Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manganblende - Manganborat - Manganbronzer - Manganbrunt - Mangandioxyd - Mangandisulfid - Manganepidot - Manganforilte - Manganforiltehydrat - Manganglans - Mangangrønt - Manganheptoxyd - Manganhydroxydul - Manganhyperoxyd - Manganiforbindelser - Manganihydroxyd - Manganilte - Manganin - Manganioxyd - Manganisalte - Manganisulfat - Manganit - Manganitter - Manganjern - Mangankarbonat - Mangankis - Manganklorid - Mangankloryre - Mangankobber - Mangankobbermalm - Manganlegeringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svovlmangan (MnS) og krystalliserer regulært
(tetraedrisk), findes paa adskillige Malmgange,
saaledes ved Nagyag og Kapnik i Karpaterne,
Freiberg i Sachsen.
(N. V. U.). O. B. B.
Manganborat, MnB2O4, faas yed Fældning
af en Opløsning af et Manganosalt med en
Boraksopløsning som et hvidgult, uopløseligt
Pulver og finder megen Anvendelse som
»Sikkativ« i Fernisfabrikationen.
M. M-r.
Manganbronzer [-’bräŋsər], Legeringer, der
faas ved Tilsætning af Mangankobber (se
Mangan og Manganlegeringer) til smeltet
Bronze. M. er meget haarde, har en hvid ell.
rosa Farve, besidder stor Evne til at modtage
en smuk Politur og er strækkelige.
M. M-r.
Manganbrunt, Manganskum,
Brunstensbrunt, Wad er en luftbestandig ret
smuk Farve, der er en Blanding af forsk.
Manganoxyder. Den fremstilles især af Rester
fra Klorfremstilling efter Weldon’s Metode. Ved
Glødning kan Farven gaa over i en næsten
sort Nuance, den kaldes da Mangansort.
M. M-r.
Mangandioxyd, d. s. s. Manganperoxyd.
Mangandisulfid, se Mangansulfid.
Manganepidot, se Epidot.
Manganforilte, se Manganooxyd.
Manganforiltehydrat, se Manganooxyd.
Manganglans, d. s. s. Manganblende.
Mangangrønt, Böttgers Grønt,
Rosenstiehls Grønt er et Stof, der anvendes til
Malerfarve. Det bestaar af Baryummanganat.
Det fremstilles ved at fælde en Opløsning af
Kaliummanganat med Baryumklorid, udvaske
Bundfaldet og gløde det. M. er en meget
bestandig Farve.
M. M-r.
Manganheptoxyd, Mn207, se
Manganoversyre.
Manganhydroxydul, se Manganooxyd.
Manganhyperoxyd, se Manganperoxyd.
Manganiforbindelser, Forbindelser af det
trivalente Mangan, se Manganisalte,
Manganioxyd, Manganihydroxyd og
Manganmellemilte.
Manganihydroxyd, Manganhydroxyd,
Mangantveiltehydrat Mn(OH)3; dette
kendes ikke som det fuldstændige Hydrat, idet
det, saa snart det dannes, spalter Vand fra og
gaar over til Forbindelsen O = Mn(OH); denne
kan faas ved at fortynde en Manganisulfat
stærkt med Vand som et rødbrunt krystallinsk
Bundfald; den forekommer i Naturen som det
brunsorte Mineral Manganit. Den optræder
som en svag Syre og danner f. Eks.
Manganosaltet Mn(OMn = 0)2, der sædvanlig kaldes
Manganmellemilte (s. d.).
M. M-r.
Manganilte, se Manganioxyd.
Manganin, se Mangan.
Manganioxyd, Mangantveilte,
Manganilte, Manganoxyd, Mn2O3, findes i
Naturen som det brunsorte Mineral Braunit;
M. dannes ved Glødning af ethvert af
Manganets Ilter ell. Manganokarbonat i Ilt. Det er
et sort Pulver, der ved Opvarmning med
fortyndet Svovlsyre ell. Salpetersyre giver en
Opløsning af Manganosalt og en Rest af vandholdig
Manganoverilte.
M. M-r.
Manganisalte, Mangantveiltesalte
er Salte af det trivalente (tregyldige) Mangan;
de svarer til Ferrisaltene. De er som oftest
temmelig ubestandige og hydrolyseres hyppigt
af Vand under Udskillelse af Manganihydroxyd.
Manganisulfat, Mn2(SO43) faas ved
forsigtig Opvarmning af Manganoverilte med
koncentreret Svovlsyre som et mørkegrønt
meget ubestandigt Stof, der virker
kraftigt iltende. Ved Udrøring med
middelstærk Svovlsyre og forsigtig Tilsætning af
Vand faas en mørkerød Opløsning, der ved
Tilsætning af svovlsure Opløsninger af
Alkalisulfater og stærk Afkøling giver røde,
krystallinske Manganaluner, der sønderdeles af
Vand. Ogsaa Manganifluorid,
Manganifosfat og et i Modsætning til andre M. ret
bestandig Maganiacetat kendes. Et basisk
Manganifosfat anvendes som Malerfarve under
Navnet Manganviolet, Nürnberger
Violet. Det fremstilles ved at smelte
Manganperoxyd med Fosforsyre, udkoge Smeltemassen
med Ammoniumkarbonat, filtrere, inddampe til
Tørhed og smelte. Smeltemassen udkoges
derpaa med Vand, og den uopløselige Rest, der er
et smukt violet Pulver, anvendes da som Farve.
M. M-r.
Manganisulfat, se Manganisalte.
Manganit, et Mineral, som bestaar af
Mangantveilteydrat (Mn2O3 . H2O.), danner smukke,
rombiske Krystaller af sort, halvmetallisk
Ydre. Haardheden er 4, Vægtfylden 4,3;
Pulverfarven er brun, hvad der er et vigtigt
Kendetegn lige over for Pyrolusit. M. er en vigtig
Manganmalm; den træffes især i Aarer i
Porfyr, saaledes ved Ilefeld i Harzen, Ilmenau og
Oehrenstock i Thüringen, hvor den brydes. I
Norge er den sjælden (Sætre i Hurum, Kjevik
ved Kristiansand)1; i Sverige findes den bl. a.
ved Långban.
(N. V. U.). O. B. B.
Manganitter er saltagtige Forbindelser af
Manganperoxyd med Baser.
M. M-r.
Manganjern, se Mangan.
Mangankarbonat, se Manganokarbonat.
Mangankis, se Hauerit.
Manganklorid, se Manganoklorid.
Mangankloryre, se Manganoklorid.
Mangankobber, se Mangan og
Manganlegeringer.
Mangankobbermalm, se Crednerit.
Manganlegeringer. Foruden Ferromangan
eksisterer fl. a. Legeringer af Mangan.
Mangankobber faas ved reducerende Smeltning
af Manganilte og Kobber i Kuldigler.
Legeringer med 3—5 % Mangan ligner Bronze, er
haarde, klingende og letsmeltelige. Ved et Indhold
af 12—15 % Mangan bliver de haarde og
sprøde. Saadanne Mangankobberlegeringer bruges
som Tilsætning til Bronze for at befri denne
for Ilter (Oxyder); den paa denne Maade
behandlede Bronze kaldes Manganbronze
og har fortrinlige Egenskaber. Sætter man
mere Mangankobber til Bronzen end nødvendigt
til Reduktion af de tilstedeværende Ilter
(Oxyder), faar man en Manganbronze, som
indeholder Kobber, Tin og Mangan, og som
har større Fasthed end den egl.
Kobbertinlegering. Mangannysølv, som indeholder 80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
