Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malvasia, Carlo Césaro - Malvasier - Malvern - Malvik - Malvy, Louis Jean - Malø - Mamadysh - Mambunda - Mamelucos - Mameluk - Mamercus - Mamers - Mamertiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pittrice, vite et ritratti de pittori Bolognesi
(2 Bd, 1678). Heri behandler han alle de
Malere, der har virket i Bologna, særlig
indgaaende i Værkets to sidste Dele den egl.
»Bologneserskole« (Eklektikerne ɔ: Carraccierne, og
deres Skole). Efter hans Død udkom
Fortsættelsen til dette Værk Pitture di Bologna (1732),
udg. af Zanotti. I antikvarisk Retning gaar
Skrifterne Ælia Lælia Crispis non nata
resurgens in expositione legali (1683) og Marmorea
felsinea illustrata etc. (1690), der begge gaar
ud paa Tydning af Indskrifter fra Bologna og
Omegn.
(A. R.). A. Hk.
Malvasier, forsk. søde Likørvine fra
Grækenland, Madeira, Spanien, Syditalien og Schweiz.
R. M.
Malvern [’må.(£)vən, (urigtigt ’mä£vən)],
Great M., By i det vestlige England,
Worcestershire, ligger 14 km SV. f. Worcester paa
den østlige Skraaning af de 426 m høje M. hills
og ved en lille Biflod til Severn. (1921) 17809
Indb. Mineralkilderne M. Wells har bevirket
Oprettelsen af en stærkt besøgt Kuranstalt.
N. H. J.
Malvik, Herred, Strinda og Selbu
Sorenskriveri, Sør-Trøndelag Fylke, (1921) 3277 Indb.,
er nu et Hovedsogn, der ligger ved
Strindenfjord, en Arm af Trondhjemsfjorden, og
begrænses af denne i N.; for øvrigt omgives det
af Herrederne Nedre Stjørdal, Selbu og
Strinda. M.’s største Udstrækning i N.—S. er
16,5 km og i Ø.—V. 19 km. Den søndre ell.
indre Del af Herredet er smaakuperet med
mange Myrer og Smaavand; af disse mærkes
Jonsvatn og Dragstsjø, af hvilke dog kun en Del
ligger inden for Herredet. De vigtigste Højder
er Gjevingaas (300 m), Storhei (342 m) og
Bundhaug (272 m) paa Grænsen mod Nedre
Stjørdal, Solheimsaasen (437 m) paa
Grænsen mod Strinda og Jervfjeld (492 m) paa
Selbu Grænse. Herredet gennemstrømmes af
Hommelvikelven, der optager Næverelven; nær
sit Udløb i Hommelviken danner Elven et
Fossefald. Jordsmonnet er ganske godt, der er
ogsaa adskillig Skov. Mod Fjorden falder
Terrainet jævnt af med blide Former. Bebygningen
ligger mest ved Kysten og i Smaadalene,
Gaardene er i det hele taget godt bebyggede, flere
rigt, saaledes Storsandan og Karlslyst. Af større
Husansamlinger kan nævnes Strandstedet
Hommelviken ved Bugten af s. N.; herfra foregaar
adskillig Udskibning af sv. Trælast; der findes
ogsaa her Save, Dampsav, Skibsværft, Støberi,
Kassefabrikker, Elektricitetsværk, Mejerier,
Tøndefabrik, Møllebrug, Teglværk, Handelssted m. v.
Den omtalte Bugt gaar c. 2,5 km ind i Landet
og har en Bredde af c. 2,5 km. Her er god
Havn, en saadan haves ogsaa i Muruviken. Et
1657 anlagt Jernværk Mostadmarken, som er
blevet drevet med større og mindre
Afbrydelser, er nu nedlagt; det samme er Tilfældet med
den i Hommelviken 1889 anlagte
Ekstraktionshytte. Hovedvejen fra Trondhjem til Stjørdalen
gaar gennem Herredet, ligesaa Jernbanen
(Meraker-Banen), der har Stationerne Vikhammer,
M., Midtsand og Hommelvik. Areal: 186,1 km2,
heraf er 16,67 km2 Ager og Eng, 118,16 km2
Skov, 10,72 km2 Ferskvand, Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1921 var
9571000 Kr og Indtægt 3673550 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Søndre Throndhjems Amt« [Kria 1898]).
(J. F. W. H.). M. H.
Malvy [mal’vi], Louis Jean, fr. Politiker,
f. 1. Decbr 1875 i Figeac, Dept Lot, Sagfører,
tilhørte som sin Hjemstavns Repræsentant i
Deputeretkammeret den socialradikale Gruppe
og blev kendt ved kraftigt at bekæmpe Slaphed
hos Regeringen i den kirkefjendske Politik.
Decbr 1913 blev han Handelsminister, Marts
1914 Indenrigsminister, hvilken Stilling han
beholdt under alle Kabinetter i de tre første
Krigsaar. Den Slaphed, han viste over for
Forsøg paa at nedbryde Disciplinen i Hæren
gennem pacifistisk og tysk venlig Agitation,
umuliggjorde dog hans Stilling, da Landet 1917 stod i
størst Fare; efter Angreb af Clemenceau maatte
han tage Afsked 31. Aug. Nogle af de
Sammensvorne, som arbejdede i Pressen med tyske
Penge, viste sig snart at have haft nær
Forbindelse med ham og hans Kreds; han
beskyldtes af Redaktør Léon Daudet for at have
udleveret de fr. Krigsplaner, og han blev
indstævnet for Senatet i dets Egenskab af Rigsret.
Undersøgelsen medførte ingen Forræderianklage,
og Briand og Vivian vidnede for hans
Hæderlighed; men han dømtes for grov
Embedsforsømmelse til 5 Aars Landflygtighed Aug. 1918.
Han tog Ophold i Spanien, idet han
protesterede mod Dommen som politisk.
P. L. M.
Malø, en lav, bar Holm, hvorpaa der er
Fyr, og som ligger ved den sv. Kyst i Kattegat,
6 km NØ. f. Nidingen, ved Indløbet til
Kungsbacka Fjord. I Bugten N. f. M. er en
velbeskyttet Ankerplads, der kaldes M. Havn, og hvor
man kan ankre i c. 9 m Vand med Sandbund.
G. F. H.
Mamadysh [mama’di∫], By i det østlige
Rusland, Guvernementet Kasan, ligger ved
Vjætka og har 6000 Indb.
M. V.
Mambunda, se Marutse-Mambunda.
Mamelucos, se Blandede.
Mameluk, d. s. s. Mamluk.
Mamercus, rom. Navn, som især
forekommer i den æmiliske Slægt. Mest bekendt er M.
Æmilius Scaurus, en Taler, som under
Kejser Tiberius 34 e. Kr. blev tvungen til
Selvmord, da han havde paadraget sig
Prætorianpræfekten Macro’s Uvilje. Hans Taler blev
senere brændte efter en Senatsbeslutning.
H. H. R.
Mamers [ma’mæ.r], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Sarthe, ligger ved Dive, 21 km
NNØ. f. le Mans. 5700 Indb. Den har 2 gl.
Kirker fra 16. Aarh., en Handelsdomstol, stort
Bibliotek og geologisk Samling.
Lærredsfabrikation og Mølledrift.
N. H. J.
Mamertiner (af Mámers = Mars), nogle
campanske Lejetropper, som paa Hjemvejen til
Italien efter at have tjent under den
syrakusanske Tyran Agathokles ved Svig bemægtigede
sig Messana, hvor de grundede en Røverstat
(omtr. 284 f. Kr.), som i den flg. Tid spillede
en ret betydelig politisk Rolle. Da Pyrrhos kom
til Sicilien, kæmpede de imod ham i Forbund
med Romerne og Karthagerne, og da de senere
blev angrebne af Syrakusanerne, søgte de ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
