Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malin - Malindi - Malines - Malinesknipling - Malinow, Alexander - Malis - malitiøs - Maljavin, Filipp - Malka - Malkemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malin, nordisk Kvindenavn, egl. Omdannelse
af det bibelske Navn Magdalene. Paa Dansk
har vi fra samme Udspring faaet Navnet
Malene og Lene — det sidste kan dog ogsaa være
Kortform af Helene.
G. K-n.
Malindi, Melinda, By paa Østkysten af
br. Østafrika, ligger S. f. Sabakis Munding, 120
km NNØ. f. Mombas og har omtr. 5000 Indb.
M., der efter Traditionen er anlagt af
Perserne, naaede sin højeste Blomstring under
Araberne før Portugisernes Ankomst. Endnu gør
M., set fra Havet, et Indtryk af Storhed, men
i Virkeligheden bestaar den af Hytter, spredte
mellem Ruiner. Dens Havn er daarlig, dens
Drikkevand skal hentes 6 km borte, og dens
Handel med det Indre forstyrres af røveriske
Gallaer, saa det er ikke en By med Fremtiden
for sig. — I M. fik Vasco da Gama arabisk
Lods til Calicut paa den første Sørejse rundt
om Afrika til Indien.
C. A.
Malines [ma’lin], se Mecheln.
Malinesknipling [ma’lin-]. Den ægte M.
er kniplet af meget fin Traad, og dens
Mønster er som Regel Blomstermotiver, særlig med
Roser og Nelliker. Mønstret, der fremhæves ved
at være omrandet af en temmelig grov Traad,
danner i Alm. selve Kanten af Kniplingen.
Bunden bestaar som oftest af sekskantede Huller,
men der findes dog ogsaa mange ægte M. med
Bund med ottekantede Huller ell. med en mere
pyntelig Bund oversaaet med Strøblomster og
Prikker. Den ægte M. er en saa fuldendt skøn
Knipling, i hvilken Traadens Finhed, Mønstret
og Bunden harmonerer saa smukt, at M. ofte
er blevet kaldt »Dronningen bl. Kniplinger«;
men desuagtet er den nu næsten helt fortrængt
af mere moderne Kniplinger.
Indtil Midten af 17. Aarh. blev forsk.
flamske Kniplinger, hvori de samme Traade gaar
gennem Kniplingens hele Bredde og danner
saavel Mønster som Bund ell. Tremmer,
betegnede med Fællesnavnet M., og der omtales
baade malines à réseau og malines à brides.
R. H.
Malinow, Alexander, bulg. Politiker, f.
1867 i Bessarabien af bulg. Slægt, naturaliseret
Bulgarer 1889, jur. Embedsmand og Advokat,
Medlem af Sobranjen 1901, Førsteminister Jan.
1908—Marts 1911, gennemførte Proklamationen
af Landets Uafhængighed og Rumeliens
Indlemmelse. Han opponerede i ententevenlig
Aand mod Bulgariens Deltagelse paa tysk Side
i Verdenskrigen og vægrede sig ved at
indtræde i Krigskabinettet. Juni 1918 under den
voksende Fredsstemning overtog han
Regeringen, men fik ikke i Tide løst sit Land fra
Centralmagterne. Han fremkaldte Tsar Ferdinand’s
Abdikation, men tog sin Afsked i Novbr under
den haarde Behandling af Bulgarien efter
Vaabenstilstanden. Som en af Borgerstandens
Førere sluttede han sig Febr 1922 til en nydannet
»Blok«’s Modstand mod Bondemagthaveren
Stambuliski, blev af denne arresteret sammen
med de andre Oppositionsledere og sat under
Anklage for sin Embedsførelse under Krigen.
Anklagen hævedes efter Stambuliski’s Fald
Juni 1923.
P. L. M.
Malis hed i Oldtiden et Landskab i
Grækenland, S. f. Thessalien i Lavlandet ved Kysten
omkr. den maliske Bugt, adskilt fra det
epiknemidiske Lokris ved Bjergkæden
Kallidromos og Passet Thermopylai.
H. H. R.
malitiøs (maliciøs) (fr.), ondskabsfuld,
skadefro.
Maljavin, Filipp, russ. Maler, f. 1869. M.,
som er bondefødt og uddannet paa
Petrograd-Akademiet, har vakt mægtig Opsigt ved sine
Billeder med den voldsomme pastose
Farvegivning. Han slog Tonen an allerede paa en
Elevudstilling i Petrograd. 1899 med »Latter« (fem
rødklædfte leende Bondekoner, i naturlig
Størrelse), der købtes af det moderne Galeri i
Venedig. Senere malede M. »Bojardame« m. v.
A. Hk.
Malka, Biflod til Terek, udspringer paa den
nordlige Skrabning af Elbrus, lidt Ø. f. Kuban,
og udmunder efter et 200 km langt Løb ndf.
Jekaterinograd; i Størrelse staar den kun lidet
tilbage for Terek.
N. H. J.
Malkemaskine. Siden Midten af 19. Aarh.
har der af mange forsk. Mennesker været
arbejdet paa at konstruere en M., men endnu har
ingen saadan faaet stor Bet., uagtet der er
anvendt megen Opfindersnille og betydelige
Kapitaler paa Sagen. — Der har særlig været
arbejdet efter 3 forsk. Principper:
Kateterprincippet, som Dyrlægen bruger,
naar han skal udtømme Mælken fra en syg
Patte, har man anvendt, idet 4 Kateterrør
samtidig er stukne op i de 4 Patter, saa disses
Lukkemuskler holdes aabne saa længe, at
Mælken kan faa Tid til at løbe ud i en neden under
Yveret staaende Spand. Princippet er i sig selv
forkasteligt, fordi Patten let beskadiges
indvendig, og Yverbetændelse vil hyppig fremkaldes
ved, at Urenheder føres med Røret op i
Mælkekamret.
Sugningsprincippet er blevet bragt
i Anvendelse paa mange forsk. Maader; men
hvad enten Sugningen iværksættes for hver
enkelt Ko eller for fl. Køer samtidig, er der en
vis Risiko til Stede for enten at standse, medens
der endnu er Mælk i Yveret, ell. at fortsætte
saa længe og suge saa stærkt, at man ikke
alene suger Mælk, men ogsaa Blod ud af
Patten. Sugningsprincippet, der jo har en Del
tilfælles med Kalvens Patning, har dog stadig
Beundrere, der mener, at ad denne Vej skal
Opgaven løses, og som derfor ihærdig
fortsætter Arbejdet.
Det tredie Princip gaar ud paa at trykke
Mælken ud af Patterne, og der
foreligger fl. smukke og sindrige Konstruktioner
efter dette Princip; men de i Aarenes Løb
indvundne Erfaringer godtgør, at det ikke er nok,
at en M. kan malke, og at Køerne finder sig i
Behandlingen.
I de senere Aar er der fremkommet et stort
Antal forsk. Konstruktioner af M., hyppigst
efter kombineret Suge- og Trykprincip, og
mange af disse malker godt og benyttes mange
Steder i Udlandet, særlig hvor det er vanskeligt
at faa Haandmalkningen udført godt. Her i
Landet har der siden 1909 været opstillet fl.
Hundrede Maskiner, men mange Landmænd
er efter et Par Aars Forløb ophørt med at
bruge Maskinerne, fordi en Del af de bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
