Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandel (Frugten af Mandeltræet) - Mandel (se Tonsilla) - Mandel (Flod) - Mandel, Johan August Eduard - Mandelberg, Johan Edvard - Mandelbetændelse - Mandelbusk - Mandelfamilien - Mandelgren, Nils Mànsson - Mandelklid - Mandelmælk - Mandelolie - Mandelsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en Emulsion, der under Navn af
Mandelmælk benyttes som Toiletmiddel og i
Farmacien.
K. M.
Mandel (anat.), se Tonsilla.
Mandel [’mandə£]. Flod i de belg. Prov.
Vest- og Østflandern, udspringer ved
Passchendale og udmunder ved Wachen i Scheldes
Biflod Lys efter et Løb paa 67 km. M. er smal og
lav, særlig om Sommeren.
N. H. J.
Mandel [’mandəl], Johan August
Eduard, tysk Kobberstikker, f. 1810 i Berlin,
d. smst. 1882. Efter at have studeret under
Ludwig Buchhorn arbejdede han et Aarstid i
Paris under Henriquel Dupont. Hjemkommen
blev M. 1842 Prof. ved den med
Berlin-Kunstakademiet forbundne Kobberstikkerskole, hvis
Direktør han blev 1856. M. har udført en Rk.
Stik saavel efter samtidige Kunstnere,
Hildebrand, Begas o. a. som efter klassiske
Forbilleder af v. Dyck, Tizian, Rafael o. s. v. Mest
kendt er Stikket efter Rafael’s sixtinske
Madonna. Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer nogle
Portrætter af ham. (Litt.: Pietsch, »E. M.
und seine Werke« [Berlin 1883]).
L. S.
Mandelberg [’mandəlbærj], Johan Edvard,
Maler, f. 22. Juni 1731, d. i Kbhvn 8. Aug. 1786.
M., der var sv. af Fødsel, rejste i en Alder af
21 Aar til Paris, hvor han søgte at uddanne sig
til Bataillemaler ved at kopiere de ældre
Mestres Billeder i Louvre-Samlingen; anbefalet af
den danske Gesandt i Paris til Kong Frederik
V fik han af denne en Understøttelse, der satte
ham i Stand til at fortsætte sine Studier først
i Frankrig og senere i Italien, hvorfra han 1758 i
begav sig til Danmark for at opholde sig der
Resten af sin Levetid. Allerede Aaret efter
blev han Medlem af Kunstakademiet paa en
»Idealsk Bataille mellem Tyrker og Kristne« og
1763 ansat som Prof. ved det. Fra Regeringen
fik han i de flg. Aar en Mængde Bestillinger
paa Loft- og Vægbilleder til Slottene; adskillige
af dem brændte med det ældre Christiansborg,
medens andre er bevarede paa Fredensborg.
Det sidste Sted findes i Kuppelsalen en Række
Vægbilleder med klassiske Emner, samt i
andre Rum nogle Dør stykker, der ikke er uden
maleriske Værdier. I Kunstmuseets Magasin og
i privat Eje findes nogle Staffelibilleder. Han
var en ikke betydelig Efterligner af den fr.
Skole.
(S. M.). P. J.
Mandelbetændelse, d. s. s. Angina.
Mandelbusk, se Mandeltræ.
Mandelfamilien (Amygdalaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Rosenordenen,
løvfældende ell. stedsegrønne Træer ell. Buske
med hele Blade og smaa, oftest affaldende
Akselblade. Bladene er hyppig forsynede med
Kirtler langs Randene og paa Stilken. Hos
nogle Arter findes Grentorne. Blomsterne sidder
i Klase og er anselige. De er regelmæssige,
omkringsædige og femtallige. 20—30 Støvdragere
og en (skæv) Støvvej, der er dannet af et
Frugtblad med en endestillet Griffel og to Æg.
Frugten er en Stenfrugt, der oftest er enfrøet, og
som snart har glat, snart haaret Kød. Stenen
aabner sig ved Spiringen med to Klapper.
Frøene er stærkt olieholdige; de mangler
Frøhvide, men indeholder en stor Kim. Familien
tæller c. 120 Arter, der er udbredt i den
nordlig tempererede Zone. Flere Slægter:
Abrikostræ, Ferskentræ, Kirsebærtræ, Blommetræ og
Mandeltræ er vigtige Frugttræer. Hos dem
alle findes i Bark, Knopper, Blade og Frø
Amygdalin. Mange danner ogsaa Gummi,
medens andre er Prydtræer ell. -buske (se de
enkelte Slægter).
A. M.
Mandelgren [’mandəlgre.n], Nils
Mànsson, sv. Tegner og Kulturforsker, f. i Skaane
17. Juli 1813, d. 1. Apr. 1899. Han antog Navnet
M., gik 5 Aar paa Sthlm’s Kunstakademi,
studerede Litografi under v. Scheele, fortsatte fra
1838 en Aarrække sine Studier ved
Kunstakademiet i Kbhvn, hvor han gennem Høyen
(og Thomsen) modtog dyb Paavirkning i
Retning af Interesse for nordisk Fortidskunst, og
uddannede sig yderligere, ogsaa i
Malerirestaurering, i Paris og i Rom. Hjemkommen 1843
tog han fat med frisk Initiativ og kampdygtig
over for den ikke ringe Modstand, hans Planer
vakte. Han indrettede en Sløjdskole, havde
væsentlig Andel i Dannelsen af »Svenska
slöjdföreningen« 1844, fik istandbragt Foreningen
»Konstnärsgillet« og restaurerede adskillige
Malerier. 1846—51 optoges af Forstudier til sit
store Værk: Monuments scandinaves du
moyen-âge, hvis første Hæfte udkom 1855 i Kbhvn,
det 6. og sidste i Paris 1862, delvis ved
Understøttelse fra Udlandet. De mangfoldige, ikke
altid stærkt paalidelige Tegninger her af
middelalderlig Kunst (der gav Anledning til en
Strid med Vitterhets-Akademien om
Ejendomsretten til dem) skyldtes lige saa vel som
Litografierne efter dem M. 1866 paabegyndte han
»Samlinger till svenska konst- och
odlingshistorian«, der dog snart gik ind, 1877 det mægtig
anlagte »Atlas till Sveriges odlingshistoria« i
Billeder og Tekst (»Bostader och husgeråd«;
»Helgedomar« [1883—84]), til hvis Fortsættelse
han 1882 testamenterede sine Samlinger og en
Kapital til Lunds Univ. Sin Interesse for
nordisk Arkæologi har han yderligere bl. m. a.
ogsaa vist ved at tage Initiativet til Oprettelsen
af »Svenska fornminnesföreningen« 1869.
A. Hk.
Mandelklid, se Mandel.
Mandelmælk, se Mandel.
Mandelolie (Oleum Amygdalæ) vindes ved
kold Udpresning af rensede og knuste bitre ell.
sode Mandler. Udbyttet af søde Mandler er
45—55 %, af bitre 40—48 % Olie. Den udpressede
Olie klares ved Henstand og faas efter Filtrering
som en klar, gullig, tyndflydende Olie, der er
næsten uden Lugt, af mild Smag; den har en
Vægtfylde af 0,915—0,920, stivner ved ÷ 20°
og er opløselig i Æter, Kloroform, Benzin,
i 60 Dele kold og i 5 Dele kogende Alkohol.
M. er en fed, ikke tørrende Olie, der let bliver
harsk; den forfalskes ret hyppig med Jordnød-,
Sesam- o. a. Olier, hvilken Forfalskning let
opdages ved kem. Undersøgelse. M. benyttes i
Medicinen som lindrende Middel til Indgnidning
dels alene, dels blandet i Salver, Emulsioner
e. l. og til kosmetiske Midler. Den giver en
meget fast Sæbe.
(A. B.). E. K.
Mandelsten (Amygdaloid) kaldes visse
eruptive Stenarter, der er fulde af hvide (graa,
grønlige) rundagtige Legemer, som i Form og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
