Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 508 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Managua-Sø - Manahiki-Øerne - Manakin'er - Manaos - Mánáreyjar - Manassarovar - Manasse - Manasse - Manat - Manavi - mancando

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Floden Panaloya, der har en Længde paa 35
km og danner et 4 m højt Vandfald ved Udløbet
af Søen. Egnen SV. f. M. udmærker sig ved
sine mange Kratersøer. Umiddelbart op fra
den nordvestlige Bred hæver sig Vulkanen
Momotombo (1830 m) og op af selve Søen
Vulkanøen Maomotombito.
N. H. J.

Manahiki-Øerne, se Manihiki-Øerne.

Manakin’er (Forvanskning af det holl. Ord
»Manneken«), Fløjlsfugle (Pipridæ),
kaldes en i talrige Slægter delt, af c. 70 Arter
bestaaende Familie af mesomyode Spurvefugle,
nærmest beslægtede med Kotingaerne, som disse
beboende Syd- og Mellemamerika. M. er smaa
Fugle fra Fuglekonges til Spurvs Størrelse, med
en hos Hannerne overordentlig pragtfuld
Fjerdragt, hvor blaat, karminrødt og gult veksler
med kastanjebrunt, sort og hvidt, medens der
ofte findes særlige Fjerprydelser som Top ell.
forlængede Halefjer. Næbbet er kort, tyndt
som hos Sangerne ell. bredere som hos
Fluesnapperne, Fødderne er svage, Ydertaaen i en
Del af dens Længde forenet med Mellemtaaen.
Hos negle af Slægterne er Armsvingfjerene, hos
andre Haandsvingfjerene ejendommelig
omdannede, idet Skaftet er kort og tykt, Fanen smal,
vreden og bugtet paa forsk. Maade, idet
samtidig Vingens Ben er fortykkede — en
Omdannelse, som vistnok tjener til at frembringe
paafaldende stærke, smældende, skraldende og
snurrende Lyd, som, ofte røber Fuglenes
Tilstedeværelse. M. lever selskabelig, strejfer uden
for Yngletiden om i Trækroner og Buske og
søger her deres af Bær og Insekter bestaaende
Føde.
O. H.

Manaos [n_a’na_u∫] (tidligere Barra do Rio
Negro). Hovedstad i den bras. Stat Amazonas
paa Rio Negros højre Bred, (1920) 75704 Indb.;
Lyceum, etnologisk Mus., kem. Institut samt en
berømt bot. Have. Byens meget stærke Vækst
i de sidste Aartier skyldes Aabningen af
Dampskibsfarten og Beliggenheden omtr. der, hvor
Amazonas store Bifloder Punis, Madeira og Rio
Negro modes. M. har direkte
Dampskibsforbindelse med England og Tyskland og driver
livlig Handel. Særlig udføres Gummi og
Paranødder. 1893 blev M. Bispesæde.
N. H. J.

Mánáreyjar [’ma.nar’æ^i.jar], ubeboede Øer
N. f. Tjörnes i det nordlige Island. I Nærheden
vil man fl. Gange have set vulkanske Udbrud
i Havet (sidst ved Nytaar 1868). Det
nærliggende Tjörnes hærges ogsaa ofte af voldsomme
Jordrystelser.
(Th. Th.). B. Th. M.

Manassarovar (ɔ: Mānasa sarovara,
»den herligste af Brahmán’s Vilje skabte Sø«;
Tibetisk Tscho Mapang), hellig Sø i det
vestlige Tibet i Himalaja paa 30° 40′—30° 51′
n. Br. og 81° 25′—81° 40′ ø. L. Grw., 5621 m
o. H., rund, 380 km², ved det hellige Bjerg
Kailāsa, som i Mytologien er Çiva’s og Kuvera’s
Bolig. M. spiller en betydelig Rolle i den ind.
romantiske og eventyrlige Mytologi. Iflg. denne
er den en af de 4 Søer, som den opr. Ganges
(se Bhagīratha) gennemløber efter at være
kommet ned fra Meru. I Virkeligheden
udspringer Indus, Satlej og Brahmaputra i Nærheden
af M., Ganges et godt Stykke derfra, og
ingen af dem gennemstrømmer M., Satlej
skal dog ved Højvande staa i Forbindelse med
den.
(S. S.). D. A.

Manasse, hebræisk m^enashshæ [m_ena∫’∫æ],
israelitisk Stamme, der strakte sig N. f.
Efraim over den nordlige Del af Efraims
Højland og den sydlige Del af Jizre’elsletten; dens
Nordgrænse naaede fra Middelhavet (lidt S. f.
Karmel) til Jordan. Den omfattede nogle af
Kana’ans frugtbareste Egne, og gennem den
løb den store Handelsvej mellem Ægypten og
Syrien—Babylonien. Nogle Slægter af M. er
tidlig trængt over Jordan og har slaaet sig
ned i Egnen om Jarmuk, N. f. Gad; de vigtigste
af disse var Makir og Jair. Under Kampene
med de umiddelbart N. f. boende Aramæer led
disse Egne meget, og de tilhørte snart Aram,
snart Israel, til Assyrerne erobrede dem 733.
M.’s Stilling bl. de israelitiske Stammer
udtrykkes i den Form, at Stamfaderen var
Broder til Efraim, og begge var Sønner af Josef.
Stammerne M. og Efraim er altsaa ikke Brødre
til de andre, men Brodersønner, hvilket kunde
tyde paa, at de har udviklet sig senere end
de. Besættelsen af Østjordanlandet henlægges i
Deuteronomium til den mosaiske Tid.
J. P.

Manasse [hebr. m_ena∫’∫æ], Hizkijas Søn og
Efterfølger som Konge over Juda i 1. Halvdel
af 7. Aarh. f. Kr. Medens Faderen holdt Stand
mod Assyrerne, tjente M. som deres Vasal og
maatte stille Tropper til Asarhaddon’s og
Asurbanipal’s Krigstog mod de vestlige Lande.
Faderens Forsøg paa at fjerne fremmede Kulter
slog hos ham over i dens Modsætning. De
assyriske Dyrkere af »Himlens Hær« og af
Himmeldronningen indførtes i Jerusalem
sammen med Tammuzdyrkelsen. De kana’anæiske
Kulter tog atter Overhaand; i Hinnoms Dal
ofredes der Børn til Jahve som Melek
(forvansket Form: Molok), og de tidligere bekæmpede
Helligdomme paa Højene med Asherer og
Masseber blev genoprettet. Den Modstand, som
rejste sig mod disse Reformer, blev undertrykt,
og det hedder, at M. udgød meget uskyldigt
Blod. Iflg. Legenden skal Jesaja have lidt
Martyrdøden under ham. M. havde udadtil en
lykkelig Regeringsperiode, døde i Fred og blev
begravet i Uzza’s Have. — Krønikernes Bog
beretter, at M. førtes fangen til Babel, hvor
han omvendte sig og derpaa blev frigivet. Der
er en Mulighed for, at M. har været beskyldt
for Delagtighed i en Babyloners,
Shamashshumukins, Opstand mod Asurbanipal og
derfor er blevet ført til Babel, men frifunden. Men
Fortællingen om hans »Omvendelse« strider
mod de ældre Kilder og skyldes sikkert en
dogmatisk Grundopfattelse hos Kronisten, iflg.
hvilken det altid maa gaa de Fromme godt,
og omvendt. Se 2. Kong. 21; 2. Krøn. 33. —
Manasses Bøn, der lægges den angrende
M. i Munden, er et gr. Skrift af en hellenistisk
Jøde, som Luther optog bl. Apokryferne.
J. P.

Manat, se Søkøer.

Manavi (Manabi). Prov. i den sydamer.
Republik Ecuador, ved Kysten af Stillehavet,
c. 15000 km² med c. 64000 Indb. Hovedstaden
er Puerto Viejo med c. 10000 Indb.
N. H. J.

mancando (ital.). mus. Foredragsbetegnelse:
aftagende, hendøende.
S. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>