Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malmgren, Anders Johan - Malmkanon - Malmkoncentration ell. Malmseparation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havbørsteorme, saaledes »Nordiska
Hafs-Annulater« (1865—66) og Annulata polychæta
Spetsbergiæ, Grønlandiæ, Islandiæ et Scandinaviæ
(1867), der begge maa betegnes som
grundlæggende. Iøvrigt har han udg. talrige, tildels
mindre Afh., især af faunistisk og biol. Indhold,
vedrørende Pattedyr, Fugle og Fisk. For
Ophjælpningen af det finske Fiskeri og en mere
rationel Drift af dette var han en ivrig
Talsmand.
R. H. S.
Malmkanon, Kanon støbt af Bronze med 89
à 92 % Kobber og 11 à 8 % Tin, benævnes
ogsaa Bronzekanoin ell. Metalkanon i
Modsætning til Jernkanon og Staalkanon. Den
moderne Skytsteknik har forlængst forladt Bronze
som Kanonmateriale (se
Kanontilvirkning).
(F. W.). C. H. R.
Malmkoncentration ell.
Malmseparation, gaar ud paa at sortere den direkte fra
Gruben kommende Malm i en Rk. saavidt muligt
ensartede Produkter af indbyrdes ens kem.
Beskaffenhed. Kun i de sjeldneste Tilfælde vil
nemlig den brudte Malm være saa ren, at den
umiddelbart med Fordel kan gaa til
Udsmeltning; som oftest vil den indeholde en hel Rk.
forsk. Mineraler, f. Eks. være en Blanding af
Kobberkis, Blyglans, Zinkblende, Svovlkis etc.,
ligesom den ogsaa altid vil indeholde større
ell. mindre Mængder af Gangart, »uholdigt«
Materiale, som er saa intensivt sammenvokset
med det »holdige«, at Bjergmanden ikke med
de Midler, han raader over, har været i Stand
til paa selve Brydningsstedet at skille dem fra
hinanden. Da nu Fremstillingen af de forsk.
Metaller i den Renhedsgrad, hvori Tekniken
forlanger at de skal leveres, i Reglen vil være
langt lettere, jo renere de foreliggende Malme
er, skyder der sig som oftest ind mellem
Brydningen og de egl. metallurgiske Operationer en
Rk. Arbejder, der har til Formaal under
Anvendelse af Metoder af i Reglen mere fysisk
Art at skille Malmens forsk.
Mineralbestanddele ud fra hinanden, saa at de kommer til at
foreligge adskilte hver for sig. Hvor vidt M.
skal drives, maa i hvert enkelt Tilfælde
afgøres ud fra alle de foreliggende Forhold; det
skal her blot bemærkes, at en fuldstændig
Bortfjernelse af det »uholdige« ikke altid tilstræbes,
bl. a. fordi dette kan indeholde Bestanddele,
der kan have Værdi for Dannelsen af en
Slagge med visse ønskede Egenskaber.
Efter at en første Sortering ved simpel
Udpilning har fundet Sted, dels i Gruben, dels
naar Malmen er kommet op til Jordens
Overflade, begynder, efter at eventuelt en
Afskylning med Vand af jord- ell. leragtige
Urenheder er udført, M. med en mekanisk
Sønderdeling af Malmen, der fordelagtigst vil
finde St. i fl. Trin, først en Grovknusning i
Kæbeknusere el. Keglemøller, derpaa en
Finmaling i Kuglemøller, Stampeværker,
Pendelmøller e. l. Det efter Malmens Art mere ell.
mindre fintdelte Materiale underkastes derpaa
en Sortering efter Kornstørrelse, hvorved i
visse Tilfælde allerede en vis M. kan foregaa,
nemlig hvis f. Eks. Gangarten som den
skøreste Bestanddel er blevet overført til en saa
ringe Kornstørrelse, at den let kan
frasorteres. Den nu paafølgende Sortering udføres
ved Sigter, roterende Tromle- ell.
Polygonsigter, Rystesigter etc., og saaledes at der ved
Anvendelse af n÷1 Sigter udføres en Deling
af Malegodset i n Fraktioner. Indenfor hver af
de saaledes tilvejebragte Fraktioner vil
naturligvis Kornstørrelsen være temmelig ensartet,
men i øvrigt vil der indeholdes saavel »holdigt«
som »uholdigt« i vekslende Forhold. Hver af
Fraktionerne maa derfor underkastes en videre
Adskillelse, idet man søger at udnytte de
varierende fysiske Egenskaber af de forsk.
tilstedeværende Mineralier. Det Forhold, som her
fra gl Tid mest er blevet lagt til Grund for
Adskillelsen, er den betydelige Forskel i
Vægtfylde, som næsten altid vil foreligge mellem de
forsk. Bestanddele i en Mineralblanding, i
Reglen gaaende i Retning af, at Gangarten
repræsenterer den lettere Bestanddel, de forsk.
Forbindelser af de værdifulde Metaller de tungere.
Sortering efter Vægtfylde udføres i Reglen ved
at lade Partiklerne falde ned igennem en
Vandstrøm, der er sat i tilstrækkelig stærk
modgaaende Bevægelse til at de lette Partikler
føres bort med Vandstrømmen, medens de
tungere derimod kan fortsætte deres
Bevægelse gennem denne. Princippet bringes paa forsk.
Maade til Anvendelse, f. Eks. i Sætteværket, i
Rund- og Stødherder o. fl. a. Naar de forsk.
vanddige Opslemninger forlader
Sorteringsapparaterne, gaar de ind i Afsætningsbeholdere,
hvor de tunge, faste Partikler sætter sig til
Bunds, medens det klare Vand strømmer bort.
Er Vægtfyldeforskellen stor, vil den herved
fremkomne Separering være meget
fuldkommen; er den derimod ubetydelig, vil en
Adskillelse ikke kunne foregaa ad denne Vej, og
det vil da være nødvendigt at gribe til andre
Midler. I mange Tilfælde har det her været et
udmærket Hjælpemiddel, at en Del
Malmbestanddele er magnetiske, særlig gælder dette
om en Del jernholdige saadanne, medens andre
ikke er det ell. kun er magnetiske i en ganske
ringe Grad. Til denne saakaldte
elektromagnetiske M. er der konstrueret en Rk. særdeles
ydedygtige Apparater, Wetherills, Grøndals etc.
Ogsaa Forskellen imellem
Mineralbestanddelenes Evne til hurtigt at kunne elektrisk
oplades og derved mere ell. mindre let frastødes
af den opladende Konduktor, er blevet anvendt
som Fraktioneringsprincip; her paa beror f.
Eks. Blake-Morschers Apparat. Langt større
Anvendelse synes dog den saakaldte
Svømmemetode at skulle faa. Denne beror paa,
at der er en meget stor Forskel imellem de
forsk Mineralers Evne til som fine Korn at
svømme paa Overfladen af Væsker ell. navnlig
af Væskeemulsioner; det afgørende Forhold
her er, om deres Overflade er af en saadan
Beskaffenhed, at Væsker let befugter dem ell.
ej, ell. om Luftblærer let klæber sig fast til
dem. Svømmemetoden ell. Flotationsmetoden er
bragt til Udførelse under en stor Mængde
Former; en af de mest kendte er angivet af den
bekendte Opfinder Elmore og beror paa, at
den fint pulveriserede Malm røres op i en
Emulsion dannet af Vand med en ringe
Mængde Olie; i Væsken tilvejebringes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
