Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malurus - Malus, Etienne Louis - Malva (Højslette) - Malva (v) - Malvaceæ - Malvaglia - Malvasia, Carlo Césaro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjerdragt, ofte med stærk Glans. Tallet af de, højest
10, meget lange Halefjer varierer stærkt,
ligesom der ikke er nogen Symmetri i deres
indbyrdes Længdeforhold.
O. H.
Malus [ma’ly(s)], Etienne Louis, fr.
Ingeniørofficer og Fysiker, f. i Paris 23. Juli
1775, d. smst. 23. Febr 1812. M. var med paa
Napoleon’s Felttog i Ægypten og Palæstina,
blev efter sin Hjemkomst 1801 anvendt ved
forskellige Fæstningsanlæg og blev til sidst knyttet
til den polytekniske Skole i Paris. Han havde
tidlig begyndt paa optiske Studier, og 1808
gjorde han den for Lyslærens Udvikling
særdeles vigtige Opdagelse, at Lys kan polariseres
(se Polarisation) ved Tilbagekastning
fra et gennemsigtigt Legeme. Han undersøgte
nøjere Lovene for Fænomenet og meddelte sin
Opdagelse i Bull. Soc. philomath. 1809 under
Titlen: Sur une propriété de la lumière
réfléchie par les corps diaphanes. 1810 gjorde han
udførligere Rede for sine Undersøgelser i:
Théorie de la double réfraction de la lumière
dans les substances cristallines (Mémoires
d’Arcueil, 2. Bd). (Litt.: Delambre, Notice
sur M. M. i Mém. de l’institut [sc. math.] 1812,
XIII, S. 27; Arago, Œuvres biographiques,
III, S. 113).
(K. S. K.). E. S. J.
Malva, Højslette i det centrale Forindien,
begrænses mod NV. af Aravalli-Bjergene, mod
S. af Vindhya-Bjergene, mod N. af Hindustans
Lavland. Overfladen dannes mod S. af Basalt,
der ved sin Forvitring; danner den
overordentlig frugtbare »sorte Bomuldsjord«. Mod N.
ligger horisontale Lag af Sandsten, Skifer og
Kalksten, hørende til Vindhya-Formationen
(proterozoisk) og hvilende paa foldede Lag af
krystallinske Skifere og Gnejs. Disse sidste
naar frem til Overfladen i Aravalli-Bjergene og
i et Omraade ved Floden Tschambals nedre
Løb. I Aravalli-Bjergene findes ogsaa foldede
proterozoiske Lag. Højden af Sletten er 4—600
m, Hældningen gaar fra SV. til NØ. Næsten
hele M. afvandes af Tschambal, en Biflod til
Djamna.
M. V.
Malva L. (Katost), Slægt af Katostfam.,
behaarede, ell., som ældre, glatte Urter med
lappede ell. haandsnitdelte Blade. Blomsterne
sidder enkeltvis ell. i Svikler; de har 3 fri
Yderbægerblade. I hvert Frugtknuderum findes
kun 1 (opstigende) Æg. C. 30 Arter i
tempererede Egne. M. moschata L. (Moskus-K.)
og M. Alcea L. (Rosen-K.) er begge kraftige,
fleraarige Urter; de har dybt fligede eller
snitdelte Blade og enlige Blomster med rosenrød
Krone. Den første, hvis Stængel har
udstaaende Haar, linie-lancetdannede Yderbægerblade
og haarede Delfrugter, vokser baade i
Danmark og Norge i Nærheden af beboede Steder,
men er ej alm.; den dufter af Moskus og er
vistnok opr. indført. Rosen-K., hos hvem
Stængelhaarene er tiltrykte, Yderbægerbladene
ægdannede og Delfrugterne glatte, findes ej i
Norge, men vokser hist og her i Danmark
langs Gærder og i Krat: den dyrkes undertiden
i Haver som Prydplante. Begge blomstrer fra
Juli. De flg. Arter har lappede Blade og
Blomsterne i Knipper fra Bladenes Hjørner. M.
silvestris L. (Alm. K.) er toaarig og har en
opret, 40—90 cm høj Stængel og store, 2 cm
lange, rød violette Kronblade; den er temmelig
alm, i Danmark og findes i det sydligste og
sydøstlige Norge, men er der sjælden. Blade
og Blomster af denne og andre Arter kan p.
Gr. a. deres Indhold af Planteslim benyttes i
Medicinen (ej længere i den danske Farmakopé).
M. neglecta Wallr. (Rundbladet K.) og
M. rotundifolia L. (Smaakronet K.) er en-
ell. toaarige, har
nedliggende Stængel
og lila ell.
hvide
Kronblade.
Hos den
første Art
er
Kronbladene
2—3 Gange
længere
end
Bægerbladene, og
Delfrugterne er
jævne; den er
alm. i
Danmark, især
om Byer,
og findes i
det sydlige
og
sydøstlige Norge,
men er
sjælden.
Hos den
anden Art
er
Kronbladene af
Længde
med
Bægerbladene
og
Delfrugterne rynkede; den er ret alm. i Danmark paa
lgn. Voksesteder, ligeledes i Norges sydlige
Dele. Begge blomstrer fra Juni. Den nedenfor
nævnte M. crispa L. findes forvildet i det
sydøstlige Norge.
A. M.
M. mauritiana L. (Sydeuropa, Kina) er en
en- ell. toaarig, 1 m høj Plante med rosa
Blomster, stribede med purpurfarvede ell. violette
Aarer; Blomstringstid Aug.—Septbr. M. crispa
L. (Syrien) er enaarig og dyrkes for sine
smukke, i Randen stærkt krusede Blade; den bliver
2 m høj. De 2 Arter saas paa Blivestedet i Apr.,
den første udtyndes til 50 cm, den sidste til
70 cm Afstand mellem Planterne.
(L. H.). P. F.
 |
| Malva. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
