- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
553

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manresa - Manrique, Gómez - Manrique, Jorge - Manrique, Rodrigo - Mans - Mansa, Jerba Manza - Mansa, Frederik Vilhelm - Mansa, Jacob Henrik - Mansarde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barcelona ved Floden Cardoner. (1920) 25900
Indb. M. er en af Kataloniens mest maleriske
Byer, bygget paa Siderne af en Høj, der krones
af den store Domkirke fra 14. Aarh. Den er
Bispesæde og har betydelig Fabrikation af Uld-.
Bomulds- og Klædevarer samt Brændevin. I
Nærheden findes en Kirke, bygget over den
Grotte, hvori Ignatius Loyola levede et Aar,
og som derfor er et besøgt Valfartssted.
Omegnens Frugtbarhed skyldes en Kanal, der fører
fra Llobregat til Cardoner.
C. A.

Manrique [man’rikæ], Gómez, sp. Digter,
(omtr. 1415—90). Han havde, som tilhørende
en af Landets fornemste Ætter, en
fremtrædende Stilling i den kastilianske Adels Kamp
mod Kong Henrik IV, og bl. hans Digte findes
ogsaa en Del politiske, som Querella de la
Gobernación
og Consejos á Diego Arias. Han
var Nevø af den kendte Digter Santillana. For
øvrigt er denne talentfulde Forf. først blevet
rigtig kendt i den nyere Tid, idet A. Paz y
Mélia samlede og udgav hans Okras, hvoraf
det meste hidtil var utrykt (2 Bd, 1885).
Foruden de omtalte Arbejder samt talrige lyriske
Digte, hvoriblandt en Del smukke elegiske,
har M. skrevet 4 mærkelige Smaaskuespil, det
ene om Kristi Fødsel, det andet om Kristi
Lidelse, det tredie og fjerde af verdsligt Indhold,
nemlig Festspil til en Slægtnings og Infanten
Alfonso’s Fødselsdag; man ved, at disse
Stykker, som er ganske naive i Anlæg og næsten
uden Handling, er blevne opførte; de er bl.
de tidligste bevarede Prøver paa sp. Drama
efter det gl. Helligtrekongers Mysterium.
E. G.

Manrique [man’rikæ], Jorge, sp. Digter,
Slægtning af ovenn. G. M. (1440—79). Hans
store Berømthed beror paa de Coplas, han
skrev ved sin Faders Død, et herligt Digt i 43
korte Strofer, hvori det i Middelalderen saa
hyppige — og til alle Tider saa mægtig
virkende — Emne, Dødens Magt og Menneskelivets
Forgængelighed, er behandlet med dyb Følelse
og overordentlig poetisk Kraft. Det er
udkommet i utallige Udgaver lige til den nyeste Tid
og var et af de ældste sp. Litteraturværker,
dér blev trykt i Spanien; en smuk lille Udg.
besørgede R. Foulché-Delbosc (1912).
Longfellow har oversat Digtet mesterligt paa
Engelsk. M.’s andre poetiske Frembringelser naar
det ikke i Værd; de er spredte om i forsk.
Cancioneros. Han kæmpede med i
Borgerkrigene paa Isabella’s Parti og faldt i en Træfning.
E. G.

Manrique [man’rikæ], Rodrigo, sp. Digter
(1416—76). Han var Fader til den ovenn. Jorge
M., og ved hans Død var det, at Sønnen digtede
sine berømte Coplas. M. var en af de mest
fremragende sp. Adelsmænd i 15. Aarh. og
deltog stærkt baade i Krigene mod Maurerne og
i de mange Borgerkrige, der førtes paa den
Tid. Af hans Digte har man nu kun lidet
tilbage. — M.’s Fader, Pedro, d. 1440 i
Fængsel, havde ogsaa et stort Navn som Statsmand
og Kriger; han hørte til D. Alvaro de Luna’s
mest forbitrede Modstandere.
E. G.

Mans [mã], se Le M.

Mansa, Jerba Manza, er i Kalifornien
Navnet for Anemiopsis californica Hook. et
Arn.
; dens Rod og Rodstok anvendes som
Middel mod Malaria og Fordøjelsessygdomme.
B. G.

Mansa, Frederik Vilhelm, dansk Læge
og Medicinalhistoriker, f. 29. Jan. 1794 ved
Helsingør, d. 1. Oktbr 1879 i Kbhvn. M. tog
kirurgisk Eksamen 1818, blev 1825 Bataillonskirurg
i Kbhvn, 1835 Divisionskirurg i Søetaten og
1845—64 Stabslæge i Søetaten. M. har skrevet
en Mængde med. Afh., men har navnlig vundet
et stort Navn som Medicinalhistoriker. Sammen
med Herholdt udgav han »Samlinger til den
danske Medicinalhistorie« (1833—35), i »Hist.
Tidsskr.« skrev han »Pesten i Helsingør og
Kbhvn 1710—11«, der udkom i en ny forøget
Udg. 1854. Hans Hovedværk er: »Bidrag til
Folkesygdommenes og Sundhedsplejens Historie
i Danmark fra de ældste Tider til Beg. af 18.
Aarh.« (1873). Alle M.’s hist. Arbejder er
støttede til meget vidtløftige og omhyggelige
Arkivstudier.
G. N.

Mansa, Jacob Henrik, dansk Officer,
Litograf og Korttegner, foreg.’s Broder, f. 8.
Juni 1797 i Hillerød, d. 5. Juni 1885 i Kbhvn.
Han blev 1815 Sekondløjtnant i Kronens
Regiment, 1826 Premierløjtnant samt 1839
karakteriseret Kaptajn, medens han fra 1831 til 1842,
hvilket Aar han afgik fra Hæren p. Gr. a.
Reduktionen, var Lærer i Skrivning ved
Landkadetakademiet. Han toges atter til Tjeneste
1848 og ansattes ved Overkommandoen som
Leder af de topografiske Arbejder, saa at han
1849 fik Majors, 1851 Oberstløjtnants Karakter
og 1869 et Afskedspatent som Oberst. M., der
havde meget Anlæg for Kalligrafi og Tegning,
knyttedes 1820 til »det kgl. Stentrykkeri«
under I. N. B. Abrahamson som Direktør og
udviklede sig her til en ogsaa uden for Danmark
højt anset Litograf. Medens Instituttet
ophævedes 1843, begyndte M. alt 1837 selvstændig
paa sine store Kortarbejder, der navnlig hviler
paa Matrikelmaalingen i 1 : 4000 og personlige
Rekognosceringer. 1851 afsluttedes 1. Udg. af
»Specialkortene« over Danmark, 16 Blade i
1 : 160000, og da de udmærkede sig ved et
overordentlig smagfuldt Udseende, en høj Grad
af Overskuelighed (p. Gr. a. de anvendte
Signaturer) og en sjælden Fasthed i Tegningen,
vandt disse Kort snart en stor Udbredelse. 2.
Udg., omarbejdet og forøget med Bornholm i
1 : 80000, udkom saaledes 1853—64, og den var
om muligt endnu smukkere og stilfuldere end
den første. Foruden disse »Specialkort«
udgaves desuden 1851 Kort over Als i 1 : 80000,
Generalkort over Sjælland, Lolland og Falster
i to Blade 1 : 240000 (1866—76), over Jylland i to
Blade i 1 : 320000 (1866), over Fyn i 1 : 240000
(1867), Kort over Skaane: 4 Blade i 1 : 200000
(1871), Generalkort over Danmark i 2 Blade i
1 : 520000 (1875) og endelig Skolekort over
Danmark i 2 Blade i 1 : 480000 (1878), hvilke Kort
endnu har stor Bet. og stadig vil staa som
Mønstre.
P. Nw.

Mansarde [maŋ’sar’d, fr. mã’sard],
Mansardtag, er en Tagform, som har sit Navn
efter en af de franske Arkitekter Mansart, og
egl. med Urette, idet Pierre Lescot allerede havde
anvendt den ved Opførelsen af Louvre. M. er
et brudt Tag, bestaaende af to i Vinkel mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:04:17 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free