Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malherbe, François de - malhonnet - Mali, Christian Friedrich - Malia - Malibran, Maria Felicità - Malice - Malie - malign - Malignitet - Malik, Abu Abdallah ibn Anas - Malikolo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malherbe [ma’lærb], François de, fr.
Digter, f. 1555, d. 1628. Efter at have studeret
i Paris sluttede han sig til Hertugen af
Angoulême, hvem han fulgte til Provence som
Sekretær. Hertugen døde 1586, og han levede da en
Tid lang i Normandiet. 1600 priste han den ny
Dronnings Maria af Medici’s Skønhed i en Ode,
der gjorde stor Lykke, og nogle Aar senere
blev han forestillet for Henrik IV, hvorefter
der indtraadte en betydelig Forandring i hans
Stilling, som hidtil havde været ret vanskelig
i pekuniær Henseende. Kongen tilstod ham en
aarlig Understøttelse, og han fik en Ansættelse
ved Hoffet; han steg yderligere i Gunst under
Ludvig XIII og døde som en meget anset og
indflydelsesrig Mand. Som Digter har M.
produceret overordentlig lidt; han har efterladt sig
en betydelig Mængde Breve foruden Overs. af
Livius og Seneca, men hans samlede Digte
udgør kun et ganske lille Bd, der bestaar af
Sonetter, Epigrammer, Oder og Stancer, men de
er uden stor Originalitet, og man savner i de
fleste af dem baade Fantasi og Følelse. M.’s
Bet. er væsentlig af formel Art. I sin modne
Alder optraadte han som ivrig Modstander af
16. Aarh.’s Digterskoler, baade Pleiaden og Les
italianiseurs, idet han baade skriftlig og
mundtlig udtalte en kraftig Fordømmelse, især af
deres Sprogbehandling. Han forkastede de
mange lat. og ital. Ord, de benyttede sig af,
og banlyste alle Provinsialismer; desuden
krævede han en yderst omhyggelig Behandling af
Verset, med nøjagtig Cæsur og korrekte Rim,
ligesom han forbød Hiater og enjambements o.
s. v. Alle disse Principper og Regler har han
bragt i Anvendelse i sine Digte, der ogsaa i
Bygning og Form staar langt over, hvad man
hidtil havde kendt i Frankrig; om M.’s
Virksomhed maa det i det hele siges, at den i høj
Grad har bidraget til at udvikle det fr. Sprog
i Retning af større Fasthed og Renhed. (Litt.:
Duc de Broglie, M. [Paris 1899]).
Kr. N.
malhonnet (fr.), uærlig, uredelig, ufin,
uanstændig.
Mali [’ma.£i.], Christian Friedrich,
Dyr- og Landskabsmaler, f. 1832 i Broekhuizen
ved Utrecht, d. 1. Oktbr 1906, tilhører efter sin
Udvikling Tyskland, hvortil han kom som
ganske lille. Han var først Xylograf, uddannede
sig dernæst i Landskabsmaleri i München,
studerede videre i Düsseldorf og fik i Paris stærke
Impulser fra Troyon’s Kunst. M.’s Speciale
inden for Dyreverdenen er Faaret. Medens i hans
tidligere Arbejder det landskabelige er det
overvejende (Egnene ved Starnberg- og
Chiem-Sø), træder i hans senere Værker Staffagen,
Dyrene, frem som det dominerende. M.’s Kunst
ses i fl. tyske Museer.
A. Hk.
Malia, se Malea.
Malibran [mail’bra], Maria Felicità,
fr. Sangerinde, f. 24. Marts 1808 i Paris, d. 23.
Septbr 1836 i Manchester, Datter af den sp.
Sanger og Sanglærer Manuel Garcia (s. d.), der
ogsaa ledede hendes musikalske Uddannelse.
1825 havde M. sin første sceniske Optræden i
London som Rosina i »Barberen i Sevilla« og
gjorde stormende Lykke. S. A. drog hun til
Amerika med et ital. Operaselskab, som hendes
Fader havde samlet, og herovre giftede hun
sig med en fr. Rigmand, Malibran, der
imidlertid fallerede 3 Maaneder efter
Brylluppet, hvorfor M. 1827 vendte tilbage til Europa,
fejrede store Triumfer i London og Paris og
sejrrig konkurrerede med Datidens mest
straalende Stjerner, som Pasta og Henriette Sontag.
Fra 1832 levede hun sammen med den belg.
Violinvirtuos Ch. de Bériot, — med hvem
hun 1836 indgik Ægteskab, efter at have
opnaaet Skilsmisse fra sin første Mand — og drog
med ham og Sangeren Lablache til Italien,
hvor hun optraadte i Milano, Bologna, Rom og
Neapel, var 1833 engageret i London og
tilbragte atter de flg. to Aar i Italien. Septbr
1836 medvirkede hun ved den store Musikfest
i Manchester, men det blev hendes sidste
Optræden; Overanstrengelse i Forbindelse med
Følgerne af et Fald fra Hesten kastede hende
paa Sygelejet, og hun døde i en Alder af kun
28 Aar. Hun blev begravet med stor Pomp og
Pragt i Manchester, men 1838 blev hendes Lig
overført til Laeken ved Bryssel, hvor Bériot
rejste hende et Mausoleum. — M.’s Stemme
var egl. en Alt, men med et Omfang, der tillod
hende at synge udprægede Sopranpartier;
ogsaa hendes Foredragsevne spændte over et vidt
Felt, fra det skælmsk naive til det højt
patetiske, fra det rørende, sentimentale til det
energisk lidenskabelige, og støttedes af en
indtagende scenisk Skikkelse og Fremtræden.
Hendes musikalske Evner satte ogsaa Frugt i et
ikke lidet Antal Kompositioner, væsentlig Sange
og mindre Klaverstykker.
S. L.
Malice [fr. ma’lis] (fr.), Ondskab, Skadefryd.
Malie (arab. af mâl, Penge) betegner i
Tyrkiet alt Finansvæsenet vedk.; nizâret-i-malie
ell. blot M. = Finansministeriet.
J. Ø.
malign (fr.), ondartet, bruges særlig om
Svulster, modsat benign. En nøjagtig
Definition af, hvad der forstaas ved en m. Svulst,
eksisterer ikke; i Hovedsagen er dens
Egenskaber: uden Skranke at vokse ind i de
omgivende Væv; at have Tilbøjelighed til at
komme igen, naar den er fjernet ved Operation
(Recidiv); at optræde fjernt fra det opr.
Udgangspunkt (Metastaser).
(Lp. M.). V. Sch.
Malignitet (lat.), Ondartethed, Ondskab,
Skadefryd.
Malik, Abu Abdallah ibn Anas, berømt
arab. Jurist og Teolog (715—795), er Stifter af
en af de som ortodokse anerkendte fire Sekter
inden for Sunnitterne. Hans Lære er paa
mange Punkter ret verdensfjendsk og asketisk;
den tæller i vore Dage navnlig sine Tilhængere
i den afrikanske Islam.
J. Ø.
Malikolo, Mallicollo, den næststørste Ø
i den australske Øgruppe Ny-Hebriderne, 2268
km2 stor. Det Indre opfyldes af Bjerge (indtil
1196 m o. H.), der sænker sig N. paa. Med
Undtagelse af den temmelig nøgne Vestkyst er
de lave Kyster bedækkede med en smuk
Vegetation, hvis fornemste Repræsentant er
Kokospalmen. Befolkningen udgør c. 10000
Melanesiere. Øens vigtigste Havn, Port
Sandwich, kaldtes saaledes af Cook, der besøgte
den 1774.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
