Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malm, Olof Bernhard - Malmaison, La - Malmedy - Malmen - Malmesbury - Malmesbury, James Harris - Málmey - Malmfred - Malmgren, Anders Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malm, Olof Bernhard, sv. General, f.
1851. Blev Officer 1872, gjorde Tjeneste i
Generalstaben og udnævntes 1897 til Oberst og
Regimentschef. M. blev 1907 Generalmajor og s. A.
Krigsminister, hvilken Post han beklædte til
1911. Han var 1911—17 Chef for en
»Arméfordeling« og avancerede 1914 til Generalløjtnant.
E. C.
Malmaison, La [la-malmæ’zå], Slot i det
fr. Dept Seine-et-Oise, Arrond. Versailles,
liggende 10 km V. f. Paris ved venstre
Seine-Bred, tilhørte Richelieu og blev 1798 købt af
Josephine, der beboede det sammen med
Napoleon I og ogsaa senere efter deres Skilsmisse;
hun døde her 1814. Senere erhvervedes det af
den sp. Enkedronning Marie Christine; 1861
købte Napoleon III Slottet, som fra 1903
tilhører den fr. Stat. 21. Oktbr 1870 fandt her en
Fægtning Sted mellem Tyskerne, der sejrede,
og fr. Udfaldstropper. (Litt.: Lescure, Le
chateau de la M. [Paris 1867]).
Malmedy [malmö’di], belgisk By i tidligere
Preuss. Regeringsdistrikt Aachen (Maas’
Flodsystem) og ved Jernbanelinien Aachen—M., har
(1920) 4986 hovedsagelig wallonske Indb.;
Progymnasium, Garveri, Læder-, Papir- og
Lærredsfabrikation. Ved Versailles-Traktaten kom
Distriktet M. sammen med Distriktet Eupen
efter en Folkeafstemning Septbr 1920 til
Belgien. Det samlede Omraade har et Areal paa
c. 990 km2 og et Indbyggerantal, der 1920 beløb
sig til 60179, ɔ: 61 pr km2. Omraadet Eupen
har i Spidsen for Regeringen en
Haut-Commissaire, udpeget af Kongen. Omraadet deles i 3
retslige og administrative Cantoner: Eupen, M.
og St Vith, som tilsammen danner Arrond.
Eupen—M. med Hovedstad M.
N. H. J.
Malmen (eng. Moulmein), By i nedre Birma,
Divisionen Tenasserim, Hovedstad i Distriktet
M., ligger ved venstre Bred af Floden Salwen,
kort oven for dens Munding i
Martaban-Bugten, og har (1911) 57582 Indb., hvoraf 15164
Hinduer, 27014 Buddhister, 10083
Muhammedanere, 3055 Kristne; en Blanding af Birmas
og Forindiens Nationaliteter. Havnen er god,
men kun ved Flodtid kan store Skibe naa ind
i den. Der udføres især Ris og Teak-Træ.
M. V.
Malmesbury [’ma.mz(ə)ri], By i det
sydvestlige England, Wiltshire, ligger 30 km NØ.
f. Bath ved Avon og har (1921) 2405 Indb. Det
er en gammeldags By med interessante Ruiner
af en ufuldendt Klosterkirke (12. Aarh.) og er
Filosoffen Hobbes’ Fødeby. Historieskriveren
Vilhelm af M. levede i 11. Aarh. i
Benediktinerklostret i M.
N. H. J.
Malmesbury [’ma.mzb(ə)ri], James Harris,
Jarl af, eng. Diplomat, f. 9. (21.) Apr 1746, d.
21. Novbr 1820. Han blev allerede 1768
Legationssekretær i Madrid og viste her saa stor
Dygtighed, at han 1771 blev virkelig
Sendemand; var 1772—76 i samme Stilling i Berlin
og 1777—83 i Petrograd, hvor han vel vandt
Kejserinde Katharina II’s Yndest, men dog ikke
kunde hindre det væbnede Neutralitetsforbund
1780. Han sendtes 1784 til Haag, hvor han
sikrede Englands Indflydelse i Modsætning til
Frankrigs og 1788 udvirkede Forbundet med
Preussen om Prinsen af Oraniens
Genindsættelse som Arvestatholder. Til Løn blev han
ophøjet til Peer som Baron M. og fik den preuss.
røde Ørn og det oraniske Valgsprog i sit ny
Vaaben. Som en varm Beundrer af Ch. Fox
hørte han til Whig’erne, men skilte sig 1793
herfra ligesom E. Burke o. fl. af Uvilje imod
den fr. Revolution. S. A. sendtes han til
Berlin for at sikre Preussens Vedbliven i
Koalitionen og 1794—95 til Braunschweig for at fri til
Prinsesse Karoline for Prinsen af Wales (Georg
IV), hvad denne siden aldrig tilgav ham. 1796
og 1797 underhandlede han forgæves med
Frankrig om Fred, forfremmedes 1800 til Jarl,
men maatte snart efter trække sig tilbage fra
det offentlige Liv p. Gr. a. Døvhed. Dog var
han endnu under politiske Kriser Raadgiver
for Mænd fra alle Sider og var særlg
Læremester for Canning og Palmerston. Hans Diaries
(siden 1765) og Correspondance udgaves
1844—45 i 4 Bd og 2 Bd Letters 1870. — Hans
Sønnesøn James Howard Harris, Jarl af
M., f. 25. Marts 1807, d. 17. Maj 1889, blev 1841
Peer og var 1846 en afgjort Modstander af R.
Peel’s Frihandelsreformer. Febr—Decbr 1852
var han Udenrigsminister og viste stor
Skyndsomhed med at godkende det ny fr.
Kejserdømme, da han fra gl Tid var en Ven af
Napoleon III. Febr 1858 blev han paany
Udenrigsminister indtil Juni n. A.; han genoprettede det
gode Forhold til Frankrig, men søgte forgæves
at hindre Krigen mellem Østerrig og Sardinien.
Juli 1864 var det ham, der foreslog Overhusets
Dadelserklæring over Udenrigsminister Jarl
Russell for hans Optræden i den dansk—tyske
Strid. Juli 1866—Decbr 1868, samt paa ny Febr
1874—Aug. 1876 var han Lordseglbevarer og
desuden i en lang Aarrække en af det
konservative Partis Ordførere i Overhuset. Hans
Memoirs udgaves 1884 i 2 Bd (4. Opl. 1885).
E. E.
Málmey (’ma^ul.m’æ^i], en beboet Ø i
Skagafjorden paa Island; den omgives af stejle
Klipper, men er foroven græsbevokset. De smukt
formede Klippeøer M. og Drangey er alle
Vegne synlige fra det nærliggende, frugtbare
Skagafjord Herred og er en Pryd for Fjorden. M.
var en Vinter Opholdssted for Biskop Guðmundr
Arason »den hellige«, da han under
Sturlungatidens Fejder maatte flygte fra sin Bispegaard
Hólar.
(Th. Th.). B. Th. M.
Malmfred, Datter af den russ. Fyrste
Mstislav ell. Harald og Søster til Knud Lavard’s
Hustru Ingeborg. M. ægtede — muligvis ved sin
Mosters, Margrete Fredkulla’s Mellemkomst —
1120 den norske Konge Sigurd Jorsalfarer, der
dog senere forskød hende og tog en anden
Hustru. M. ægtede derpaa ca. 1132 den danske
Konge Erik Emune; hendes senere Skæbne og
Dødsaar er ukendte.
J. O.
Malmgren, Anders Johan, finsk
Naturforsker, f. 21. Novbr 1834 i Kajana, d. 14. Apr
1897 i Helsingfors. Han blev Student i
Helsingfors 1854, Magister 1860, Dr. phil. 1864, Prof.
extraord. 1869, Inspektør ved de finske
Fiskerier 1877 og Guvernør i Uleåborg Len 1889.
Han deltog i forsk. sv., videnskabelige
Ekspeditioner til arktiske Egne, om hvis Fauna og
Flora han publicerede en Rk. Afh. Særlig kendt
er han ved sine Arbejder over de nord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
