Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malmøen - Malmöhus Len - Maloarchangelsk - Malocchio - Maloja - Malo-Jaroslavets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malmøen, lille Ø i Kristianiafjorden, Aker
Herred, Akershus Fylke, yndet
Sommeropholdssted for Kristianiaboere, 1/2 Times
Dampskibsfart fra Byen.
M. H.
Malmöhus Len omfatter den sydvestlige
Del af Skaane og grænser i N. og Ø. til
Kristianstads Len, i S. til Østersøen og i V. til
Øresund. I Fladeindhold udgør det 4847 km2,
hvoraf 112 km2 Vand. Indbyggerantallet beløb sig
31. Decbr 1921 til 490508, deraf i Byerne 235227.
Lenet havde saaledes en Befolkningstæthed af
101 Personer paa 1 km2. Saavel i Folkemængde
som i Befolkningstæthed staar M. L. forrest
bl. alle øvrige Len i Sverige. Det anses ogsaa
som det rigeste og er absolut det frugtbareste.
Agerbruget er den vigtigste Næringsvej og
drives i Reglen rationelt. Af Landdistriktets hele
Areal bestaar c. 77 % af dyrket Jord, 11 % af
Skov samt 5 % af naturlig Eng. 1921 var
Høstudbyttet 95309 t Hvede, 87018 t Rug, 56890 t
Byg, 43725 t Havre, 114817 t Blandsæd og 186110
t Kartofler. Desuden produceredes 999616 t
Sukkerroer, mere end noget andet sv. Len.
Kvægavlen er i den senere Tid gaaet rask
fremad. Af alle Sveriges Len har dette det største
Antal Fedekreaturer i Forhold til Arealet.
Større og mindre Mejerier findes i alle Dele af i
Landet. I Henseende til Svineavl indtager M. L.
ligeledes den første Plads og udfører baade
Flæsk og Svin i store Mængder. Ogsaa
Hesteavlen staar nu højere end i nogen anden Del
af Sverige. Antallet af holdte Kreaturer var
1919 75299 Høste, 183226 Stkr Hornkvæg, 106986
Svin og 65942 Faar. Om Skovbrug kan der i et
Omraade med saa ringe Mængde Skov ikke
blive Tale. Skovene, som for største Delen hører
til de store Herregaarde, bestaar næsten
udelukkende af Løvskov. Ved Plantning og
Saaning søger man at forøge Skovarealet. Navnlig
har man lagt Vind paa ved Plantning af Skov
at standse Flyvesandet ved de Kyster, hvor det
optræder. Jagten kan ingensteds i Lenet siges
at have nogen økonomisk Bet. for
Befolkningen, men udøves kun som Sport. Ogsaa
Indsøfiskeriet er af underordnet Bet. Havfiskeriet
derimod har givet en Del af Lenets Befolkning
Udkommet ell. i hvert Tilfælde Bidrag, dertil,
og der findes en Mængde Fiskerlejer baade ved
Sundet og Østersøen. Det har imidlertid i de
senere Aar vist sig stedse mindre lønnende.
Bjergværksdrift i egl. Forstand forekommer
kun i Form af Stenkulsbrydning. Den foregaar
i 7 Gruber, af hvilke de vigtigste er de ved
Skromberga, Höganäs, Billesholm og Bjuf. Ved
Stenkulsgruberne vindes ogsaa ildfast Ler af
god Beskaffenhed. Kalkstens- og Sandstensbrud
forekommer ogsaa i Lenet. Industrien har
opnaaet en meget høj Udvikling. Hvad enten man
tager Hensyn til Fabrikkernes Antal ell.
Produktionens Værdi, indtager M. L. den første
Plads i Riget, 1919 havde Lenet 1013 Arbejdssteder
med en Tilvirkningsværdi af over 695 Mill. Kr.
Bl. de vigtigste Fabrikanlæg maa nævnes
Raasukkerfabrikkerne med en Tilvirkningsværdi af
over 25 Mill. Kr, Sukkerraffinaderier,
Klædefabrikker, Maskinfabrikker, kemisk-tekniske
Fabrikker, Teglværker, Bomuldsvæverier,
Brænderier og Bryggerier, Tobaksfabrikker og
Chokoladefabrikker. 1920 fandtes der 107 Mejerier,
hvoraf 55 var Andelsmejerier. Lenet er i
Besiddelse af et tæt Jernbanenet. 1921 fandtes
908 km Jernbane. En meget stor Del af
Sveriges Vareudveksling, og Persontrafik med
Udlandet gaar over dette Len. Lenets
Handelsflaade bestod s. A. af 368 Fartøjer, hvoraf 60
Dampere, paa tilsammen 111663 t. Af
Undervisningsanstalter maa mærkes, foruden de ved
Byerne nævnte, tre Folkehøjskoler, Landbrugs-
og Mejeriinstituttet paa Alnarp,
Landbrugsskolen paa Oregaarden og Landmandsskolen paa
Hvilan. M. L. har 8 Byer: Malmö, som er
Residensstad, Lund, Landskrona, Helsingborg,
Ystad, Trelleborg, Falsterbo og Skanör samt 2
Flækker Eslöf og Hörby. Mange af
Stationssamfundene udgør desuden betydelige
Befolkningscentrer. Talrige Herregaarde, hvoraf
mange med statslignende Bygninger, ligger spredte
over Landdistriktet. Administrativt inddeles
dette i 6 Fogderier, i retlig Henseende i 7
Jurisdiktioner. Lenet hører til Lunds Stift og til
Hofretten over Skaane og Blekinge. Om
Naturbeskaffenhed, se Skaane.
N. H. J.
Maloarchangelsk [ma£aa’rkangiljsk], By i
det mellemste Rusland, Guv. Orel, med
Talgsmelterier, Garverier, Stivelsefabrikation og
4000 Indb.
N. H. J.
Malocchio [ma’låk.io] ell. maaske rigtigere
mal d’acchio, ital., den Ulykke ell. Skade, som
iflg. Overtroen paadrages en ved andres Blik,
idet visse Personer siges at være i Besiddelse
af en særlig Evne til at frembringe en saadan
Virkning (»ondt Øje«). At denne Evne
undertiden antages at være til Stede hos dem, man
ellers holder af ell. føler Respekt for, ses bl. a.
af den Omstændighed, at Pave Pius IX hos den
rom. Befolkning gik for at besidde den, og
medens man knælede for ham, gjorde man derfor
samtidig i al Hemmelighed det Tegn med
Haanden, hvorved man tror at kunne afværge
Ulykken. Overtroen er endnu meget udbredt i
Italien. (Litt.: S. Seligmann, »Der böse Blick
und Verwandtes«, I—II [Berlin 1910]).
(E. G.). Edg. R.
Maloja (italiensk Maloggia), Pas i det
schweizisike Kanton Graubünden mellem
Bernina-Gruppen mod SØ. og
Oberhalbstein-Bjergene mod NV., danner i Modsætning til de
fleste andre Passer, der overskrider en
Tværkam, egl. kun den bratte Skrænt, med hvilken
den øverste Ende af Engadin-Dalen sænker sig
ned til Dalen Bergeli, og forbinder saaledes
gennem Inn og Adda’s Biflod Mera Donau’s og
Po’s Flodsystemer. Den 43 km lange Postvej,
anlagt 1835—39 som en Fortsættelse af
Julier-Vejen, gaar fra Silvaplana, 1816 m, langs
venstre Bred af Silvaplana- og Silser-Søerne til
Pashøjden (1796 m), hvorfra Vejen i Bugten
sænker sig til Casaccia (1460 m) og gennem
Bergell naar Chiavenna.
N. H. J.
Malo-Jaroslavets [ma£ajara’s£avæts]. By i
det mellemste Rusland, Guv. Kaluga, ligger ved
Lusha 58 km NNØ. f. Kaluga og har 3000
Indb., der driver Fabrikation af Flonel og
Silkebaand samt betydelig Frugtavl, navnlig
Kirsebær. Til Minde om Slaget ved M. 24. Oktbr 1812
mellem Russerne og Franskmændene, hvorved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
