Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - malajisk-polynesiske Sprog - malajisk Sprog - Malaka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og som Partikler. Der spores dog en Udvikling
i Retning af, at de forsk. Ordklasser
efterhaanden kommer til at fremtræde i indbyrdes forsk.
Former. Grammatisk Køn findes ikke i noget
af disse Sprog. Karakteristisk er Anvendelsen
af Præfikser, Suffikser og Infikser, hvortil
kommer hel ell. delvis Reduplikation. I denne
Henseende, ligesom ogsaa i Henseende til Antallet
af de Lyd, særlig Konsonanter, som forekommer
i Sprogene, skiller de m.-p. S. sig i fl. Grupper.
Man plejer (efter Fr. Müller: »Grundriss der
Sprachwissenschaft« [Wien 1880]) at skelne
mellem 3 Grupper: 1) den polynesiske, der
tales fra Ny Zeeland indtil Havaii og Paaskeøen
smlg. Lesson, Les Polynésiens [1882],
Fornander, The Polynesian Race [1877—86]); 2) den
Melanesiske, der tales paa de fleste
mikronesiske Øer, saaledes paa Carolinerne,
Marshall- og Gilberts-Øerne, ligesom paa de
fleste melanesiske Øer, saaledes paa Fidji,
Ny-Hebriderne og Salomons-Øerne, maaske
ogsaa Sproget paa Ny-Kaledonien (smlg. H. v. d.
Gabelentz, »Die melanesischen Sprachen« [1873]),
og 3) den malajiske Gruppe, der atter
deler sig i to Afdelinger, den
malajisk-javanesiske og den tagaliske. Til første
Afdeling hører det egl. Malajisk (se malajisk
Sprog), Sprogene paa Java og tilhørende Øer,
navnlig Javanesisk med Kavi, Maduresisk og
Bali-Sproget, fremdeles Alfori o. a. med det
beslægtede Sprog paa Celebes, Batta (Battak) paa
Sumatra og Dajakisk paa Borneo. Til anden
Afdeling, de tagaliske Sprog, hører det egl.
Tagala (paa Filippinerne), Sproget paa
Marianerne, paa Formosa og endelig det malagassiske
Sprog (paa Madagaskar). Karakteristisk for den
malajiske Gruppe er Infikserne, hvoraf der kun
findes enkelte Spor i de to andre Grupper. Af
Konsonanter haves flg. i alle Sprog af den
malajiske Gruppe: k, t, p; g, d, b; h, s, v; n, ng, m,
p, l (r). Hertil kommer i enkelte af Sprogene
endvidere et Par andre Konsonanter, nemlig sh
(sch) i de fra hinanden geogr. saa langt adskilte
Sprog paa Madagaskar og paa Formosa, og
f paa Madagaskar og Filippinerne. De
fleste Sprog af den malajiske Gruppe er
Skriftsprog (dog ikke Dajak, Alfori og Sprogene paa
Formosa og Madagaskar). Skrifttegnene er i
Reglen opr. laante fra de gamle Indere; nogle
Folk, saaledes de fleste Malajere, har dog
optaget det arab. Alfabet. M. H. t. Oplysninger om
de m.-p. S. henvises bl. a. til H. von Dewall,
»De vormveranderingen der Maleische taal«
(Batavia 1864) og J. Pijnappel, »Maleisch-Hollandsch
Woordenboek« (Amsterdam 1875), »Inleiding«.
De m.-p. S. danner en egen selvstændig
Sprogæt; og de Forsøg, som et Par tyske Lærde har
gjort paa at opstille dem som Underafdelinger af
andre Sprogætter, er rent mislykkede, saaledes
Bopp’s, der 1841 vilde henføre dem til de
indoeuropæiske, og Max Müller’s, der vilde samle
dem med de ural-altaiske og dravidiske Sprog
til en stor Sprogæt, han betegnede som
»turansk«.
V. S.
malajisk Sprog, det Tungemaal, der tales
af de egl. Malajer (omtr. 4 Mill.), hører til den
malajisk-polynesiske Sprogæt og særlig til
dennes vestligste Gruppe, den malajiske (i videre
Bet.). Det har stor Betydning som det alm.
Handels- og Søfartssprog i hele det indiske
Ocean. Det egner sig fortræffelig til
internationalt Sprog, da det ikke frembyder særegne
Vanskeligheder og er let at lære. Selv paa Øer som
Java, der har et eget, stærkt udviklet Sprog
(der hører til samme Gruppe som det m. S.), er
Malajisk det mest udbredte Sprog i alle
Havnestæder og i det hele det Sprog, som
Europæerne har størst Udbytte af at lære. Det m. S. har
5 Vokaler (a, e, i, o, u) og omtr. de samme
Konsonanter som vore Sprog (dog ikke f og sh ell.
sj), men til Gengæld tj (č), dj (j), ni (ñ) og ng,
for hvilke man har dannet ny Tegn, som er
føjede til det af Malajerne benyttede arab.
Alfabet. Ordene har gerne to Stavelser; Accenten
ligger paa næstsidste. Der haves ingen egne
Former for Køn, Tal ell. Kasus. Verberne har
ikke særlige Former for Maade, Tid ell.
Person. Men til Gengæld gør de talrige Præfikser,
Suffikser og Infikser god Tjeneste til at udfylde
disse Mangler. Pronominalt Subjekt udtrykkes
ved possessive Suffikser; Præfikset di udtrykker
Passiv, Tider betegnes ved tilføjede Adverbier.
Naar der særlig skal lægges Vind paa at
fremhæve Flertal, gentages Ordet; radja-radja er
»Konger«; skal Enkelttal fremhæves, tilføjes sa
(»en«). Nominativ og Akkusativ udtrykkes ved
Ordstillingen, Genetiv ligeledes, nemlig paa lgn.
Maade som i semitiske Sprog (status
constructus) med det styrende Ord foran det styrede
o. s. v.
Der haves ikke faa Grammatikker af det m. S.,
saaledes: W. Marsden, Grammar of the Malayan
Language (1812), Favre, Grammaire de la
Langue Malaise (Wien 1876), Hollander,
»Handleiding bij de beœfening der maleische taal en
letterkunde« (6. Udg. 1893), Maxwell, Manuel of
the Malay Language (London 1882) foruden
Grammatikker af Pijnappel (1866), Klinkert
(1882) o. a. — Ordbøger: W. Marsden,
Dictionary of the Malayan Language (1812), Favre,
Dictionnaire malais-français (4 Bd, 1875—80),
Dewall og van der Tunk,
»Maleisch-nederlandisch woordenboek« (3 Bd, Batavia 1877—84),
foruden Ordbøger af Pijnappel, Klinkert o. a.
— Sprogprøver: Meursinge, »Maleisch leesboek«
(3 Bd, Leyden 1880).
V. S.
Malaka (Malakka, malajiske Halvø).
1) Asiens sydligste Halvø, udgaar under 13° 20′
n. Br. fra Bagindien, strækker sig mod S.,
hinsides 9° n. Br. mere mod SØ. og ender i Kap
Buru, Asiens sydligste Punkt (1° 22′ n. Br.). Sin
mindste Bredde har M. i Landtangen ved Kra,
der kun er 70 km bred. Ved 5° n. Br. naar M.
sin største Bredde, 330 km. Gennem hele
Halvøen strækker sig en Bjergkæde, der mod N. har
Toppe som Mvengmolet-Kat (2135 m) og
Kao Lvang (1471 m), men ved Kra bliver
Bjergene meget lave, saa Pashøjden kun er
76 m. Længere mod S. hæver Bjergene sig atter
til anselige Højder, f. Eks. Kao Luong (1772
m) og Mount Ophir (1275 m) længst mod
S. Bjergene bestaar af arkaiske og palæozoiske
Dannelser, men hverken i geol. ell. orografisk
Henseende er de endnu tilstrækkelig
undersøgte. Kysterne er lave og mangroveklædte. De
ledsages af talrige Øer, saaledes mod V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
