Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malmkoncentration ell. Malmseparation - Malmlejesteder - Malmqvist, Carl Julius - Malmseparation - Malmsten, Karl Johan - Malmsten, Per Henrik - Malmström, Bernhard Elis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luftudvikling, f. Eks. ved at Luften over Emulsionen
fortyndes stærkt, hvorved den i Vandet opløste
Luftmængde vil udskilles; paa de
Malmpartikler, som har en mere metalagtig Overflade,
som f. Eks. Kiser, vil der da sætte sig smaa
Luftbobler, som vil føre de paagældende
Partikler op imod Overfladen, medens de øvrige
vil synke til Bunds. Den største Mængde af
Olien kan genvindes ved en Centrifugering af
Opslemningen, og derved Omkostningerne ved
Processen nedsættes betydeligt. Ogsaa
Vindseparation kan finde Anvendelse til M. (Litt.:
Henry Louis, The dressing of minerals;
A. U. Liwehr, »Die Aufbereitung von Kohle
und Erzen«).
Carl J.
Malmlejesteder, se Lejesteder.
Malmqvist, Carl Julius, dansk
Komponist, f. 16. Juni 1819 i Kbhvn, d. 4. Aug. 1859 i
Hørsholm, Militærmusiker og
Sangforeningsdirigent, Komponist af en Rk. Kvartetsange, der
endnu har bevaret deres Popularitet. Tillige
har han arrangeret og komponeret Musik til
forsk. Teaterstykker (»Mer end Perler og Guld«,
»Hyldemoer«, »Huldrebakken« etc.).
A. H.
Malmseparation, se
Malmkoncentration.
Malmsten, Karl Johan, sv. Matematiker,
f. 9. Apr. 1814 i Uddetorp (Skara
landsförsamling), d. 11. Febr 1886 i Upsala. Han blev
1840 Docent og 1842 Prof. ved Upsala Univ.,
men forlod 1859 denne Stilling for at indtræde
i det sv. Statsraad. 1866 udnævntes han til
Landshøvding i Skaraborgs Len; 1879 tog han
sin Afsked og levede saa Resten af sine Dage
som Privatmand i Upsala. M. var en ypperlig
Universitetslærer og udfoldede, ogsaa efter at
være gaaet over i admin. Stillinger, en ikke
ringe videnskabelig Virksomhed, der skaffede
ham Optagelse i forsk. videnskabelige
Selskaber, deriblandt det danske. Hans Arbejder
findes væsentlig i lærde Selskabers Skr og i
Tidsskr; særlig maa fremhæves Afh. om
Differentialligninger (»Vetenskapsakad. handl.« i
1862) og en vigtig Fuldstændiggørelse af
Poisson’s og Jacobi’s Undersøgelser vedrørende
Euler’s Summationsformel (Acta math., 1884).
Chr. C.
Malmsten, Per Henrik, sv. Læge, f. 12.
Septbr 1811 i Tuns i Vestergötland, d. 28.
Marts 1883 i Stockholm. M. tog Doktorgraden
i Upsala 1841 og blev Aaret efter Docent der
paa Basis af sin berømte Afh. »Om Bright’ska
njursjukdomen« (1842, tysk Udg. 1846). Fra
1843—50 var han med. Adjunkt ved det
Karolin’ske Institut i Stockholm, 1849 udnævntes
han til anden, 1860 til første Overlæge ved
Serafimer-Lasarettet. Han blev Prof. extraord.
1850, ordinær 1860 og var Livlæge 1872—80.
Han trak sig tilbage fra sin Professur 1876, og
1879 udnævntes han til dansk Æresdoktor. M.
var en fremragende Kliniker, hvis talrige
Arbejder er at finde i »Svenska Läkaresällskapets
Förhand.« og i Hygiea. Han var den første,
der viste, at Aorta-Aneurismen skyldes
Syfilis, og han beskrev først af alle det halvsidige
Syn (Hemianopsien) som Symptom ved visse
Hjernesygdomme. Han opdagede først i
Norden en Svamp (»Tricophyton tonsurans, bidrag
till utredande af de sjukdomar, som vålla
hårets affall«, Hygiea VII), som foranlediger
Haaraffald, men den var kort i Forvejen set
af D. Gruby (Recherches sur les cryptogames
qui constituent la maladie contagieuse du cuir
chevelu décrite sous le nom de Teigne tondante,
comptes-rendus . . de l’Acad. d. sciences XVIII,
1844). Derimod er hans Prioritet paa Fundet
af Infusoriet, Balantidium coli, en Tarmparasit
uomtvistelig. (»Infusorier såsom intestinaldjur
hos menniskan«, Hygiea XIX, 1857 og paa Tysk
i »Virchow’s Archiv«, XII, 1857). — For
Sverige fik M. Bet. som en ivrig Forkæmper for
Reformer i det med. Eksamensvæsen, og for
at det Karolinske Institut skulde stilles lige
med Statens Universiteter, idet der maatte
oprettes et med. Fakultet i Stockholm.
J. S. J.
Malmström, Bernhard Elis, sv.
Digter og Litteraturhistoriker, f. 14. Marts 1816 i
Nerike, d. 21. Juni 1865 i Upsala. M. blev 1835
Student i Upsala; knappe Kaar bragte ham for
en Stund ind paa det teologiske Studium, men
efter at han først havde vakt nogen
Opmærksomhed om sit Navn ved det episke Digt
»Ariadne« (1838) og endnu mere det flg. Aar
ved Idyllen »Fiskarflickan vid Tynnelsö«,
opgav han ganske disse Planer og gav sig
Æstetikken og Lyrikken i Vold. Samme Dag M.
aflagde Prøve som Filosofiekandidat, modtog han
Meddelelse om, at svenska Akademien havde
hædret hans fire elegiske Digte under
Fællesnavnet »Angelika« (1840) med sin store Pris.
Dette bidrog yderligere til at gøre M. anset og
kendt i den lille Universitetsby, og i Aarene
omkr. 1840 udfolder M. en betydelig
Produktivitet. Snart er det et lyrisk Digt som
Romancen »Hvi suckar dett så tungt uti Skogen«
— maaske det bedst kendte af alle M.’s Digte
— ell. det prægtige »Ödmjuker Er«, snart en
kritisk ell. æstetisk Afh. som »Blick paa
svenska vitterhetens närvarande tillstånd« (i
Tidsskriftet »Eos«, 1839—40), hvori han første Gang
tilkastede den sv. Nyromantik Handsken.
Sammen med C. J. Bergmann udg. M. selv en
skønlitterær Kalender Linnæa Borealis i Aarene
1814—42, et Tilholdssted for de yngre Digtere,
og til hvilken han selv bidrog med adskillige
lyriske Digte og med det dramatiske Udkast
»Julianus«. 1842 disputerede M. for
Doktorværdigheden med en æstetisk Afh. og fik næste
Aar Kaldelse som Docent i Æstetik og
Litteraturhistorie, rigtignok uden Løn. 1845 udg. M.
en Samling »Dikter« og efter en Italiens-Rejse
en anden Samling 1847. Men dermed er ogsaa
M.’s poetiske Virksomhed omtr. til Ende; senere
er det kun bestemte Lejligheder, som kalder
ham frem. Som Prosaforfatter og
Universitetslærer udfolder han derimod et ret omfangsrigt
Arbejde. Adskillige kritiske og æstetiske Afh.,
der først fremkom i Aviser, samlede han som
»Litteraturhistoriska Studier« (1860—61, VIII
Bd af saml. Skr); heri findes eksempelvis
fortræffelige Essays om Shakespeare, Swift og
Cervantes. Andre forekommer i Samlingen »Tal
och estetiska afhandlingar« (VII Bd af saml.
Skr), der navnlig dokumenterer M.’s
fremstaaende Evner som Lejlighedstaler; særligt Ry
nyder hans »Minnesteckningar« af Geijer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
