- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
550

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mannhardt, Wilhelm - Mannheim - Mannheim, Amédée - Mannheimer Guld - Manning, Henry Edward

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de ulige Naturforhold saavel som dens alm.
Hovedtræk bragte for Dagen.
(A. O.) G. K-n.

Mannheim [’manha^im], 1)
Landskommissariatsdistrikt i tysk Fristat Baden, har et Areal af
3591 km2 med (1919) 680989 Indb. (190 pr. km2),
hvoraf lidt over Halvdelen Protestanter, og
deles i Kredsene Mannheim, Heidelberg og
Mosbach. 2) Hovedstad i
Landskommissariatsdistrikt og Kreds Mannheim, Badens største By,
ligger i en frugtbar, men sumpet Egn ved
Neckar’s Indløb i Rhinen, ved Jernbanelinierne
til Neunkirchen, Frankfurt, Karlsruhe,
Heidelberg og Weinheim, har 5 Banegaarde og er
forbundet med Ludwigshafen ved en 1867
bygget Bro, Dampfærge, en Sporvogn. 1919 havde
M. 229576 Indb.; 1897 indlemmedes Käferthal
i M. og 1912 Kommunen Sandhofen (8213
Indbyggere) og Naboby en Rheinau (3923
Indbyggere). Den indre oprindelige By er
meget regelmæssig bygget. Gaderne i den
tidligere kredsrunde Fæstning skærer hinanden
under rette Vinkler, de betegnes dels ved
Bogstaverne A—U, dels ved Tal og udmunder alle
paa den Byen omgivende Ringdæmning, der er
omdannet til en 5,4 m bred Boulevard. Til Byen
hører de tre Forstæder
Schwetzingergärten-Forstad, Lindenhof og den mod NØ. liggende
Neckar-Forstad, med hvilken M. er forbunden
ved en Jernbro (1891). Bl. de 14 Pladser
nævnes Paradepladsen med en Marmorbrønd,
Torve (Markt-)pladsen med en Merkurstatue,
Teaterpladsen med Statuer af Schiller (af K.
Cauer), Dalberg og Iffland. Der findes 2
evangeliske og 4 kat. Kirker, bl. hvilke det tidligere
Jeisuitterkollegiums Kirkie (opført 1733—56) med
et pragtfuldt med Freskomalerier smykket
Indre samt Slotskirken. Endvidere findes en
Synagoge i maurisk Stil. Det store tidligere
kurfyrstelige Residensslot er bygget 1720—29,
omfatter med sine Gaarde 5000 m2 og
indeholder over 450 Værelser. Der findes et
Billedgaleri, en Kunstudstilling, en Oldtidssamling, et
Bibliotek og omkr. Slottet den smukke
offentlige Slotshave ved Rhinen. Af andre Bygninger
kan nævnes Raadhuset, Tøjhuset, det tidligere
Observatorium og det storhertugelige Hof- og
Nationalteater (opført 1774), i sin Tid et af de
bedste i Tyskland. M. er Sæde for en Landret
med Kammer for Handelssager, en Amtsret, et
Handelskammer, en Hovedafdeling af
Rigsbanken, et Hovedtoldkammer, en
Rhin-Bygningsinspektion og har et Fælles-Gymnasium
(oprettet 1807), et Realgymnasium, en
Realskole, en Handelshøjskole (aabnet 1907), en
Navigations- og Ingeniørskole, et
Musikkonservatorium, to højere Pigeskoler og et
Lærerindeseminarium. M. er en betydelig Industri-
og Handelsplads ved øvre Rhin, en af de
rigeste i Sydtyskland. Der findes store
Jernstøberier og Maskinfabrikker samt Fabrikation af
Tobak, Celluloid, Gummivarer, Kemikalier,
Læder, Stivelse, Uldvarer, Vogne, Møbler, Gas-
og Vandledninger, Landbrugsmaskiner. Som
Handelsby er M. den betydeligste i
Sydtyskland og beskæftiger sig særlig med Kul,
Landbrugsprodukter, Tobak, Træ, Humle og
Sukker samt M.’s Fabrikationsprodukter.
Endvidere findes betydelige Hestemarkeder og i
Omegnen Tobaks- og Havedyrkning. Handelen
fremhjælpes af talrige Jernbaner og
Skibsfarten paa Rhinen. Med meget store Bekostninger
(50 Mill. Mark) har man her skabt Tysklands,
ja Verdens, bedste og største Flodhavni — M.
er allerede nævnt som Flække 764, paa
hvilken Tid den hørte under Klostret Lorsch; men
først 1606 grundede Kurfyrst Frederik IV af
Pfalz Fæstningen Friedrichsburg og den
nuværende Stad. Ved Indvandring, særlig af
Hollændere, voksede Byen saa hurtig, at den
allerede 1607 fik Stadsret. 1622 blev M. erobret
af Tilly, 1631 af Hertug Bernhard af Weimar.
Efter et Par forbigaaende Besættelser af M.
faldt den 1644 efter en blodig Kamp i
Hænderne paa Bayrerne, der dog atter afstod den
til Pfalz 1649. 1688 blev Byen erobret af
Franskmændene og lagt i Aske tillige med 14 andre
Byer i nedre Pfalz. Ved Genopbygningen 1699
lod Kurfyrst Johan Vilhelm Byen og
Fæstningen forene. 1721—78 var M. den kurpfalziske
Residens, hvilken Tid M. skylder sin største
Opblomstring og Forskønnelse. 1794 faldt M. i
Hænderne paa Franskmændene, der atter
erobrede Byen 1795, efter at den i Mellemtiden
var bleven besat af Østerrigerne; 1799
sløjfedes Fæstningsværkerne. Iflg. Bestemmelserne
i Lunéville-Freden kom M. 1803 under
Markgreverne af Baden. M. blev i Beg. af 1923
okkuperet af fr. Tropper.
N. H. J.

Mannheim [ma’næm], Amédée, fransk
Matematiker, f. i Paris 1831, d. smst. 1906.
Efter at have gjort Tjeneste som
Artilleriofficer ansattes han 1865 som Prof. i
Deskriptivgeometri ved École polytechnique. M.’s
vigtigste mat. Arbejde er hans Udvikling af den
kinemiatiske Geometri, der opstiller
Sætningerne om Figurers uendelig smaa Bevægelser;
denne bruger han som Grundlag for en
Behandling af Fladers Krumning, af retlinede
Flader og af optisk-geom. Problemer, f. Eks.
vedrørende Fresnel’s Bølgeflade.
Undersøgelserne herover findes i hans særlig udg.
Værker: Cours de géométrie déscriptiue de l’École
polytechnique
(1880) og Principes et
développement de la géométrie cinématique
(1893). Han
har desuden skrevet Transformations des
propriétés métriques des figures à l’aide de la
théorie des polaires réciproques
(1857) og en
Del Afh. i forsk. Tidsskr.
Chr. C.

Mannheimer Guld [’manha^imər-], se
fransk Guld.

Manning [’mämiŋ], Henry Edward,
Ærkebiskop af Westminster og Kardinal, f. i
Totteridge i Hertfordshire 15. Juli 1808, d. 14. Jan.
1892. Hans Fader var Købmand og Protestant,
og M. tilhørte altsaa efter sin Fødsel den eng.
Statskirke. Under M.’s Studietid, der faldt i
Oxford, begynder Puseyismen imidlertid at
rejse sig, og M. blev paavirket af den, om han
end stod Lederne fjernt. En Tid var M. ansat
i et af Ministerierne, men 1834 blev han Præst
i Sussex. 1840 blev han Archidiakon og fik som
saadan den Opgave at visitere, hvad han
udførte med stor Iver. Tillige blev han
Universitetspræst i Oxford. Endnu stod han altsaa
inden for Statskirken, men hans kat. Sympatier
var i stadig Stigen. Under et Besøg i Rom gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free