Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mankebrud - Mankefistel - Mankelav - Mankell, Karl Abraham og Gustav Adolf - Mankell, Julius - Mankeolie - mankere - Mankestole - Manko - Manks - Manley, Mary de la Riviere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lansemærket, snart er det den forreste Rand af
Sadelen ell. Seletøjets Rygstykke (Vandkappen),
som trykker Mankens midterste ell. bageste
Parti. Visse Heste (forædlede) er særlig udsatte
for saadanne Sele- og Sadeltryk, fordi de har
en usædvanlig høj, skarp og kort Manke, som
gaar alt for brat over i Ryggen, men i Alm.
maa Aarsagen til M. søges i en mangelfuld
Konstruktion af Sele- og Sadeltøjet (for lavt
»Kammer«) ell. urigtig Tilpasning og Anlæggelse af
dette (se Seletryk). I nogle Tilfælde drejer
det sig om ganske overfladiske
Hudafskrabninger (Ekskoriationer) med ell. uden stærkere
fremtrædende Betændelse i Huden og det
underliggende (subcutane) Bindevæv, i andre
Tilfælde udvikler der sig dybtgaaende Knusninger
med Bortdøen af Huden (tør Hudbrand) og
destruktive (nekrotiske) Processer i Torntappene
ledsagede af langvarige Forbulninger
(Suppuration), der i denne Region let fører til Sænkning
af Materien (Pusset) og Fisteldannelse
(Mankefistel). Behandlingen maa indrettes efter
de alm. kir. Principper og er i Tilfælde af
Fisteldannelse ofte meget vanskelig.
(G. S.) F. N.
Mankefistel, se Mankebrud.
Mankelav, se Krølhaarslav.
Mankell [’mant∫æl], sv. Musikere. 1) Karl
Abraham, f. 16. Apr. 1802 i Christiansfeld i
Slesvig, d. 27. Oktbr. 1868 i Sthlm. 21 Aar gl.
kom han til Sthlm, blev Kantor og senere
Organist ved Klara Skole og Kirke, dertil
Sanglærer ved fl. større Skoler. 1833 Medlem af det
musikalske Akademi. Hans ivrige Bestræbelser
for musikalsk Oplysning satte Frugt dels i hist.
Foredrag, dels i en Række større og mindre
Skr, bl. hvilke særlig mærkes: »Medeltidens
skådespil i kyrkan og på teatern« (1855) og
»Musikens historia« (1864), der bl. a. indeholder
en Fremstilling af Sverige’s Musikudvikling.
Desuden har han udgivet forsk. Sange samt en
Koralbog (1865). 2) Hans Broder Gustaf
Adolf, f. i Christiansfeld 20. Maj 1812, d. i
Sthlm 23. Marts 1880, kom ligeledes i 20 Aars
Alderen til Sthlm, hvor han virkede som
udmærket Orgelspiller (Jakobs-Kirken) og Lærer
for dette Instrument, bl. a. ved det musikalske
Akademi, hvoraf han 1841 blev Medlem. Har
udg. mindre Orgelkompositioner, Samlinger af
Orgelmusik samt en Orgelskole (1867).
A. H.
Mankell [’mant∫æl], Julius, sv. Militær.
Forf. og Politiker, f, i Sthlm 8. Juni 1828, d.
smst 23. Febr 1897, blev 1850 Underløjtnant,
deltog 1863 hemmelig i de polske Frihedsmænds
Rækker i Kampen mod Rusland, blev Kaptajn
i Regimentet 1869 og forlod 1874 Krigstjenesten
Hans Forfattervirksomhed, der var stor og
omfattende, bevægede sig paa fl. Omraader:
dét rent militære, det krigshistoriske, det
politisk-historiske og det rent politiske. Hans
vigtigste Skr er: »Studier öfver svenska
skärgårdsflottans historia, krigssått och användande vid
Sveriges forsvar« (1855), »Atlas öfver svenska
krigshistoriens märkvärdigaste fältslag« (3
Hefter, 1857—59), »Anteckningar rörande svenska
regementers historia« (1860—64, 2. Udg. 1866),
»Anteckningar rörande finska arméns och
Finlands krigshistoria« (2 Dele, 1870). Af hans
Skr maa endvidere nævnes »Fälttoget i Norge
1814« (1887) og »Öfversigt af svenska
krigsinrättningarnas historia« (2 Bd, i 1890—93).
Der blev lagt ikke ringe Beslag paa M.’s
Dygtighed i politiske Hverv. Som Medlem af
Komiteen af 1864 for Søofficersuddannelsens
Ordning blev han en virksom Befordrer af den
1866—73 bestaaende Udsondring fra Flaaden af
det saakaldte Skærgaardsartilleri, til hvis Brug
han forfattede en »Lärobok i
skärgårdskrigskonst« (1872). Som Politiker var M. fuldt ud
radikal. For sine Anskuelser virkede han bl. a.
som en af Stifterne af de politikke Foreninger
»Nyliberala sällskapet« (1868) og
»Reformforeningen« (1879) og som Rigsdagsmand. M. var
Medlem af Rigsdagens 2. Kammer 1870—72 og
optraadte som saadan med vidtgaaende
Forslag m. H. t. Fæstningsvæsenet,
Hærorganisationen og Skolesagen. Paa Rigsdagen 1871
kom han ind i det særlige Udvalg for
Forsvarssagen og 1872 i Lovudvalget. 1882—90 var
M. Medlem af Rigsdagens 1. Kammer samt
atter 1891—96 af 2. Kammer. I fl. Aar var han
Statsrevisor. I hans sidste Aar var
Spørgsmaalet om alm. Valgret en Hovedgenstand for
hans Interesse.
(A. B. B.). A. M. D.
Mankeolie er et Lægmandsudtryk, en
Betegnelse, under hvilken der forhandles en tarvelig
Haarolie ell. Pomade.
(G. S.) F. N.
mankere [maŋ’ke’rə] (fr.), i mangle, fejle,
fattes. Mankement (manquement [mã’kmã]),
Mangel, Fejl, Forsømmelse.
Mankestole til Anbringelse over Ryggen paa
Kørehesten er bevaret i et mindre Antal danske
Fund fra Vikingetiden. De bestaar af en tyk,
flad Træbue af c. 0,4 m’s Spændvidde, hvorpaa
findes anbragt rige Beslag af forgyldt Bronze,
især kraftigt udformede Dyrehiveder ved
Enderne samt et opretstaaende Beslag foroven ved
Midten, med en Aabning, hvorigennem Tøjlen
førtes; stundom findes tillige flade Beslag paa
Buens Sider. De er af nordisk Arbejde, delvis
paavirket af irsk Kunststil. I alt kendes de fra
4 Fund fra Nørre- og Sønderjylland, samt Fyn,
og 3 af Fundene indeholdt hver 2 ensdannede
Stykker. Tre af Fundene stammer fra Grave.
Da der ikke fandtes Vaaben sammen med dem,
og saadanne ellers i Samtidens øvrige Grave
for det meste fulgte Manden i Graven, hidrører
de maaske snarest fra Kvindejgrave. (Afb. se
Jernalder S. 908, Fig. 6).
H. A. K.
Manko (ital.), i Handelssprpget Betegnelse
for det manglende ved et Parti Varer, i
Henseende til Vægt, Maal og Antal.
Ch. V. N.,.
Manks [mäŋks], se keltiske Sprog.
Manley [’män£i], Mary de la Riviere,
eng. Forfatterinde, (1672—1724). Hun blev
tidlig forældreløs og blev forført af en Slægtning,
der indgik et Skinægteskab med hende. Senere
kom hun til Hoffet og blev en Tid beskyttet af
Hertuginden af Cleveland. 1696 blev hun
bekendt som Forfatterinde af to Dramaer,
Komedien The Lost Lover og Tragedien The
Royal Mischief, der begge i Usædelighed kan
maale sig med Tidens værste Skuespil. Størst
Opsigt vakte hun dog ved sin Skandaleroman
Secret Memoirs of Several Persons of Quality
from the New Atalantis, an Istand in the
Mediterranean (1709).
(T. L.). I. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
