Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malerkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstærkede det maleriske Modspil mellem højt
Lys og dybe Skygger. Til Spanien kom fra
Venedig i sidste Halvdel af 16. Aarh. Grækeren
Theotocopuli (el Greco), som virkede i Toledo,
hvor han ganske glemte det Naturstudium, han
havde forsøgt at tilegne sig i Italien. I Sevilla
dannede sig en kras naturalistisk og barsk
religiøs Skole med Herrera og Zurbaran
som Hovedmestre. I samme By fødtes den
geniale Mester Velasquez, som siden virkede
i Madrid, og Murillo, som dannede sig en egen
blød og følsom Stil under Paavirkning af
Tizian, Rubens og van Dyck. I Frankrig
fortsættes de folkelige Traditioner hos Callot,
le Nain og Valentin de Boulogne, som
paavirkes af Caravaggio. Men den ital. Strøm, som
alt var begyndt i det 16. Aarh. (Skolen i
Fontainebleau), blev den herskende ved Hjælp af
Mestre som Nicolas Poussin, Claude Lorrain
og Philippe de Champaigne. Under Louis XIV
blev hans Hofmaler Charles le Brun et Slags
Enevoldshersker over Kunsten. Portrætmalere
som Rigaud og Largillière udvikler, med stor
Dygtighed, en farverig og pompøs Stil. I
Belgien frembragte den ital. Paavirkning
pludselig en høj Blomstring ved Rubens, van Dyck
og Jordaens. Men efter Reformationens Sejr
og under Frihedskrigens heldige Forløb blev
dog ellers baade i Belgien og Holland
den nationale Kunst den herskende, som alene
satte sit Formaal i at skildre Folket og Landet
selv. Intet Omraade er nu for ringe for
Kunstnerens Pensel, og Landskaber, Dyrebilleder,
Nature-morte faar samme Ret som
Figurbilledet, Bonden bliver lige saa værdig en
Genstand som de fornemme Herskaber. Som
Malere af Portrætter og Portrætgrupper (Regent-
og Skyttebilleder) virker Frans Hals, Nicolas
Elias, Thomas de Keyser, van der Helst.
Smaaborgere og Bønder skildres af Brouwer,
Ostadc og Jan Steen, det højere Borgerskab af
Pieter de Hooch, Vermeer, Terborch, Metsu.
Ypperst blandt Landskabsmalerne er Esajas
van de Velde, Molyn, Seghers, van der Neer,
Everdingen, Hobbema, Ruisdael; blandt
Dyremalerne Potter, Wouwerman, Adrian van de
Velde og Cuyp; blandt Marinemalerne navnlig
Willemi van de Velde. Men over dem alle
Straaler Rembrandt. Ved Udgangen af det 17.
Aarh. tabte nederlandsk Kunst i Bet., og i det
18. Aarh. spillede den saa at sige ingen Rolle.
I det 18. Aarh. (Rokokotiden) var
Frankrig afgjort det ledende Land, som
efterlignedes af alle de andre. Sit aandrigste
Udtryk fandt Malerkunsten hos Watteau, sit
reneste Overklassepræg hos Boucher og
Fragonard. La Tour var en ypperlig Portrætmaler,
et Fag, som i det hele havde mange
talentfulde Dyrkere. Det borgerlige Liv skildres,
under nogen nederlandsk Paavirkning, af den
ypperlige Chardin. I Slutn. af Aarh. faar
Tidsaanden Gæring et noget sentimentalt Udslag
hos Greuze, og hos David vækker den en
bevidst Antikisering baaren af det mest
gennemførte og energiske Naturstudium, ved hvilket
han fik en afgørende Indflydelse paa Kunsten
i Beg. af det 19. Aarh. I Italien fik det
monumentale Frescomaleri en ny Opblomstring
ved Tiepolo, medens Antonio Canale, Bellotto
og Guardi forbereder den moderne
naturalistiske Kunst ved deres Skildringer af det
maleriske i Byerne. I England vaagner den
nationale Kunst med Hogarth og kulminerer,
under ivrigt Studium af ital. og holl. Kunst,
med Reynolds, Gainsborough, Romney o. a.
Overgang til det 19. Aarh. danner den virtuose
Lawrence. I Spanien er Goya Forløber for
Romantikens stærke Temperament og
Farveglæde. I Tyskland repræsenterer Mengs,
Füger og Tischkein Klassicismen. I Sverige
er fr. Paavirkning stærk; Roslin, Wertmüller,
Pilo er virtuose Portrætmalere. I Danmark
hører Krock og Als endnu til Rokokoen, Jens
Juel staar paa Overgangen, Abildgaard og
Carstens repræsenterer den klart bevidste
Klassicisme.
I det 19. Aarh. løber en Mængde
Strømninger jævnsides, ofte krydser de hverandre,
og efterhaanden breder de sig alle over hele
Europa. Fælles for dem alle er en ivrig Søgen
efter nyt og en Hævden af Kunstnerens egen
Personlighed paa en Maade, som tidligere
Tider ikke kendte. Kunsten løsnes definitivt fra
Haandværket, Uddannelsen foregaar ved
Akademier, og Kunstnerstanden er optagen af sin
sociale Anseelse. Davids Skole lægger en
overordentlig og sund Vægt paa Naturstudiet,
Portrætkunsten udvikles. Men Klassicismen taber
hurtigt i Kraft (Gèrard, Prud’hon, Ingres); i
sidste Halvdel af Aarh. faar den en
Efterblomstring ved Puvis de Chavannes. I
Tyskland havde den (Cornelius, Overbeck) en vis
Goldhed og Umaleriskhed, som den først
overvandt ved en Forbindelse med den særegne
tyske litterære Romantik (Schwind, Rethel,
Schnorr v. Carolsfeld). I Frankrig derimod
var Romantikken Revolutionens Barn; den søgte
den stærke Bevægelse, de heftige Følelser, de
kraftige Farver. Man studerede Rubens, rejste
til Orienten, søgte bevægede Optrin af
Historien (Gèricault, Delacroix, Horace Vernet).
Romantikkens Fortsættelse i Aarh.’s Midte og
anden Halvdel danner Slagmalerne med
Meissonnier i Spidsen. Under Besøg i Italien
studerede man ikke mere saa meget den gl. Kunst
som selve Landet og Folket. Her fødtes ved de
tilrejsende Kunstnere det moderne
Folkelivsbillede, som siden omplantedes til de andre
Lande. I Frankrig af Leopold Robert, Jules
Breton og Millet. I Tyskland fik det et
eget Præg af romantisk Borgerlighed (Richter,
Knaus, Vautier, Defregger). I Danmark
faar Folkelivsmaleri stor Bet. lige fra
Eckersbergs Tid. I Tyskland faar den nøgterne
Naturalisme sin Stormester i Menzel. Ved
Aarh.’s Midte tager Kunstretningernes
Mangfoldighed til. I Frankrig fornyes
Naturalismen af Courbet og Bastien Lepage, og
Impressionismen begynder med Manet. I
Tyskland kommer et Slags romantisk Nyklassicisme
ved Feuerbach, Böcklin og Hans von Marées. I
England arbejder Landskabsmalerne
Bonington og Constable paa Grundlag af
Traditionerne fra den holl. Kunsts store Tid, medens
Turner bliver en selvstændig Forløber for
Impressionismen. En Reaktion kommer i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
