- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
512

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manchester-Kanal - Manchester-Skolen - Manchester-System - Manchette - Mancinelletræ - Mancini - Mancini, Francesco Giovanni - Mancini, Laura Beatrice, Oliva - Mancini, Pasquale Stanislao

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Længde af 57,13 km, en Bundbredde af 36,6
m og en Dybde af 7,92 m; den bestaar af 5 ved
Kammersluser adskilte Kanalafdelinger, hvoraf
den øverste, der ligger 18,46 m over alm.
Højvande i Merseys Munding, danner
Havnebassinet ved Manchester. Ved hvert af de 4 Trin
mellem de forsk. Kanalafdelinger findes to
ved Siden af hinanden liggende Kammersluser,
henh. 182,9 m og 106,7 m lange; ved Eastham
findes foruden to lgn. Sluser tillige en tredie
Kammersluse, 45,7 m lang. Bl. a. krydser M.
Bridgewater-Kanalen (s. d.), der fører over den som
en Akvædukt, indrettet som Svingbro. Det til
Skibenes Gennemslusning fornødne Vand tages
dels fra Mersey, dels fra dens Biflod Irwell.
Kanalen, der er et i tekn. Henseende meget
interessant Anlæg, har haft stor Bet. for Byen
Manchester som Industri- og Handelsby. Den
blev aabnet for Trafikken 1894.
(C. Ph. T.). J. M-P.

Manchester-Skolen [’mänt∫istə-] ell.
M.-Systemet er Navnet paa den handelspolitiske
og socialøkonomiske Lære, der navnlig i 1850
og 1860’erne blev forfægtet af
Frihandelsmændenes yderste Fløj. Betegnelsen blev
undertiden ogsaa med polemisk ell. odiøs
Bibetydning benyttet om disse i deres Alm.
Frihandlernes individualistiske Liberalisme blev hos
M.’s Tilhængere udformet til doktrinær
Ensidighed, hvorved deres Radikalisme slog om i
Reaktion. Naar Frihandlerne forlangte
Ophævelse af toldpolitiske og andre Skranker for det
internationale Handelssamkvem, kunde
M.-Økonomerne ikke nøje sig hermed. De modsatte
sig overhovedet ethvert »Indgreb« fra Statens
Side i det økonomiske og sociale Liv; end ikke
Forholdsregler som offentlig Fattigpleje,
Skolepligt, Forsikringstvang, Fabriklovgivning eller
anden lovordnet Arbejderbeskyttelse fandt
Naade for deres Øjne. Statens sociale Opgave
skulde efter denne Lære væsentlig være den, at
beskytte Borgernes Liv og Ejendom og ellers
lade Spillerum for den fri Konkurrence, den
fri Arbejdskontrakt; »Interessernes Harmoni«
vilde da naas af sig selv. Staten reduceredes
altsaa, som Modstanderne spottende sagde, til
at spille »Natvægterens Rolle«. Naar Byen
Manchesters Navn er blevet benyttet til denne
økonomiske Retning, skyldes det den
Omstændighed, at Frihandelsskolens Gennembrud fandt
Sted i og med Grundlæggelsen af
Anti-corn-law-league 1838, med denne By som
Hovedsæde. M. har overvejende haft Betydning som
en praktisk-agitatorisk Bevægelse; til Trods
for at dens Doktriner — ligesom
Merkantilismens — hyppig betegnes som et »System«,
gives der ingen samlet teoretisk Fremstilling af
disse. Deres mest karakteristiske Udslag finder
de i Bastiat’s Hovedværk Harmonies
économiques
(1850); i det hele har Retningen haft sine
mest talentfulde Forkæmpere og længst bevaret
sin Indflydelse i Frankrig, medens den først
blev opgivet i sit Hjemland, og endnu i
1870’erne talte nogle Trofaste i Tyskland. Ved
Aarhundredeskiftet maa M-Økonomien praktisk
talt regnes som uddød. (Litt.: se
Frihandel).
(K. V. H.). Sv. N.

Manchester-System [’mänt∫istə-], se
Manchester-Skolen.

Manchette [fr. mã’∫æt], se Mansket.

Mancinelletræ, d. s. s. Manciniltræ.

Mancini [man’t∫ini] er Navnet paa en rom.
Fam., som fik Bet. ved, at et af dens
Medlemmer Michel Laurent ægtede Mazarin’s Søster
Hiéronyme. De knyttedes derved til den
mægtige Minister, som efterlod deres Børn sin store
Formue. De havde to Sønner, hvoraf Paul,
f. 1636, allerede 1652 dræbtes i Kampen i
Faubourg Saint-Antoine, medens den anden,
Philippe Julien (1641—1707), blev Hertug af
Nevers, og desuden 5 Døtre, der alle vandt
Berømmelse ved Skønhed og Klogskab. Den
ældste af Søstrene, Laura (1636—57), ægtede
1651 Ludvig af Vendôme og blev Moder til den
berømte Vendôme; hun vandt stor Indflydelse
hos den unge Ludvig XIV, men døde allerede
21 Aar gl. Marie (1639—1715) kom 1656 til
det fr. Hof, hvor Ludvig XIV forelskede sig i
hende. Mazarin hindrede imidlertid et
Ægteskab og fjernede Marie M. fra Hoffet, medens
han gennemførte Ludvig’s Ægteskab med en
sp. Prinsesse og Marie’s med en ital. Prins.
1672 forlod hun imidlertid sin Mand uden hans
Samtykke, misfornøjet med hans udsvævende
Liv, og indtil hans Død 1689 levede hun under
vanskelige Forhold. Olympe (1640—1708) kom
til Frankrig 1647 og opdroges næsten sammen
med Ludvig XIV, der var forelsket i hende,
indtil hun traadte i Skygge for Søsteren Marie.
1657 ægtede hun Greven af Soissons.
Ludvig XIV vedblev at sætte megen Pris paa
hende, indtil forsk. Intriger mod Mlle. de la
Vallière fremkaldte hans Misfornøjelse, saa hun
1665 for en Tid fjernedes fra Hoffet. Efter
Mandens Død 1673 anklagedes hun uden
Rimelighed for at have forgivet ham, og hun maatte
flygte fra Frankrig. Hendes Søn var den
berømte General Eugen af Savojen. Marie
Anne
(1649—1714) ægtede 1662 Hertugen af
Bouillon, Hortense (1646—99) 1661
Marskallen af La Meilleraye, der fik Titelen
Hertug af Mazarin. (Litt.: Amédée Renée,
Les Nièces de Mazarin [2 Bd, Paris 1856]).
P. M.

Mancini [man’t∫ini], Francesco
Giovanni
, ital. Landskabsmaler (1829—1910).
Hans Landskaber roses som natursande,
farverige og omhyggelig gennemarbejdede, saaledes
m. H. t. Figurstaffagen. Højest sættes hans
Landskaber fra Neapels Omegn. Bekendte
Værker: »Hjemvenden fra en Madonnafest« (Mus.
i Neapel), »Gade i Pompeji«, »Amalfi«, »S.
Marco«, »Ischia«, »Kyst ved det adriatiske Hav« etc.
A. Hk.

Mancini [man’t∫ini], Laura Beatrice,
Oliva, ital. Digterinde, f. 1823 i Neapel, d.
17. Juli 1869 i Firenze. Hun blev gift 1840 med
nedenn. P. S. M. Af hendes Værker er at nævne
Tragedien Ines (1845), det større Digt Colombo
al convento della Rabida
(1846), Poesie varie
samt den efter hendes Død udgivne Samling:
Patria ed amore (ved Mamiani, 1875)
indeholdende bl. a. de patriotiske Digte, hvori hun
besang Italiens Fremgang mod den nationale
Enhed.
(E. G.). E. M-r.

Mancini [man’t∫ini], Pasquale
Stanislao
, ital. Statsmand og Jurist, f. 17. Marts 1817
i Apulien, d. 26. Decbr 1888. Han blev 1837

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:04:17 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free