere og ses under en
større Synsvinkel. Hvis Nethindebilledet har en vis
Størrelse, men man af en ell. anden Grund
tror, at den er længere borte, end den virkelig
er, vil den forekomme større, idet Erfaringen
har lært, at et Nethindebillede af den givne
Størrelse i den formodede større Afstand
skyldes en større Genstand. M. er altsaa et
Sansebedrag. Det modsatte, at Genstanden synes
mindre, end den virkelig er, Mikropsi, kan
ogsaa finde Sted.
G. N.

Makrosporer (bot.) eller Megasporer
kaldes de hunlige Sporer hos visse Bregner og
Ulvefødder; de svarer til Blomsterplanternes
Kimsække. M. findes i særlige Gemmer,
Makrosporangier. Se nærmere
Generationsskifte, Bregner, S. 907,
Brasenfødefamilien og Selaginella.
A. M.

Makrostruktur, et Stofs Struktur, som den
viser sig for det blotte Øje.
E. Su.

Makroti (gr.), Misdannelse, hvor Ørene er
for store.
V. Sch.

Maksimalpris er Betegnelsen for den højeste
Pris, som Sælgeren maa tage af sin Køber.
Under ekstraordinære Forhold griber Staten ind
i de frie Omsætningsforhold mellem dens
Borgere og fastsætter, saaledes som under
Verdenskrigen, den højeste Pris, som maa tages
for visse Livsfornødenheder. Hensigten hermed
er at hindre en Opskruning af Priserne for
Varer paa et Tidspunkt, hvor ny Tilførsler er
vanskeliggjorte, og Konkurrence udefra er
hindret i væsentlig Grad, ell. hvor Varens
Fremstillere er en faktisk begrænset Kreds, som ved
indbyrdes Aftaler kunde drive
Afsætningspriserne i Vejret udover det rimelige.
Ch. V. N.

Maksimovitsch [ma’ksimåvit∫], Michail
Aleksandrovitsch
, russ. Forf. af lilleruss.
Slægt (1804—73), beg. 1819 sine Studier ved Univ.
i Moskva. Hans Interesse var delt mellem
Naturvidenskaberne og Studiet af Lilleruslands
Litteratur, Historie og Folkeliv. 1833 blev han Prof.
i Botanik, men allerede Aaret efter ombyttede
han denne Stilling med et Professorat i russ.
Litteratur i Kijev. Hans Ansættelse her
skyldtes til Dels Regeringens Ønske om, at han
skulde medvirke til at bekæmpe det polske
Element, der var stærkt i den omboende
Befolkning. Allerede 1841 tog M. sin Afsked og levede
siden paa sit Gods ved Dnjepr, hvorfra han
undertiden gjorde Besøg i Moskva for at
vedligeholde sin Forbindelse med litterære og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free