- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
514

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandal - Mandaleh - Mandalselven - Mandane - Mandaner - Mandant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mangedobbelte Areal ved Indlemmelse af et
stort Terrain V. f. Byen. (Litt.: J. Ø. Bugge
og Chr. A. Bugge, »M. lokalhist. Optegnelser
med Kort« [Kria 1887]).
(J. F. W. H.). M. H.

Situationsplan over Mandal.
Situationsplan over Mandal.


Mandaleh (eng. Mandalay), Hovedstad
i den indobritiske Prov. Øvre Birma, ligger ved
venstre Bred af Iravadi paa en tør Slette, der
i Ø. begrænses af et halvkredsformigt
Bakkedrag, og har (1921) 147429 overvejende
Buddhister af birmansk Nationalitet, dernæst (1911)
7824 Hinduer, 14963 Muhammedanere, 4045
Kristne. Folketallet har længe været i Aftagen,
men er i de sidste Aar atter steget. De første
Huse begynder allerede ved Flodbredden og
følger derfra paa begge Sider af den 4 km
lange, støvede Gade, som fører op til den egl.
By. Denne danner en regelmæssig Firkant,
omgivet af Mure, der er 2 1/2 km lange paa hver
Led. I den findes endnu to Firkanter, den ene
inden i den anden, omgivne af Mure og Taarne,
den inderste, Kongestaden, tillige med
Palisader. I den indre By findes fl. Paladser,
Kaserner og offentlige Bygninger fra de
birmanske Kongers Tid, i den mellemste By bor
Soldater og Embedsmænd, medens den ydre By
bebos af Handlende og Haandværkere, og her
findes Basarerne. Gaderne er lige og skærer
hverandre under rette Vinkler. Husene er
byggede paa 1—2 m høje Pæle, de er af Træ ell.
hyppigere af Bambus. Kun faa Byer er saa rige
paa Templer som M. De fleste er udstyrede
med stor Pragt og er af betydelig Kunstværdi.
Haandværket frembringer fortrinlige
Juvelerarbejder, Sværd-, Træ- og Elfenbensarbejder,
Silketøjer. Der drives livlig Handel med
Jynnan og med Kystbyerne. M. er ved en Jernbane
forbundet med Rangun og med Bhamo og
Kimlung ved den kin. Grænse. Desuden besejles
Iravadi fra sin Munding forbi M. og lige til
Bhamo.
M. V.

Mandalselven, Vest-Agder Fylke. Kaldes
saa efter Udløbet af Ørevand i Aaseral; den
løber i nord—sydlig Retning gennem
Bjelland og Holum (Holme) Herreder og falder
ud i Havet ved Mandal. Der drives adskillig
Tømmerdrift i Elven. M. er c. 65 km lang.
Nærmere under ovenn. Herreders Beskrivelser.
(J. F. W. H.). M. H.

Mandane, efter Fortællingen Datter af den
mediske Konge Astyages og Moder til Kyros
den Ældre.
H. H. R.

Mandaner, nu uddød nordamer. Indianer
stamme, i sproglig Henseende hørende til
Dakotaerne, levede i Montana og North-Dakota
ved Yellowston-Flodens Forening med Missouri.
Mest kendt er de blevet ved den amer.
Rejsende Georg Catlin’s Skildring af den
barbariske Manddomsprøve, der aarlig afholdtes, og
ved hvilken de Ynglinge, der i Aarets Løb
havde naaet Manddomsalderen, skulde aflægge
Vidnesbyrd om deres Ufølsomhed over for alle
Haarde raffinerede Pinsler. (Litt.: G.
Catlin
, Manners, customs and condition of the
North American Indians
[2 Bd, London 1841];
Samme, O-kee-pa, and other customs of the
M.
[Philadelphia 1867]; Annual Report of the
Smithsonian Institution for 1872
[Washington
1872]).
(C. Fr.). N. H. J.

Mandant (lat.), den, der giver en anden et
Hverv, se Mandat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:04:17 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free