- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
547

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manlius - Mann, Heinrich - Mann, Horace - Mann, Thomas - Mann, Tom - Manna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Manlius, rom. patricisk Slægt, blandt hvis
Medlemmer mærkes:

1) Marcus Manlius Capitolinus,
Konsul 392 f. Kr., udmærkede sig 390 ved
Gallernes Angreb paa Rom. Efter Sagnet blev han,
da Gallerne en Nat vilde storme Capitolium,
vækket ved, at Juno’s hellige Gæs blev urolige,
og ved selv at støde et Par Gallere ned og
hidkalde Hjælp reddede han Capitolium.
Tilnavnet Capitolinus fik han dog ikke ved den
Lejlighed, da det allerede tidligere forekommer
i Slægten. Nogle Aar efter blev han, da han
med Iver søgte at lindre de Fattiges Nød,
beskyldt for at tragte efter Kongemagten, dømt
til Døden og nedstyrtet fra den tarpejiske
Klippe (384).

2) Titus Manlius Torquatus skal
361 f. Kr. have besejret en Galler i Tvekamp
og erhvervet sig sit Tilnavn ved at gøre hans
Halskæde (torquis) til Bytte. Han blev senere
Konsul 347, 344 og 340. Det sidste Aar
haandhævede han Krigstugtens Strenghed ved at lade
sin Søn henrette, da han trods Faderens
Forbud under Krigen havde indladt sig i Tvekamp
med en Latiner og besejret ham.
H. H. R.

Mann, Heinrich, tysk Forf., født i Lübeck
27. Marts 1871, var først Købmand. Han har
været bosat snart i Berlin, snart i München,
ogsaa besøgt Italien i længere Tid. Han har
udviklet sig til en temperamentsfuld Fortæller
med Forkærlighed for stærke Farver. Hans
Skuespil behandler gerne lidenskabelige
Emner — f. Eks. den fr. Revolution. Han er
paavirket af fr. og ital. Digtning. M. debuterede
med Novellen »Das Wunderbare« (1897). Bl.
hans flg. Arbejder maa fremhæves Romanen
»Schlaraffenland« (1901), Romanen »Die
Göttinnen« (3 Bd 1902—03), Novellen »Professor
Unrat« (1905), Fortællingen »Varieté«,
Dramaerne »Die Schauspielerin« og »Madame Legros«.
C. B-s.

Mann (män], Horace, nordamerikansk
Politikier og Skolereformator, født 4. Maj 1796 i
Franklin i Massachusetts, død 2. Aug. 1859 i
Ohio. Gennem Fattigdom og Forsagelse
arbejdede han sig frem, saa at han 1823 blev
Advokat, 1827 Deputeret for Massachusetts og 1833
Medlem af Statens Senat. Politikken kunde dog
ikke fastholde hans Interesse, og 1837 opgav
han den ansete Stilling som Senatets Formand
for at overtage Sekretærposten ved det i Boston
oprettede Bureau for Opdragelsesvæsenet. Han
vilde ofre sit Liv til at søge at løfte sine
Landsmænd i moralsk, intellektuel og fysisk
Henseende — og han udførte dette Kæmpearbejde.
Han gennemrejste Landet, holdt Foredrag (f.
Eks. om Negeremancipationen og Afholdssagen),
oprettede Mønsterskoler, Folkebiblioteker,
udgav et Tidsskrift for Skolen (The common
school journal
), hvori han udtalte sig om
Nødvendigheden af gode Skolebygninger, om
Folkeskolen som Grundskole o. s. v., og affattede
aarlige statistiske Redegørelser for
Skolevæsenets Tilstand (Annual reports, 12 Aarg.). Ved
denne energiske Virksomhed blev M., skønt
uden ydre Magt, det amer. Skolevæsens
Reformator og bragte det frem til et saadant
Standpunkt, at det i fl. Henseender er blevet et
Mønster for Europa. 1852 valgtes han til Guvernør
for Massachusetts og samme Dag til Rektor for
Skolen i Antiochia, Ohio. Han foretrak den
sidste Virksomhed, hvor han mente at kunne
gennemføre sin Plan: Fællesundervisning
hovedsagelig med Kvinder som Lærere. (Litt.: Life
of H. M. by his wife
[Boston 1866]).
(Fr. Th.) H. A. S.

Mann, Thomas, tysk Forf., Broder til
Heinrich M., f. i Lübeck 6. Juni 1875. Han fik
som 19-aarig Ansættelse i »Süddeutsche
Feuerversicherungsbank« i München, studerede
senere Litteraturhisorie og Æstetik, rejste til
Italien og blev ved sin Hjemkomst 1899
Redaktør af Vittighedsbladet »Simplicissimus«.
Han er en fremragende Romanforfatter, en
skarp Iagttager af Menneskene. Han
komponerer sine Bøger med Omhu og ejer en fin
Stilfølelse. Hans første Bog var Novellen »Der
kleine Herr Friedemann« (1898), derpaa fulgte
Romanen »Buddenbrooks« (1901), som
grundlagde hans Ry (den er oversat paa Dansk). Af
hans flg. Arbejder kan fremhæves Romanen
»Königliche Hoheit« og Dramaet »Fiorenza«.
(Litt.: Elise Widmann, »Th. M.«
[Göttingen 1907]).
C. B-s.

Mann [män], Tom, engelsk socialistisk
Agitator, f. i Foleshill, Warwickshire, 15. Apr.
1856. I Drengeaarene arbejdede han i
Kulgruber, senere var han Mekaniker, fra 1877 i
London, hvor han ved sin djærve Veltalenhed, sin
ideelle Iver for alle mulige »Sager«, sin
hensynsløse Slagkraft og et energisk erhvervet, dog
stedse overfladisk Indblik i
Arbejderspørgsmaalets ny Problemer vandt stærk Opmærksomhed
bl. sine Fæller. Han var en af Hovedlederne
af Londondokstrejken 1889, Gennembruddet for
de ikke faglærte Arbejderes Organisation; han
blev Generalsekretær for det 1893 stiftede
socialistiske Independent Labour Party og
Formand for den internationale Forening af
Sømænd og Havnearbejdere og stillede sig flere
Gange til Parlamentet; han var dog for
impulsiv, troskyldig og personlig ubekymret til at
vinde solid Position bl. Fagforeningsledere og
parlamentariske Politikere. 1901—09 opholdt
han sig i Australien; efter sin Tilbagekomst
sluttede han sig til de yngre Mænd, der
forkastede politisk Virken og vilde fremme den
socialistiske Samfundsordning ved »direkte
Aktion. 1911—12 var han i London og Liverpool
stærkt medvirkende i de store uheldige
Transportarbejderstrejker og fik Fængsel for
Deltagen i Uroligheder. Som rejsende Agitator er
han den i Udlandet bedst kendte eng.
Arbejderfører (1897 og 1912 talte han i Kbhvn) og har
ogsaa dér haft Sammenstød med
Myndighederne. 1914 deltog han i det voldsomme
Strejkerøre i Sydafrika. Hans Virken for international
Sammenslutning af Transportarbejdere
standsedes af Verdenskrigen. 1919—21 var han
Sekretær for Mekanikernes Fagforening; men hans
Ideer om Arbejdernes Kampmidler er ikke
bleven begunstigede af de seneste Aars Udvikling.
P. L. M.

Manna er Fællesbetegnelse for sødtsmagende
Stoffer, som vindes af forsk. Planter ved
frivillig Udflydning, efter Indsnit ell. efter Stik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free