- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
468

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malatesta - Malatia - Malatimadhava - Malaucène - Malaxis - Malayalam - Malayer - Malayere - Malazzezia Furfur - Malberg, Henrik Martin Marinus - Malchin - Malchow - Malchus (jødisk Navn) - Malchus (Sværd) - Malcolm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forfærdelige Misgerninger (d. 1468). 1500 erobrede
Cesare Borgia Rimini og jog Slægten M. i
Landflygtighed. 1503 blev Byen solgt til
Venedig, 1528 tilfaldt den endelig Pavestolen; efter
den Tid rejste Slægten sig ikke mere.
(E. G.). E. M-r.

Malatia (Oldtidens Melitene), By i det
asiatiske Tyrki, Vilajetet Mamuret Aziz, ligger 45
km V. f. Eufrat, 1080 m o. H., paa en velvandet
og frugtbar Slette og har c. 30000 Indb.
M. V.

Mālatīmaāhava, Titel paa et Sanskrit
Drama af Bhavabhūti.
D. A.

Malaucène [malå’sæ.n], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Vaucluse, ligger 26 km ØNØ. f.
Orange ved Foden af Mont Ventoux og har
2100 Indb. Den har gl. Ringmure, Rester af et
af Pave Clemens V bygget Palads og et
tidligere Kloster med Valfartskapel.
N. H. J.

Malaxis, se Hjertelæbe.

Malayalam, dravidisk Sprog i Sydindien;
se Dravidiske Sprog. Foruden det ind.
bruges ogsaa det arab. Alfabet. Grammatikker
af: Spring (Madras 1830); Peet (2. Opl.,
Cottayam 1860); Frohmeyer (Mangalur 1889).
Sprogprøver af: Gunder (i »Zeitschr. d. deutsch.
morgenl. Ges.«, XI); Burnell i Specimens of
South Indian dialects
(Mangalur 1873).
Ordbøger af: Bailey (Cottayam 1846); Grundert
(Mangalur 1871—72).
(S. S.). D. A.

Malayer, se Malajer.

Malayere, se Høns S. 137.

Malazzezia Furfur, Vuillemin, er Navnet
paa den Svamp, som er Aarsagen til den alm.
Hudsygdom Pityriasis versicolor.
C. Rch.

Malberg, Henrik Martin Marinus,
dansk Skuespiller, f. 4. Decbr 1873 i Aarhus,
hvor han 1896 debuterede som Skriverhans i
»Eventyr paa Fodrejsen«; M. tilhørte derefter
Provinsscenerne, var 1905—14 med en kort
Afbrydelse ansat ved Dagmarteatret og vakte
navnlig Opmærksomhed ved sin jordbundne
Naturalisme som Væveren i »Niels Nielsen« og
Titelfiguren i »Vognmand Henschel«; 1914—17
virkede han paa Alexandrateatret og gav i
denne Periode en dygtig Fremstilling af Lechat
i »Forretning er Forretning«. 1917 kom M. til
Nationalscenen, hvor han optraadte første Gang
15. Septbr som Arv i »Henrik og Pernille« og
brød igennem paa Holbergs Fødselsdag, s. A.
som Jeppe. Siden har M. hævdet sin Stilling
ved solide Fremstillinger af Falsmaal i
»Gulddaasen«, Per Degn i »Erasmus Montanus« og
Mynher Philip i »Tilfældet har Ret«. Hans
kunstneriske Styrke er Naturlighed og Kraft
og et til klassiske Forbilleder svarende
karakteristisk Ydre. Sin vanskelige Post som Olaf
Poulsens nærmeste Arvtager forsvarer M. med
Dygtighed, men Lunets og Spillets Perspektiver
er i væsentlig Grad ringere. Til Gengæld er
M.’s Kendskab til Dialekt større end
Mesterens var, hvilket især er kommet hans hidtil
bedste Figurer Jeppe, Per Jensen i »Landskab
med Figurer« og Arv i »Kilderejsen« til Gode.
R. N.

Malchin [mal’Kin], By i tysk Fristat
Mecklenburg-Schwerin mellem M.-Sø og Kummerow
Sø ved den til Stettiner Haff løbende Peene,
samt ved Banen Lübeck—Stettin. (1910) 7068
Indb. Johannes-Kirken (13. Aarh.) er en af de
smukkeste Kirker i Landet; i det anselige ny
Raadhus afholdes den mecklenburgske
Landdag, for hvilken Byen afvekslende med
Steenberg er Sæde. Der findes Maskinværksted,
Imprægneringsanstalt, Sukkerfabrik. I den bakkede,
skovklædte Omegn, det saakaldte
mecklenburgske Schweiz, findes Slottene Barsedow, Burg
Schlitz, Ivenack og Remplin.
N. H. J.

Malchow [’malko.], By i tysk Fristat
Mecklenburg-Schwerin, ved M.-Sø og Jernbanelinien
Ludwigslust—Neubrandenburg, har (1910) 4179
Indb.; Klædefabrikation, Savskæreri, Bryggeri.
I Nærheden Klosteret M. med en smuk, 1890
genopbygget Kirke.
N. H. J.

Malchus [-kus], græciseret jødisk Navn
(afledet af mælæk, Konge), iflg. Joh. 18,10 Navn
paa en af Ypperstepræstens Svende, hvis Øre
Apostelen Peter afhuggede, da de nærmede sig
Jesus for at gribe ham.
J. P.

Malchus [-kus], det alm. Navn for de korte,
brede Sværd ell. rettere brede Daggerter, der
var en Del i Brug i 15. og til Dels i 16. Aarh. I
øvrigt benævnedes dette Vaaben med forsk. Navne
i de forsk. Lande, saaledes i England anelace,
i Frankrig braquemart, épée de passot, i
Tyskland »Ochsenzunge« og i
Danmark »Oksetunge«. Vaabenet
stammer fra Italien, hvor det
benævnedes M., med hvilket Navn
det ogsaa hyppigst benævnedes
i de andre Lande, hvor det fandt
Indpas. Det er en Efterkommer
af de gl. Romeres brede, svære
Daggert, parazonium, der bares
ved venstre Side. Uden for
Italien, hvor det i det nævnte
Tidsrum især var Sidevaaben for
saavel Bue- som Bøsseskytter,
brugtes det ikke særdeles meget, og
da — som det synes — mest af
højere Befalingsmænd. I Norden
brugtes det ikke synderlig, og
det er kun faa Stkr, der findes
bevarede i Danmark. Det
afbildede Vaaben er en M. ell.
»Oksetunge«, der menes at have tilhørt
Johan Rantzau.

C. H.

Malchus.
Malchus.


Malcolm [’må£kəm] er Navnet paa fl. skotske
Konger, hvoraf M. I (943—54) 945 sluttede
Forbund med den eng. Kong Edmund, der overlod
ham Prov. Cumberland. M. II (1005—34) maatte
1031 hylde Knud den Store. M. III (1057—1093),
kaldet Canmore, Duncan’s Søn, erobrede
Riget fra Macbeth (s. d.) og ægtede en Søster
til Edgard Atheling, en Ætling af de gl.
angelsachsiske Konger. Derved tog han Parti mod
Normannerne, der havde erobret England, og
blev indviklet i uophørlige Krige, dels med dem
og dels med indre Fjender. 1072 maatte han
hylde Vilhelm Erobreren, men gjorde sig senere
uafhængig og faldt paa et Plyndringstog i
Northumberland. Ved hans Dronnings
Virksomhed begyndte eng. Kultur at trænge ind i
Skotland. Under M. IV (1153—65), Sønnesøn af
David I, led Skotland meget af indre Splid, og
han maatte give Henrik II af England
Northumberland og Cumberland tilbage, som Kong

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free