- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
539

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mangrove - Mangrovetræ - Mangrove-Vegetation - Manguner - Manguster - Manhattan - Manhem - Mani - Mani

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fæster vig ved en Art Luftrødder, Støtterødder,
der fra Stammen vokser ud i store Buer og
forgrener sig, naar de naar Vandet. Alle
M.-Planterne har meget lakunøse Væv i de Dele, der er
nedsænkede i Vandet ell. det iltfattige Dynd.
Rhizophora’s Støtterødder tjener tillige som
Aanderødder, medens fl. Arter (Avicennia,
Sonneratia og Laguncularia) har særlige
Aanderødder, der vokser opad, er uforgrenede,
ranke og lange. Knæbøjede Aanderødder
findes hos Bruguiera-Arter. Fl. M.-Planter er
»levendefødende« (Ægiceras, Avicennia,
Rhizophora, hos hvilken Forholdet træder
tydeligst frem, se Rhizophoraceæ); Frøene
spirer, medens Frugterne hænger paa
Planterne, hvilket kan være til forsk. Nytte.
Frugter, Frø og Kimplanter kan for øvrigt flyde
længe og langt omkr. I de overjordiske Deles
anat. Bygning stemmer M.-Planterne mærkeligt
nok i meget overens med dem, der findes hos
Tørhedsplanterne, hvilket maaske kan
forklares ved Vandets relative Saltholdighed og de
meget vekslende Fugtighedsforhold, hvorunder
de lever. (Litt.: Warming,
»Plantesamfund« [1895]; Børgesen og Ove Paulsen,
»Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske
Øer« [1898]; A. F. W. Schimper,
»Pflanzengeographie« [1898]).
A. M.

Mangrovetræ, Mangrovefamilien,
se Rhizophoraceæ.

Mangrove-Vegetation, se Mangrove.

Manguner, se Oltscha.

Manguster, se Desmerdyr, S. 61.

Manhattan [män’hätən], 1) Ø i den
nordamerikanske Stat New York; M. omgives af
Hudson, Harlem og East River. Den er 22 km
lang, i Gennemsnit 3 km br. og har et Areal af
57 km2. Navnet skriver sig fra den
Indianerstamme, som boede paa den før Europæernes
Ankomst, og som solgte den til Hollænderne
1626 for Varer, der havde en Værdi af 24 Doll.
Den største Del af Øen indtages af Staden
New York. Øen bestaar overvejende af Gnejs-
og Kalkstensklipper og hæver sig mod N. i de
skovklædte Washington Heights til 42 m. (1910)
5722 Indb.

2) By i den nordamerikanske Stat Kansas
ved Kansas-Floden. Landbrugsakademi.
N. H. J.

Manhem (sv., af oldn. Mannheimr),
Menneskeverdenen; se Mandhjem. I Digtet
Háleygjatal bruges det som Betegnelse for det
St., hvor Skade boede med Odin, hvilket i
Heimskringla tolkes som en Benævnelse paa
Sverige; sv. Digtere (som Geijer) bruger det
derfor som antikt Navn paa deres Land.
Saaledes er ogsaa »Atlas ell. M.« Titel paa Olof
Rudbeck’s store antikvariske Værk.
(A. O.). G. K-n.

Mani, se Manikæerne.

Mani (gr. μάνία, Raseri). 1) Betegnelsen
M. som i daglig Tale betyder en stærk
Tilbøjelighed til en Ting, benyttes som Endestavelse i
en Rk. abnorme Tilstande, der henregnes
under de saakaldte psykopatiske Degenerationer,
Tilstande, hvor vedk. Individ har sygelige
Tilbøjeligheder i visse Retninger, f. Eks.
Kleptomani, Tilbøjelighed til (tvangsmæssigt) at
stjæle, Pyromani, Tilbøjelighed til at stikke Ild
paa, o. s. v.

2) M. er i Sindssygdomslæren Betegnelse for et
Sygdomsbillede, hvis mest fremtrædende
Symptom er den løftede Stemning. Denne kan
undertiden give sig tilkende ved en voldsom
Livsglæde, undertiden ved en Følelse af stærk
Vrede. Det er hyppigt, men ikke konstant, at
Patienterne har en Velbehagsfølelse under
deres maniske Tilstand, undertiden er
Glædesfølelsen parret med et vist Ubehag, fordi den
ikke faar Lejlighed til at give sig de Udslag,
som Patienten trænger til.

I Sammenhæng med den løftede Stemning
bærer Patientens Forestillinger Præg af en
stærk Optimisme. Han overvurderer gerne sin
økonomiske Situation, overvurderer sin egen
Persons Bet., har vidtflyvende Planer og føler
sig ikke hæmmet af nogen Hindring. Hos
Manikeren er endvidere Tankeflugten et
karakteristisk Element, Tankerne springer fra det ene
Emne til det andet, den ene Idé fastholdes kun
et Øjeblik for saa at give Plads for den næste.
Ved svære Former af M. kan Tankeflugten naa
en saadan Højde, at den faar Karakter af
Forvirring, idet Patienten knap nok kan fastholde
de Indtryk, han faar, og derved mister sin
Rapport til Omgivelserne. I øvrigt influerer en M.
ikke paa det intellektuelle Liv, f. Eks. er
Hukommelsen, Opfattelsesevnen og
Kombinationsevnen uskadte; kun Tempoet er forandret, og
derved kan tillige det intellektuelle Liv under
selve Sygdommens Forløb tilsyneladende faa en
mere overfladisk Karakter.

M. giver sig i høj Grad Udslag i Patientens
Væsen. Ved lettere Tilfælde (saakaldt
Hypomani) ser man Patienten med straalende
Ansigt, hurtigt og muntert snakkende, med store
Bevægelser, præget af Selvbevidsthed; fuld af
Projekter. Jævnligt kan en støjende og selvglad
Maniker minde om et Menneske i de første
Stadier af en Rus. Ved sværere Tilfælde faar
Billedet en voldsommere Karakter. Patienten
raaber, synger og snakker ustandselig, danser
om paa Gulvet, klasker i Hænderne, for snart
efter at skælde ud, kyle rundt med Møblerne,
knalde Ruder og slaa løs paa Omgivelserne.
Glæde og Vrede skifter med korte Mellemrum.
I visse Tilfælde (ræsonnerende ell. kværulerende
Former) er det Misfornøjelsen, der præger
Billedet; Patienten gør Vrøvl over al Ting,
kritiserer alt, mener sig forurettet, vil sætte
Himmel og Jord i Bevægelse for at faa sin Ret m.
H. t. ganske ubetydelige Ting. I andre Tilfælde
(passiv M.) ligger Patienten ganske stille og
taus med straalende, undertiden ekstatisk,
Ansigtsudtryk, opfyldt af lystbetonede, hurtigt
vekslende Forestillinger. Hallucinationer kan
undertiden forekomme. I mange Tilfælde synes
Kønsdriften forøget, vistnok navnlig fordi
Hemningerne er faldet bort, det kommer da til
seksuelle Udskejelser; ogsaa Tilbøjeligheden
for berusende Drikke viser sig ofte forøget.
Under Forløbet af en M. er Patienterne gerne
søvnløse, i øvrigt frembyder de sædvanlig
ingen mere legemlige Symptomer.

Sygdomsbilledet M. optræder undertiden som
et isoleret Tilfælde uden paaviselig ydre eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free