- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
530

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manetho ell. Manethos - Manfalut - Manfred - Manfredi, Bartolommeo - Manfredi, Eustachio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sammenligning imellem Tallene i Udtogene af
M. og Angivelser paa samtidige
Mindesmærker, ved Hjælp af hvilke sidste vi paa mange
Punkter kan kontrolere de omtalte Tal. Da
Tallene i vore Udtog af M. derhos vistnok paa
mange Steder er vilkaarlig rettede ell.
forvanskede ved Afskrivning, er det umuligt at
give en endelig ægypt. Kronologi ved Hjælp af
Udtogene af M. Men paa den anden Side kan
det ikke nægtes, at de samme Udtog dog til en
vis Grad kan siges at stemme overens, naar
man vil nøjes med et omtrentligt Omrids af
Ægyptens Kronologi, i hvilket nogle Aarh. fra
ell. til ikke spiller nogen videre Rolle. Hertil
maa føjes, at Kongenavnene i Udtogene har
været af stor Betydning ved Dechifreringen af
de gamle Faraoners virkelige Navne.
Mangfoldige Lærde har ofret megen Tid og Flid paa
at bestemme den ægypt. Tidsregning ved
Tallene i Udtogene af M., saaledes R. Rask, J.
Lieblein, A. Böckh, R. Lepsius o. a. Men i det
enkelte er Resultaterne temmelig forsk., om end
de i det hele stemmer nogenlunde overens i
Hovedsagen, naar man ikke bryder sig om
Aarh. Hvad angaar den hist. Værdi, som maa
tillægges M., er vi, uagtet kun meget lidt er
bevaret, dog i Stand til at have en begrundet
Mening herom. Vi kan se, at han i Reglen har
benyttet meget paalidelige Kilder, der gik
tilbage til samtidige Aktstykker, bl. a. maaske
ældre, paa Ægyptisk affattede hist. Værker,
ell. en Art hieroglyfiske ell. hieratiske hist.
Tabeller, i Lighed med Konge-Papyrus’en i
Turin, der skildrede længere ell. kortere
Afsnit af Landets Historie. Men ved Siden heraf
har han ogsaa indføjet Konger, hvoraf der ikke
er Spor i samtidige Mindesmærker, og om
hvilke man med god Grund formoder, at de
stammer fra romanagtige Fortællinger, hvoraf
der fandtes mange i det gl. Ægypten, og som
yndedes meget af Folket. Fra den samme Slags
mindre paalidelige Kilder hidrører vistnok en
Del Beretninger om Tildragelser, som i Udtog,
der tilskrives M., og hvis Meddelelser M.
henfører til forsk. hist., vel kendte Konger, men
som sikkert ikke kan være foregaaede paa den
af ham beskrevne Maade, om end en historisk
Kerne ligger til Grund. Foruden sin »Historie«
skal M. ogsaa have forfattet andre Skrifter,
der alle er tabte paa højst ubetydelige
Brudstykker nær. Om et Par gr. Skr, der ogsaa
tilskrives M., og af hvilke vi har lidt større
Brudstykker tilbage, nemlig »Sothis« og Digtet
»Apotelesmatika«, kan vi med Sikkerhed
erklære, at de er Aarh. yngre og umulig kan
hidrøre fra ham. — De bevarede
Brudstykker, der gaar tilbage til M., er udgivne af C.
Müller i Fragmenta Historicorum Græcorum II
(Paris 1848). (Litt.: Fruin, Dissertatio
philologica de Manethone Sebennyta
[Leyden 1847]).
V. S.

Manfalut, se Monfalut.

Manfred, Konge af Neapel og Sicilien
1258—66, f. 1232, d. 26. Febr 1266, Søn af Kejser
Frederik II og Bianca Lancia, fik ved
Faderens Testamente Fyrstendømmet Tarent og
Stillingen som Vicekonge under sin Halvbroder
Konrad IV’s Fraværelse. Skønt Pave Innocens
IV prædikede Korstog mod dem begge og bragte
de syditalienske Stæder til Oprør, lykkedes det
dog Konrad ved M.’s Hjælp at faa disse til at
underkaste sig; men næppe havde han Sejren
i Hænde, før han døde pludselig 1254, og M.,
der af Stormændene blev udset til hans
Efterfølger og forgæves søgte at komme til en
Overenskomst med Paven, tog sin Tilflugt til
Saracenerne i Luceria, ved hvis Hjælp han i de
flg. Aar gjorde sig til Herre i Syditalien. Paven
anvendte alle Midler for at standse ham, tilbød
endogsaa den eng. Prins Edmund, Henrik III’s
Søn, Syditaliens Krone, men M. overvandt alle
Hindringer og lod sig 1258 krone til Konge i
Palermo. Der fulgte nu en kort Fredsperiode,
hvor Riget blomstrede under M.’s dygtige
Styrelse; men da han ikke vilde gaa ind paa at
blive Pavens Vasal og forjage Saracenerne,
brød Striden ud igen. Han havde Held med sig,
og det lykkedes ham endogsaa at udstrække
sin Magt over Toscana og Romagna, hvor
Ghibellinerne fik Overmagten efter Sejren ved
Monte-Aperti 1260. Pave Urban IV blev nu for
Alvor bange for Hohenstaufernes stigende Magt
og tog sin Tilflugt til Frankrig, hvor han tilbød
Ludvig IX’s Broder, Karl af Anjou, Neapel og
Sicilien. Denne ærgerrige og energiske Mand
greb med Glæde Tilbudet, samlede en Hær,
som trængte ned gennem Norditalien, medens
han selv fra Marseille satte over til
Tiber-Mundingen og rykkede frem mod Kongeriget
efter at være blevet kronet i Rom. Ved
Benevent stod det afgørende Slag, der endte
uheldig for M., som selv faldt. M. lignede i høj
Grad sin Fader og elskede som han Videnskab
og Kunst. Han var to Gange gift, først med
Beatrice af Savojen, med hvem han havde
Datteren Constance, der 1262 havde ægtet
Peter III af Aragonien, dernæst med Helene af
Byzans, med hvem han havde Datteren
Beatrice; baade hun og Moderen faldt i Karl’s
Hænder samt 3 uægte Sønner af M. Kun
Beatrice slap levende ud af Fængslet, idet hun 1283
blev befriet af Roger de Loria. (Litt.:
Cesare, Storia di Manfredi [2 Bd, Neapel 1837];
Schirrmacher, »Geschichte der letzten
Hohenstaufen« [Göttingen 1871];
Fahrenbruch, »Zur Geschichte des König Manfreds«
[Rossla 1880]; August Karst, »Geschichte
Manfreds 1250—58« [»Historische Studien«,
Hæfte VI, Berlin 1897]; G. del Giudice,
La famiglia di re Manfredi [Neapel 1898]).
C. S. C.

Manfredi, Bartolommeo, ital. Maler,
f. i Ustiano ved Mantua 1580, d. i Rom 1617.
M., Elev af Caravaggio og hans Efterligner, har
i sit korte Liv malet talrige Værtshus- og
Vagtstuescener, der nu findes rundt om i Europas
Museer. Fra det gl. Kunstkammer gik
»Zigeunerske i Vagtstuen« og »Vagtstuelystighed«
over i Kunstmusæet i Kbhvn.
A. Hk.

Manfredi, Eustachio, ital. Matematiker
og Digter, f. i Bologna 20. Septbr 1674, d. 15.
Febr 1734. Hvad hans lærde Forfatterskab
angaar, nød han især Berømmelse som
Astronom (han var matematisk Prof. ved Bolognas
Univ., fra 1704 Vandbygningsdirektør og fra
1711 Observator i Bologna) ved sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free