Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malaga - Malagasch - Malaga-Vine - Malaghettakysten - Malagón - Málaháttr - Malaita - Malajalam - Malajbjørn - Malajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men Himlen er næsten altid ren og blaa.
Bjergene udelukker de nordlige Vinde, og hvis det
ikke var »for den stinkende Flod ell. de
snavsede Gader og Huse, vilde M. være yderst
behagelig for den Fremmede, og særlig kunde
den blive et ypperligt Kursted for Brystsyge.
Bl. Befolkningen er Sundhedstilstanden god.
Byen led en Del ved et Jordskælv 1884. (1920)
137370 Indbyggere. M. beherskes fuldstændig
af det mauriske Kaste Gibralfaro, der endnu
er Fæstning, og som ligger 142 m over Byen
paa Bjergenes yderste Udløber, paa hvis
Skiferplateau den Vin dyrkes, der specielt er
berømt under Navnet M.-Vin. For øvrigt har
Byen en ujævn Beliggenhed og i de ældre Dele
mod NØ. mørke, snævre Gader og gl. Huse.
De ny Kvarterer har lige, brede Gader og
smukke, moderne Bygninger. Særlig kendt er
den af Marques de Larios anlagte og efter ham
benævnte Gade, der »gaar vinkelret paa
Alamedaen. Fra den mauriske Periode stammer
de ældste Bygninger i M.: det nu stærkt
forfaldne nedre Kastel, Alcazaba, samt Dele af
Maurernes gl. Arsenal, Atarazanes. I
Renaissancestil opførtes 1538—1719 Domkirken med
sit 74 m høje Klokketaarn og et særdeles
prakfuldt Indre; desuden har M. fl. Sognekirker,
Kapeller og et biskoppeligt Palads. Af andre
offentlige Bygninger findes 4 Teatre, af hvilke
det største er opkaldt efter Cervantes, en
Cirkus for Tyrefægtninger, der rummer 11000
Mennesker, fl. Kaserner, Vajsenhuse og et
Hittebørnshjem. Paa Riego-Pladsen staar et
Mindesmærke for General Torrijos. M. er Sæde
for en Biskop og Prov.’s Guvernør og har flere
Latinskoler, videnskabelige Selskaber samt
Navigationsskole og Seminarium.
Skønt langt tilbage for Granada, Sevilla og
Cordoba m. H. t. smukke Bygninger overgaar
M. dog disse ved sin Folkemængde og sin
Rigdom, hvad den altsammen skylder sin
ypperlige Havn og frugtbare Omegn. Industrien
spiller en betydelig Rolle; her findes fl. store
Jernstøberier og Maskinfabrikker, fl.
Sukkerfabrikker, Bomuldsvæverier, Savmøller, et
Kobberværk, Fabrikation af Kemikalier, Chokolade,
Makaroni og Sæbe. Hvad Handelen angaar, er
M. den anden By i Spanien næst efter
Barcelona, og efter Barcelona og Gibraltar er M.
den mest besøgte sp. Havn ved Middelhavet.
Havnen fik 1622 sin nuv. Form ved Bygning
af to store Moler; den kan ramme 400 Skibe,
og en Udvidelse er projekteret. Indførslen
bestaar især af vævede Tøjer, Bomuld,
Tømmer, Tønder og Maskiner. Udførslen af Vin,
Druer, Rosiner, Olivenolie, Sydfrugter,
Esparto-Græs og Bly. Hele denne Handel gaar paa
Udlandet; men dertil maa føjes en betydelig
Kystfart. Som Følge af Gibraltars Nærhed skal
Smugleriet drives stærkt i M.
Det gl. Malacca ell. Malch, som Fønikerne
havde anlagt, var allerede i Romertiden en
betydelig Handelsplads. I 5. Aarh. gik den
tilbage p. Gr. a. Barbarernes Indfald; men den
rejste sig igen, da den 711 var blevet erobret
af Maurerne. 1487 indtoges M. af Ferdinand
og Isabella efter en 3 Maaneders Belejring.
(H. P. S.). C. A.
Malagasch [-gasj], den indfødte Betegnelse
for Befolkningen paa Madagaskar.
C. A.
Malaga-Vine, lysere og mørkere Likørvine
fra Omegnen af Malaga. Den almindeligst
dyrkede Drue er Pedro Ximenes, og de forsk.
Sorters Karakter frembringes hovedsagelig ved
Tilsætning i forsk. Forhold af to særlig tilberedte
Vædsker, vino tinto og vino maëstro.
Førstnævnte fremstilles af tørrede Druer, der trykkes itu,
udrøres med lidt Vand og presses, medens vino
maëstro fremstilles ved Tilsætning af ca. 15 %
Alkohol til Most, der netop er begyndt at gære,
hvorved Gæringen standses. Den mørke M.
fremstilles af den tørre ell. søde, lyse Vin ved
Tilsætning af Arrope og Color, af hvilke
førstnævnte fremstilles ved Inddampning af Most til 1/3 af
dens Rumfang, medens Color faas ved
Inddampning til Sirupstykkelse. Dog fremstilles disse
Produkter nu ogsaa ved Inddampning af Saften
af Figner, Johannesbrød o. l., ofte med
Tilsætning af Sirup. Hvad der sælges som rød M., er
oftest Alicantevin, men i øvrigt er M. i
overordentlig høj Grad udsat for Forfalskning.
K. M.
Malaghettakysten, d. s. s. Peberkysten.
Malagón [mala’gån], By i det mellemste
Spanien, Prov. Ciudad Real. (1920) 5000 Indb.
Den ligger 22 km NNØ. f. Ciudad Real og har
Station paa Jernbanelinien Madrid—Badajoz.
C. A.
Málaháttr [ma.laha.t.r], et af de ældste
norsk-islandske Versemaal, der er
fremkommet ved at tilføje en ubetonet Stavelse til
enhver Linie i Fornyrdislag. M. findes brugt i
nogle faa Eddadigte (Atlakviða, Atlamál,
Hamðismál) og, sammen med Ljódaháttr, i
Eiriksmál og Eyvinds Hákonarmál. Her er
Afvekslingen kunstnerisk, idet M. bruges til
den episke Bestanddel, Ljóðaháttr til
Dialogerne. (Litt.: Sievers, »Metrik«; Th.
Wisén i »Arkiv f. nord. Filol.«, III).
F. J.
Malaita, Malanta, en af de østlige Øer
bl. Salomon-Øerne, Stillehavet. Størrelsen er
6200 km2 ell., naar de nærliggende Holme
medregnes, 6380 km2. Det Indre af Øen optages af
en Bjergkæde, hvis højeste Punkt er Kolourat
(1304 m). Kysten er i Alm. flad og bevokset
med Mangrovekrat. 19000 Indb.
N. H. J.
Malajalam, se Malayalam.
Malajbjørn, se Bjørne.
Malajer. Ved Navnet M. (i snævrere
Forstand) betegner man det Folk, som forud for
den sidste Menneskealders stærke Indvandring
af Kinesere og andre Fremmede udgjorde
Hovedmassen af Befolkningen paa den sydlige Del
af Halvøen Malaka. Herfra har M. i forholdsvis
sen Tid bredt sig langs Kysterne af Sunda
Øerne, ja selv i Forindien og paa Ceylon lever der
Kolonier af M. Det malajiske Sprog har derved
faaet en stor Udbredelse og tales af alle
Handlende og Søfarende i det ind. Ocean. I fys.
Henseende staar M. temmelig nær ved Bagindiens
øvrige Befolkning. Væksten er middelhøj,
Hudfarven varierer fra gult til brunt, Haaret er glat
og sort, Skægvæksten sparsom. I Henseende til
aandelig Begavelse indtager M. vistnok den
første Plads bl. alle malajiske Folk; deres rige
Litteratur giver Vidnesbyrd om et Aandsliv af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
