Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malmström, Bernhard Elis - Malmström, Johan August - Malmström, Karl Gustaf - Malmysh - Malmö
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Franzén og Atterbom. 1856 blev M. Prof. i Æstetik,
Litt.- og Kunsthistorie. Gennem en Aarrække
foredrog han nu de »Grunddragen af svenska
Vitterhetens historia« (I—V af saml. Skr), der
i Omfang er hans litterære Hovedgerning. M.’s
Behandling af den sv. Litt.’s Historie er ikke
noget meget videnskabeligt Arbejde. M. er
Hegelianer, og med sin Forkærlighed for det
harmoniske og sin Fordring om Fuldendthed i
Form som Indhold retter han hvasse Angreb
paa den nyromantiske Skole i Sverige. Selv
tilhører M. egl. ikke nogen bestemt Skole.
Snarest er han vel i Slægt med den Tegnér’ske I
Skønhedsdyrkelse; som Tegner sværmer han
for Antikkens Kølighed og Klarhed. Gode
Tanker og fine Følelser i en helstøbt Form
forlanger han af den sande Digter. M.’s samlede
Skr blev udg. kort efter hans Død af K. F.
Bergsted (I—VIII, 1866—69). (Litt.: »Sv.
Akademiens handlingar«, XLI).
J. Cl.
Malmström, Johan August, sv. Maler,
f. 14. Aug. 1829 i Vestra Ny (Østergötland), d.
18. Oktbr 1901 i Sthlm. Han var Bondesøn,
studerede 6 Aar paa Sthlm’s Akademi, malede
tid en Beg. Billeder med snart bibelske ell.
hist., snart nordisk- ell. græsk-mytologiske
Emner, rejste 1856 til Düsseldorf, opnaaede
1857 med »Kong Helmer og Aslög« at blive
Rejsepensionær, studerede i Paris under
Couture (en kort Tid i Rom 1859—60), vendte hjem
1864 og blev s. A. Medlem af, 1867 Prof. ved
Sthlm’s Akademi. Med »Kong Hehner og
Aslög« anslog han de følelsesfulde Strenge, der
klinger igennem i meget af hans Kunst, ogsaa
delvis i hans Skildringer af nordisk Sagaliv;
i disse ofte i stor Maalestok udførte Billeder,
der er svage og lidet naturtro i
Farvegivningen, magtes ikke ret det storladne eller det
robuste i Karakteristikken. Under
Düsseldorf-Opholdet malede han »Regner Lodbrog’s
Sønner«, sammen med Gude udførte han (1857)
»Vikinger begraver deres Døde«, senere
»Sverre’s Tog til Norge«, »Astrid Kongemøder«,
»Braavalla-Slaget« (Hovedværk, Sthlm’s
Nationalmus.), »Ingeborg faar vide, at Hjalmar er
død«, »Blenda« etc. Det stærkt fantasi- og
følelsesfulde, det vege og bløde, faar smukt
Udtryk i hans Skildringer af Sommernatstider
med Elverleg, saaledes »Älfvalek« i
Nationalmuseet i Sthlm. Med Elskværdighed og Lune
har M. skildret Børnelivet (i »Sidste Par ud«
[1866], »Væve Vadmel«, »Grindeslanten«, »Vil
Fruen købe« etc.) og med digterisk Evne skabt
Typer til Frithiofs Saga, »Fänrik Stål« etc. i
Illustrationer til disse Værker. Flere Arbejder
i Sthlm’s Nationalnius., i Göteborg-Mus.:
»Lillans Fødselsdag«. 1887—93 var M. Direktør for
Sthlm’s Akademiskole. (Litt.: H.
Wieselgren, »M.« [Sthlm 1904]).
A. Hk.
Malmström, Karl Gustaf, sv.
Historieskriver, foreg.’s Broder, f. 2. Novbr 1822, d. 12.
Septbr 1912. M. blev 1858 Adjunkt i Historie og
Statistik ved Upsala Univ., 1863 ekstraord.
Prof. og 1877 ord. Prof. i Historie. 1. Novbr
1878—27. Aug. 1880 var han Statsraad og Chef
for Ecklesiastik-Departementet, 1882—87
Rigsarkivar. M.’s Hovedværk er »Sveriges politiska
historia från konung Karl XII’s död till
statshvålfningen 1772« (første Udg. 1855—79, anden
Udg., ikke ubetydelig forøget 1893—1901). Dette
Arbejde har sat sin Forf. i første Rk. bl.
Skandinaviens Historieskrivere; det udmærker sig
ved den mest indtrængende Forskning og den
klareste Opfattelse af den historiske
Sammenhæng og Udviklingen i Frihedstiden og er et
virkelig klassisk Værk i sv. Historieskrivning.
Bl. M.’s øvrige Arbejder kan nævnes: »Om
österrikiska successiomskrigets uppkomst och
första skede« (»Nord. Universitets tidskrift«,
1858); »Smärre Skrifter rörande
sjuttonhundratalets historia« (1889). Da M. 1897 naaede sit
75. Aar, udgaves der til hans Ære et Festskrift,
indeholdende hist. Afhandlinger af forsk. sv.
Historieforskere.
(A. S.). G. C.
Malmysh [ma’£mi∫], Kredsby i det østlige
Rusland, Guv. Vjatka, ligger ved. Schoschma
og har 4000 Indb. M. var indtil Kasans
Erobring Residens for Tscheremisserfyrsten
Boltusch, der tappert forsvarede Byen mod Ivan
den Skrækkelige og faldt ved Indtagelsen (1552).
N. H. J.
Malmö, Sveriges trediestørste By,
Residensstad i Malmöhus Len, ligger paa en flad men
frugtbar Slette ved Øresund paa den sydlige
Side af Lomma-Bugten. M. bestaar af den opr.
By (Gamla Staden), som paa alle Sider
omgives af Kanaler, Havnedistriktet (Västra,
Östra- samt Nyhamnsomraadet), den østlige og
sydlige Forstad, mellem Rörsjöstaden og yderst
den mellemste Forstad Möllevången samt
Sofielund. I de sidste Aar er M.’s Indbyggerantal
vokset stærkt p. Gr. a. Indlemmelse af et Par
Forstæder. 1. Jan. 1911 indlemmedes Västra
Skrävlinge og 1. Jan. 1915 Limhamn, der dette
Aar havde 10348 Indb. Det samlede
Indbyggerantal beløb sig 31. Decbr 1921 til 113602. Byen
er i det hele velbygget, Gaderne lige og brede,
kun i den ældste Del af den gl. By snævre og
uregelmæssige. De vigtigste Torve er Stortorget,
paa hvilket 1896 er rejst en Rytterstatue af
Karl X Gustaf, og Gustaf Adolf’s Torg, hvis
Midterparti bestaar af et smukt Anlæg. M.’s
livligste Forretningsgade er Södergatan, der
paa begge Sider kan opvise en næsten
uafbrudt Række af moderne, statelige Bygninger.
Med sin Fortsættelse Södra Förstadsgatan
skærer den Byen fra N. til S. Ogsaa i Retningen
V.—Ø. gennemskæres Byen af en Hovedgade,
som bærer Navnene Västergatan, Adelgatan,
Östergatan, Östra Tullgatan og Östra
Förstadsgatan. Forrest bl. Kirkerne staar Skt Petri
Kirke, grundlagt allerede 1319. Den er opført
i ren og udviklet Spidsbuestil og er næst Lunds
Domkirke den anseligste i Sydsverige. Caroli
og Pauli Kirker er begge nybygget og
opført i saakaldt Centralstil. I M. findes ogsaa
en lille, i ædel Stil opført kat. Kirke.
Raadhuset ved, Stortorgets østlige Side, opført 1546
og senere fl. Gange forandret og tilbygget, er
en særdeles stilfuld og anselig Bygning i
nederlandsk Renaissance. Gennem den øvre Etage
strækker sig de storartede Festsale, hvoriblandt
den pragtfulde Knutssal og Landstingssalen.
Den sidste prydes af Cederstrøm’s berømte
Billede »Magnus Stenbock i M. 1709« og et
Antal af 30 Portrætter af sv. og danske kgl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
