Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - manio-depressiv Psykose - Maniok, Maniokbusk - Maniokstivelse - Manipel - Manipulation - Manipur - Maniquetta - Manis - Manisa - Manistee - Manistique - Manitoba (Provins)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den saakaldte manio-depressive Konstitution,
som man finder hos mange Mennesker, der
som Helhed maa betegnes som normale. Der
er mange iøvrigt sunde Mennesker, som i
deres Stemningsliv viser periodiske
Svingninger, som har Perioder, hvor de arbejder med
fuld Energi, opfyldt af Livslyst og Glæde over
Arbejdet, mens det i andre Perioder gaar trægt
og langsomt for dem, Interessen for Arbejdet
er svækket, og det kræver en stadig
Anspændelse for dem at tage sig sammen til at
arbejde. Det er ofte vilkaarligt, hvor man vil
trække Grænsen mellem sygt og sundt, i
Modsætning til andre Sindssygdomme som dementia
præcox og dementia paralytica, der
sædvanligt har skarpe Grænser overfor det normale.
Mest praktisk vil det være at trække Grænsen
for Sygdom efter, om den maniske ell.
depressive Tilstand er saa udpræget, at den gør vedk.
uarbejdsdygtig under Anfaldene.
Ang. de enkelte Symptomer, Forløb, anat.
Grundlag og Behandling henvises til Artiklerne
Mani og Melankoli. (Litt.: se under
Melankoli).
K. H. K.
Maniok, Maniokbusk, se Manihot.
Maniokstivelse, se Kassava.
Manipel (lat. manipulus), Underafdeling af
den rom. Hær, se Legion; hver M. bestod af
2 Centurier. — I det kirkelige Sprog er M. en
Strimmel Tøj, som af de højere kat. Gejstlige
bæres fastgjort ved den venstre Arm under
Messen. Den var opr. bestemt til at tørre
Ansigtet med, men er nu kun til Pryd.
H. H. R.
Manipulation (nylat.), kunstmæssig
Behandling med Haanden; Haandgreb; Forretningsfif.
Manipulere, foretage M.
Manipur, indobritisk Vasalstat i Prov. Assam
paa Grænsen mod Birma, har et Areal af 21806
km2 med (1911) 346222 Indb., hvoraf 201369
Hinduer, 14504 Muhammedanere, 130093
Aandedyrkere. Flertallet af Befolkningen taler
Manipuri, et Sprog, som hører til den birmanske
Sprogstamme af den sinisk-bagindiske
Sprogæt, dernæst lever der et Antal Nagaer,
Thadoer og andre Bjergfolk. Landet
gennemskæres af 3 fra N. til S. strygende
Bjergkæder, af hvilke den vestlige naar en Højde af
3014 m. Den vestlige Længdedal
gennemstrømmes af Barak, der forener sig med
Brahmaputras Delta. I den østlige Længdedal, hvor de
fleste af Indb. bor, flyder Nam Kathe (M.
River), der gennemløber Loktak-Søen og senere
forener sig med Chindwin, en Biflod til
Iravadi. Klimaet er fugtigt, men sundt. Landet er
rigt paa Skove, i hvilke Tigere, Pantere,
Elefanter og Næshorn lever. Den vigtigste
Næringsvej er Agerbrug. Af Mineraler findes Salt,
Jern og tarvelige Kul. Handelen foregaar
næsten udelukkende med Katshar i Assam, der
er forbunden med M. ved en Landevej. Der
udføres Heste, Voks, Silke, Lærred. Hovedstad
er M. ell. Imfal. M. staar under Prov.
Assam. 1891 gjorde Fyrstendømmet sig bemærket
ved en Opstand, der dog hurtig dæmpedes.
M. V.
Maniquetta [-’kæta], se Xylopia.
Manis, se Skældyr.
Manisa (Oldtidens Magnesia), By i det
vestlige Lilleasien, Vilajetet Aidin, ligger ved
Nordskraaningen af Manisa Dagh (Oldtidens
Sipylos). Befolkningen opgives til c. 50—60000
Indb., hvoraf 13000 Grækere, 6000 Armeniere
og 4000 Jøder. Ved M. besejredes Antiochos
190 f. Kr. af Scipio.
M. V.
Manistee [mäni’sti.], By i Staten Michigan
U. S. A., NV. f. Grand Rapids ved Manistee
Rivers Udløb i Michigan-Søen. Savmøller,
Trælasthandel, Frugtavl og Salttilvirkning. (1910)
12381 Indb., deriblandt mange Skandinaver.
N. H. J.
Manistique [mäni’stik]. By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger 112 km ØSØ. f. Marquette paa
den nordlige Del af Michigan-Søen. (1910)
4722 Indb. M. har en Fiskerihavn og driver
Handel med Tømmer.
N. H. J.
Manitoba [mäni’touba ell. mänito’ba.], Prov.
i Dominion of Canada i Britisk Nordamerika,
grænser mod S. til U. S. A., mod V. til
Saskatchewan, mod N. til North-West Territories og
mod Ø. til Hudson Bay og Ontario. Prov.
organiseredes 1870 og fik kvadratisk Form med
lige afstukne Grænser. Winnipeg laa da midt
i Staten; 1877 blev M.’s Vestgrænse flyttet
længere mod V., og 1881 lagdes den paa sin
nuværende Plads, medens Nordgrænsen s. A.
flyttedes til c. 53° n. Br. Nuværende Omraade,
som naar helt ud til Hudson Bay, fastlagdes
1912. Arealet er 651200 km2 med (1921) 669614
Indb. (1 pr. km2). M. omfatter den frugtbare
Dal langs Red River og dens Biflod Assiniboine
samt de skovrige Egne om Søerne Winnepeg,
M. og Winnipegosis og ud mød Hudson Bay.
Mod SV. er Landet Prærie, hvor dog Turtle
Mountains hæver sig til 655 m, og hvor der
ved Souris, en Biflod til Assiniboine, findes
Brunkul. Klimaet er stærkt udpræget
Fastlandsklima med en Middelvarme for de 3
varmeste Maaneder paa 21° og en
Vintertemperatur, der tit synker under Kvægsølvets
Frysepunkt. I Winnipeg er Gennemsnitstemperaturen
for Jan. ÷ 21,7° og for Juli 18,7°. Og dog egner
M. sig for Kornavl. Det er særlig de under 500
m liggende Strækninger, der er ypperligt
Hvedeland, hvorimod de højere liggende med
større Udbytte bruges til Græsland. Om
Sommeren kan store Græshoppesværme undertiden
gøre stor Skade. Foruden den store Hvedeavl
drives Avl af Havre, Byg samt en Kvægavl,
der 1921 omfattede 420000 Heste, 818000 Stk.
Hornkvæg, 131000 Faar og 22500O Svin. De
vigtigste Samfærdselsmidler er i den sydlige Del
af M. den kanadiske Pacificbane med dens
talrige Forgreninger, i den nordlige Del Sejladsen
paa Floderne og Søerne. Et Knudepunkt for
Jernbanerne og Handelen er Winnipeg, der
er Prov.’s Hovedstad og eneste større By. I
Spidsen for Regeringen staar en af Kronen
udnævnt Guvernør, medens den lovgivende
Forsamling er i Hænderne paa en Forsamling, hvis
55 Medlemmer vælges paa 5 Aar af
Befolkningen. M. repræsenteres ved 6 Medlemmer i
Kanadas Senat og 15 i House of Common.
Før 1811, da den skotske Jarl af Selkirk
ved Red River grundede de første Kolonier
Fort Garry og Red-River-Settlement og derved
hidkaldte en Del Skotter, bestod Befolkningen
i M. af Indianere samt Mestitsafkom af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
