Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mancha, La - Mancha-Real - Manche, La - Manchester (engelsk By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mancha, La [la-’mant∫a], af arab. manxa
— tør, Landskab i Spanien, Nykastilien,
omfatter den største Del af Prov. Ciudad Real
samt Dele af Provinserne Albacete, Cuenca og
Toledo. M. er en c. 600 m høj Slette. Floderne,
der samler sig i Guadiana og Jucar, har et
langsomt Løb, og deres Dale er kun lidet
nedskaarne. Der hersker et ekstremt
Fastlandsklima; i Albacete er f. Eks. maalt saavel ÷
21,0° som + 39,5°. Regnmængden beløber sig
kun til 30—40 cm, der hovedsagelig falder
Foraar og Efteraar. Det tørre Klima udelukker
ganske Trævækst, og de milevide, ensformige,
rødtstøvede Flader er bevoksede med
Espartogræs. Uagtet de uheldige Naturforhold leverer
M. dog foruden Espartogræs betydelige
Mængder af Korn og Vin. La M. har givet Navn til
Cervantes’ berømte Værk Don Quijote de l. M.
C. A.
Mancha-Real [’mant∫a-ræ’al], By i det
sydlige Spanien, Prov. Jaen, ligger ved den
nordlige Fod af Sierra Magina, med (1920) 7000
Indb.
C. A.
Manche, La [la-’mã.∫], Dept i det
nordvestlige Frankrig med Navn efter La M. (Kanalen),
der beskyller dets Kyster. Dept, der i det
væsentlige bestaar af Halvøen Cotentin og
Landskabet Avranchin, har Form af et Rektangel,
der mod Ø., S. og SV. grænser til Dept.
Calvados, Orne, Mayenne og Ille-et-Vilaine og mod
NØ., N. og V. til Kanalen med en Kystlængde
paa 330 km. Til Dept. hører Øgrupperne St
Marcouf mod NØ. og Chausey mod SV.
Sidstnævnte er nærmest en større Gruppe af Skær
og Rev, paa hvilke Vestkysten af Cotentin er
rig; ved Højvande tæller man c. 50 Holme i
Chausey-Gruppen, men ved Lavvande rager
over 300 op af Havet. Dept har et Areal paa
6412 km2 med (1921) 425512 Indb. ell. 66 pr
km2 imod 500050 Indb. 1896. Ved Kysten, der
mod N. og V. er stejl, klippefuld og rig paa
Smaabugter, optræder hist og her Granit,
saaledes i Forbjergene C. de la Hague og Point
de Barfleur, medens Departementet for øvrigt
er bygget af palæozoiske Skifere og Sandsten,
der dog i Cotentin blandes med mesozoiske og
tertiære Dannelser. Terrainet er i det Indre
bølgeformet Lavland og ved Kysterne hist og
her bjergagtigt. Det højeste Punkt St
Martin-de-Chaulieu er 368 m. Skønt Dept
gennemgaaende er frugtbart, findes fl. sandede
Hedestrækninger og ved Carentan store Mosearealer.
Klimaet, der er fugtigt og kendt for sine
hyppige Storme, minder meget om Sydengland.
Arealet, hvoraf 65 % er opdyrket, egner sig
særlig til Græsavl, men frembringer desuden
Hvede, Byg, Havre, Rug, Boghvede, Bælgsæd,
Kartofler, Roer, Hamp og Raps. Desuden avles
en Mængde Æbler og Pærer, der, da Vin
mangler, anvendes til Cider, hvoraf der fremstilles
mere end i noget andet fr. Dept. Der
produceredes 1920 1387902 hl til en Værdi af 19,4
Mill. frc. Der holdes navnlig Hornkvæg, Faar,
Svin og Heste, samt et Par Tusinde Æsler.
Agerbrug og Kvæavl er de vigtigste
Næringsveje, idet de sysselsætter 56 % af
Befolkningen. Da Kysten trods sin Længde kun har faa
gode Havne, giver forholdsvis faa sig af med
Skibsfart og Fiskeri, hvilket sidste drives dels
ved Kysterne, dels ved Newfoundland med
Skibe fra Granville, Diélette og enkelte andre
Havne. Fraregnet lidt Skiferbrud kan der ikke
tales om Bjergværksdrift, og Industrien er
ligeledes ringe. Der findes nogle Jernstøberier,
Papirfabrikker, Bomulds- og Uldspinderier,
Skibsbyggerier samt Saltværker. Fra Dept
udføres Korn, Kvæg, Smør, Fisk, Kød og Æg,
og der indføres Kul, Jern og Bygningstømmer.
De vigtigste Jernbanelinier er
Paris—Cherbourg og Paris—Granville. Den vigtigste By er
Cherbourg, hvis Krigshavns Anlæggelse har
kostet uhyre Arbejde og Kapital; Hovedstaden
er St Lô. I gejstlig Henseende udgør Dept et
Bispedømme under Ærkesædet i Rouen; i
militær Henseende hører det til 10. Hærkorps
(Generalkommando i Rennes). Det deles i 6
Arrondissementer: St Lô, Avranches, Cherbourg,
Coutances, Mortain og Valognes.
N. H. J.
Manchester [’mänt∫istə], Englands vigtigste
Fabriksby, county borough (fra 1888), ligger 48
km ØNØ. f. Liverpool og 265 km NV. f. London
ved venstre Bred af Merseys lille Biflod Irwell,
der skiller den fra Nabobyen Salford. M.
er Englands fjerdestørste By, idet den staar
tilbage for London, Birmingham og Liverpool.
1921 havde M. 730551 Indb. og Salford, som
faktisk danner et Sammenhængen med M.,
havde s. A. 234150 Indb. Da der om M.
grupperer sig et stort Antal Byer, der til Dels kan
kaldes Forstæder, saasom Higher og
Lower Broughton, Cheetam Hill,
Hulme, Chorlton on Medlock,
Ardwick, Crumpsall, Moss Side,
Bradford, Newton Heath, Failsworth,
Openshaw, Gorton, Levenshulme,
Withington, Rusholme og
Stretford, stiger det samlede Antal Indbyggere i
M.’s Fabriksdistrikt langt over 1 Mill. Selve M.’s
Gader er i det hele uregelmæssige og lidet
anselige, og Husene skæmmes af den uafbrudte
Kulrøg, som vælter ud fra de utallige
Fabrikskorstene. Den indre By er udelukkende
Forretningsby og, da Fabrikkerne ligger i
Udkanten, overvejende Handelsby. Hovedgaden
Market Street bestaar næsten kun af Kontorer,
Varelagre og straalende Butikker. I
Forstæderne ligger Fabrikkerne og de store
Arbejderkvarterer, men ogsaa store Villakvarterer med
de rige Fabrikanters og Købmænds smukke
Ejendomme og store Haver. Byen har talrige
Parker og aabne Pladser; særlig maa nævnes
den store Heaton Park N. f. M., der 1902
indkøbtes sammen med Heaton House. Af
monumentale Bygninger har kun een Interesse ved
sin Alder, nemlig den anglikanske Domkirke,
hvis ældste Del stammer fra 15. Aarh.; 1868
gennemgik den en større Restaurering; af de
verdslige Bygninger maa særlig fremhæves det
ny Raadhus, fuldført 1877, der er en af de
prægtigste Bygninger i England og har et 87
m højt Urtaarn, endvidere Assize Court
(Domhuset), den ny Børs, der er bygget i klassisk,
og Free trade Hall (Frihandelshallen) i
venetiansk Stil. Bl. Byens mange Monumenter og
Mindesmærker maa nævnes Statuerne for
Prinsgemalen Albert, Cobden, Wellington, Pell,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
