Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malt (Herred) - Malta - Maltafeber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredet, der omfatter 8 Sogne, hører til M.,
Anst og Slavs Herreders Provsti (Ribe Stift),
88. Retskreds (Gørding-M. Herreder) med
Dommer i Holsted og 65. Politikreds (Ribe). Det
gennemskæres i Ø.—V. af Statsbanen
Lunderskov—Esbjerg, og de ved denne opvoksede
meget betydelige Stationsbyer: Vejen, Brørup,
Holsted er en væsentlig Aarsag til den stærke
Stigning i Folkemængden. — M. Herred udgjorde
i Middelalderen før Aar 1300 eet Herred med
Gørding, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Moltæhæreth, og hørte til Varsyssel
(Vardesyssel), senere til Varde Len. Fra 1660 hørte
det til Riberhus Amt, indtil det nuv. Ribe Amt
oprettedes 1793. (Litt.: O. Nielsen, »Hist.
Efterretninger om M. Herred« [Kbhvn 1870]; N.
J. Termansen, »Fra M. Herred«, i »Aarb. f.
d. Kulturhist.« [1891]).
(H. W.). M. S.
Malta [eng. ’må.£tə], britisk Ø i Middelhavet,
ligger 100 km fra Siciliens Sydkyst, 325 km fra
Tripolis og har et Areal af 248 km2, med
Naboøerne Gozo, Comino og Cominotto
bliver Arealet 323 km2 med (1920) 224859 Indb.,
696 pr km2. Havet mellem M. og Sicilien er
ikke dybt, og M. er et Brudstykke af det
tertiære Plateau, der indtager den største Del af
Sicilien og engang strakte sig tværs over Havet
til Afrika. De tertiære Kalkstenslag, hvoraf Øen
er bygget, ligger næsten horisontalt, de er
gennemsatte med og begrænsede af Forkastninger.
Overfladen er jævn og naar kun en Højde af
258 m. Kysterne er stejle, lidet indskaarne og
vanskelig tilgængelige; kun mod NØ. findes
Bugter, hvoriblandt Valetta-Bugten og
Marsa-Scirocco-Bugten er de vigtigste. Klimaet er
subtropisk. Middeltemperaturerne er for Aaret
19,0°, for Januar 13,0°, for Juli 26,2°.
Middelekstremerne er 6,1° og 35,9°. Blæsten er meget
stærk, især Nordenvinden. Ofte optræder hede
og tørre Søndenvinde, som ingen Maaned er
sikker for, selv om de hyppigst indfinder sig
om Efteraaret. Den aarlige Regnmængde er 55
cm, af hvilke 43 cm falder i Tiden fra Oktbr til
Marts, i Reglen i overordentlig heftige
Regnskyl, mellem hvilke Himmelen atter er klar og
skyløs. Fra Maj til Aug. falder næsten ingen
Regn, og Himmelen er bestandig uden Skyer.
Hovedmassen af Befolkningen er
Maltesere, foruden hvilke der findes c. 20000
Italienere og c. 10000 Englændere, hvoriblandt
8945 Militærpersoner. Malteserne taler en
arab. Dialekt, stærkt blandet med ital. Ord. De
har en brunlig Hudfarve, er af Middelhøjde, er
bekendte som arbejdssomme og nøjsomme, og
p. Gr. a. Øgruppens tætte Befolkning maa
mange udvandre og finde deres Udkomme som
Søfolk og Handlende i Middelhavslandenes
Søstæder. Religionen er den rom.-kat.
Gejstligheden besidder store Landejendomme. Den
vigtigste Næringsvej er Agerbruget, der
drives med stor Omhu. Den er dog ingenlunde
tilstrækkelig til den store Befolkningens
Ernæring. Den meget frugtbare, men i Mængde
sparsomme Jord samles omhyggelig, og ved
Knusning af Stenene søger man at formere den.
Markerne omgives af Mure for at beskytte
Planterne mod den overordentlig heftige Vind,
der fuldstændig forhindrer al Trævækst uden
for kunstig beskyttede Steder. Der dyrkes
Hvede, Bomuld, Kartofler, Sydfrugter, Vin,
Oliven og Grøntsager. Der avles fortrinlige
Æsler og Muldyr. Koralfiskeri og Fiskeri er af
stor Bet. Industrien er ikke betydelig, hvorimod
Handelen er stor. Udførselen havde 1894
en Værdi af 1,6 Mill. £ St, Indførselens Værdi
var samtidig 5,8 Mill. £ St. Hertil kommer
endelig en meget betydelig Transithandel. Der
indføres navnlig Hvede, Hvedemel, Sukker,
Spiseolie, Tobak, Bomuldstøj, Vin, Petroleum,
Kvæg og Kul. Handelsflaaden tæller (1920) 12
Sejlskibe med 854 t, 29 Dampere med 2331 t.
I Havnen indgik 1519 Skibe med 1,9 Mill. t.
I Spidsen for Regeringen staar en
Guvernør, ved hvis Side staar et Senat paa 17
Medlemmer og en lovgivende Forsamling paa 32
Medlemmer. Statsindtægterne beløb sig
(1919—20) til 650489 £ St. Den vigtigste Indtægtskilde
er Told og dernæst Kronens Landejendomme.
Historie. M. var i den tidligste Oldtid en
fønikisk Koloni. Senere koloniseredes den af
Grækere, og Øens Befolkning blev for største
Delen helleniseret. Senere kom Øen i
Karthagernes Besiddelse, fra hvilke den 218 erobredes
af Romerne. Paa Folkevandringens Tid stod
Øen først under Vandalerne, senere under
Østgoterne, indtil den 534 erobredes af Østromerne,
til hvilke den hørte indtil 904, da Araberne tog
den i Besiddelse. Skønt Arabernes
Herredømme kun varede kort, blev Befolkningen dog
fuldstændig arabisk. 1090 fortrængtes Araberne
af Normannerne paa Sicilien, og M. hørte nu
til dette Rige, indtil Kejser Karl V 1525
overgav den til de fra Rhodos fordrevne
Johanniterriddere. Øen befæstedes nu og modstod fl.
Gange Tyrkernes Angreb med Held. 1798 besatte
Napoleon M. paa sit Tog til Ægypten, men
allerede 1800 fordreves Franskmændene af
Englænderne, der ganske vist ved Freden i Amiens
(1802) forpligtedes til at tilbagegive
Johannitterne Øen. Dette skete imidlertid ikke, og ved
Freden i Paris (1814) anerkendtes M. som
eng. Besiddelse. M. har stor strategisk Bet. ved
sin gode Havn og sin Beliggenhed midt i
Middelhavet, nær ved baade Europa og Afrika.
Desuden er M. Station paa de fleste af
Middelhavets Dampskibslinier. 1921 oprettedes et
Senat paa 17 Medlemmer, delvis udnævnte af
Regeringen, og en valgt, lovgivende Forsamling
paa 32 Medlemmer. Disse har dog kun
Myndighed i rent lokale Anliggender, medens en Del
»undtagne« Anliggender afgøres af Guvernøren
med Assistance af et Eksekutivraad, bestaaende
af Ministrene og et udnævnt Raad af højere
civile og milit. Embedsmænd. (Litt.: M. M.
Ballou, The Story of M. [Boston 1893];
Report of the royal Commission on the Finances,
Economic Position and the judicial Procedure
of M. [1912]).
M. V.
Maltafeber (ogsaa kaldet
Middelhavsfeber) findes endemisk paa Malta og i fl.
Middelhavslande, men kendes for øvrigt ogsaa i
Epidemier andre Steder fra. I Danmark er kun
iagttaget spredte Tilfælde hos Folk, der
smittede er komne hertil. Som specifik Sygdom
kun kendt i c. 50 Aar. Det er en Septikæmi,
fremkaldt af en meget lille Mikrob,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
