Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 467 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malakkarør - Malakolit - Malakon - Malakostraker - Malakov - Malakozoer - Malambobark - Malamocco - Malandrino - Malangen - Malansche - Malapane - mal-à-propos - Malapterurus - Malaria - Malariakakeksi - Malaspina - Malater - Malatesta

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stammer fra Rotangpalmen (Arter af Slægten
Calamus). Ofte brunes de kunstigt ved Hjælp
af Røg. »Heotau« (Calamus Scipionum Lour.)
i Cochinchina siges at levere de smukkeste
Stokke.
E. Su.

Malakolit, se Pyroxengruppen.

Malakon, se Zirkon.

Malakostraker, d. s. s. Malacostraca.

Malakov [m_a£a’kåf], Navnet paa
Hovedbastionen paa Sevastopols Sydøstfront, efter
hvis Fald for et fr. Angreb 8. Septbr 1855
Sevastopol maatte overgive sig; Marskal
Pélissier, der havde Overkommandoen, blev i den
Anledning udnævnt til Hertug af M.
Sch. P.

Malakozoer (Malacozoa), se Bløddyr.

Malambobark af Croton Malámbo Karsten
(Euphorbiaceæ), dens Hjem er Venezuela.
Barken er blevet benyttet som Febermiddel; den
anføres alm. som Forveksling til Kaskarille,
fra hvilken den afviger ved at danne større,
tykkere Stykker, som anatomisk afviger ved at
have Stenceller.
B. G.

Malamocco, By i det nordøstlige Italien,
Prov. Venezia. Den ligger 6 km S. f. Venezia
paa Lidoen M., ɔ: den Strimmel Land, der
skiller Lagunen ved Venedig fra Adriaterhavet.
(1911) 1200 Indb. Den Havn, Porto di M.,
der paabegyndtes 1806 af Napoleon 3 km S. f.
M., er den vigtigste Indsejling til Venezias
Havn for store Skibe. Den forsvares af to
Forter og nogle Skanser.
C. A.

Malandrino, Plur. malandrini (ital.).
en Dagdriver ell. Landevejsrøver, bedst
maaske at oversætte ved den populære nydanske
Betegnelse »Bølle«. Særlig har den berygtede
Mafia (s. d.) sine M. — »Malandrins« kaldte man
i Frankrig, med god Grund, en Del af de
Lejetropper (les grandes compagnies), der var
afskedigede efter Freden i Brétigny 1360 og
derefter søgte at ernære sig, som de bedst kunde,
indtil Bertrand du Guesclin førte dem til Krig
i Spanien.
E. G.

Malangen, Herred, M. Sorenskriveri,
Troms Fylke. (1921) 1802 Indb. Af Indb. var i
1900 74 Lapper og 7 Kvæner. Herredet ligger
paa Fastlandet paa Østsiden af Malangenfjord
og paa begge Sider af dens Sidefjorde; det
omgives af Hillesøy, Lenvik, Maalselv,
Balsfjord og Tromsø Sund Herreder. Den nordlige
Del er opfyldt af Fjelde, der mod V. styrter
sig overordentlig stejlt ned mod Malangenfjord,
og som i Maartind naar op i 1324 m, men som
hælder svagere af mod de andre Sider. I den
sydlige Del omkr. Nordfjord (den indre, østre
Arm af Malangenfjord) er Landet lavere
Aasland, til Dels opfyldt af Myrer og Smaavand.
Græsgangene er gode, Skovdrift og Fiskeri af
mindre Bet. Der er et Savværk og en
Tøndefabrik. Af Ryper og Multer sælges der
adskilligt. Areal 414,5 km², heraf er 5,27 km² Ager og
Eng, 67,88 km² Skov (væsentlig Løvskov), 15,35
km² Ferskvand; Resten er Udmark, Smaafjeld
og Myr. Antagen Formue 1921 var 1508300 Kr.
og Indtægt 519550 Kr. (Litt.: »Norges Land
og Folk«; A. Helland, »Tromsø Amt«).
(J. F. W. H.). M. H.

Malansche [ma’la∫_ə], Malandje,
Handelsplads i det sydvestlige Afrika i den portug.
Besiddelse Angola. Den ligger nær ved højre Bred
af Kuanza i en Højde af 1180 m o. H. Omegnen
er frugtbar og velbefolket. Saavel Agerbrug som
Kvægavl giver Overskud. Her bor et halvt
Hundrede Europæere, dels som Købmænd, dels som
Befalingsmænd i den lille Garnison af
Negersoldater.
C. A.

Malapane, højre Biflod til Oder i preuss.
Prov. Schlesien, udspringer i Polen og
udmunder efter et 120 km langt Løh 6 km ndf.
Oppeln ved Czarnowanz.
N. H. J.

mal-à-propos [’mal-a-prå’po] (fr.), i Utide,
paa urette Sted, ilde anbragt.

Malapterurus, se Maller.

Malaria er Fællesnavn for de især i Troperne
forekommende Sumpfebere (Franskmændenes
Paludisme). Man antog tidligere, at Sygdommen
opstod ved Drikkevandet ell. ved
Uddunstninger fra Sumpene, deraf Navnet Mala aria =
aria Cattiva. Under: »Koldfeber«,
»Hæmosporidier«, »Insekter som Smittebærere« findes
Sygdommen indgaaende omtalt.
H. I. B.

Malariakakeksi, se Koldfeber.

Malaspina, ital. Adelsslægt, der i 12. Aarh.
grundlagde et rigsumiddelbart Markgrevskab i
Lunigiana, hvortil i 14. Aarh. føjedes
Massa-Carrara. Slægten var guelfisk og ivrige
Modstandere af Hohenstauferne. Ricardano M.
(d. 1281) skrev Istoria fiorentina, som blev
fortsat af hans Slægtning Giacotto; Saba
M. Pave Johannes XXI’s Sekretær, skrev
Siciliens Historie (Rerum Sicularium libri VI; i
Muratori, Rerum italicarum Scriptores). —
Germanico M. (f. c. 1550, d. 1604) var
pavelig Nuntius ved forsk. Hoffer. 1592 blev
han pavelig Nuntius i Polen. Han blev Kong
Sigismunds fortrolige Raadgiver og skaffede
Katolicismen Sejren i Polen. 1593—94 var han
med Kong Sigismund i Sverige, men her
mislykkedes hans Forsøg paa at skaffe
Katolicismen Sejren. Germanico M. var en af Tidens
dygtigste Diplomater og en etisk Personlighed,
der som Biskop virkede i Carlo Barromeos
Aand. (Litt.: Reichenberger, »G. M. und
F. Sega 1584—87« i »Nuntiaturberichte aus
Deutschland« 1585—90; Veress, Episiolo P.
Alfr. Carrillii 1591—1618 i Monumenta
Hungariæ historica 1906).
L. M.

Malater, æblesure Salte, se Æblesyre.

Malatesta, en fornem ital. Familie, der i
13.—15. Aarh. herskede over Byen Rimini og
dens Territorium og efterhaanden udvidede
dette. Stamfaderen, en Guelferhøvding, som
1275 opkastede sig til Hersker i Rimini, skal
have faaet Navnet som Øgenavn; det betyder
»slemt Hoved«. Slægten har en Rk. voldsomme
og samvittighedsløse, men tillige højt begavede
krigerske og administrativt dygtige Tyranner
at opvise, og dens Historie er rig paa
Blodgerninger o. a. Grueligheder. En af de tidligste og
mest kendte Medlemmer af Fam. var
Lancilotto, gift med Francesca da Rimini, hans
Broder Paolo var Francesca’s Elskede, og det var
i Malatestaernes Borg, at Francesca’s og Paolo’s
Tragedie udspilledes. Senere træffer man
Sigismondo Pandolfo, der var en tapper Kriger, en
kundskabsrig Beskytter af Videnskab og Kunst,
men om hvem der berettes en Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>