Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manteuffel, Edwin Karl Rochus von - Manteuffel, Otto Theodor von og Otto Karl Gottlob von - Manthey, Anton Wilhelm og August Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter over Elben ind i Hannover og tog 18.
Juni Fæstningen Stade. Han blev nu underlagt
Main-Hæren under General Vogel von
Falkenstein, overtog ved dennes Udnævnelse til
Guvernør i Böhmen 20. Juli Overkommandoen
over Hæren og sejrede ved Hundtheim,
Tauberbischofsheim, Helmstädt og Rossbrunn. I
Septbr udnævntes han til »General der
Kavalerie« og kort efter til kommanderende General
for det nyoprettede slesvig-holstenske Korps
(9.), hvilket Korps han 1868 ombyttede med 1.
Korps. Med dette rykkede han i Felten 1870,
kæmpede ved Colombey-Nouilly og Noiseville,
og fik efter Metz’ Fald Overkommandoen over
1. tyske Armé, med hvilken han besejrede den
fr. Nordhær ved Amiens og ved Hallue-Floden.
12. Jan. overtog han Ledelsen af Operationerne
mod Bourbaki, bragte rettidig Hjælp til
Belejrerne af Belfort og tvang Bourbaki til at søge
ind paa schweizisk Territorium. Efter
Fredsslutningen førte han Befalingen over
Okkupationshæren i Frankrig indtil dets fuldstændige
Rømning af tyske Tropper 1873. Han
udnævntes da til Generalfeltmarskalk og gik saavel 1876
som 1879 i diplomatisk Mission til Rusland, hvor
han fik Titel af russ. Feltmarskalk. 1879
ansattes han som Statholder i Alsace-Lorraine og
Chef for 15. Armékorps. M. var en Mand af
fast Karakter, en udmærket Fører og
Administrator, en af Medarbejderne ved
Grundlæggelsen af Tysklands Storhed; som Statholder
optraadte han med Mildhed, men det lykkedes
ham dog ikke at vinde Popularitet. (Litt.:
Keck, »Das Leben des Generalfeltmarschalls
Edwin von M.« [Leipzig 1890]).
(B. P. B.). E. C.
Manteuffel [’mantå^yfəl], 1) Otto Theodor
von, Friherre, preuss. Statsmand, foreg.’s
Fætter, f. 3. Febr 1805, d. 26. Novbr 1882. Han
blev allerede 1832 Landraad, 1841
Overregeringsraad i Königsberg, 1844 Medlem af
Statsraadet og 1845 Direktør i Indenrigsministeriet.
Desuden valgtes han 1837 til
Provinsialstænderne for Brandenburg, hvor hans Godser laa,
og 1847 til den forenede Landdag og hørte her
til det konservative Partis dygtigste Kræfter.
Novbr 1848 blev han Indenrigsminister under
Grev Brandenburg og havde væsentlig Del i
Nationalforsamlingens Fjernelse fra Berlin,
Borgervæbningens Opløsning og den
oktrojerede Forfatning af 5. Decbr 1848, saavel som i
dens senere Omdannelse i konservativ Retning
Jan. 1850. Han havde kun ringe Sans for
Preussens ydre Magt og saa i de tyske
Enhedsbestræbelser kun revolutionære Lyster. Da
Udenrigsminister Radowitz Efteraaret 1850 vilde
modsætte sig Østerrigs Krav om Genoprettelse
af de gl. Tilstande i Tyskland, stillede han
sig imod denne Plan og fik Radowitz styrtet;
overtog selv i Novbr Udenrigsministeriet og
gav i Olmütz fuldstændig efter, medens han
senere trøstede Landdagen med den
Talemaade, at »den Stærke gjorde et Skridt tilbage«.
Decbr s. A. fulgte han efter Brandenburg som
Førsteminister. I den indre Styrelse søgte han
at genindføre den gl. Bureaukratisme, men gav
dog efter for Junkerpartiets Ønsker baade m.
H. t. Herrehusets Sammensætning,
Landkommunalordningen og Godsejernes
Politimyndighed. Det liberale Parti spottede han derimod
som »Revolutionsmænd i Slaabrok og Tøfler«.
Han var derfor ogsaa paa den Tid den mest
forhadte Minister i Preussen. Under
Krim-Krigen vilde han ikke rette sig efter
Junkerpartiet og yde Rusland Hjælp, ja lod endog
foretage et Tyveri af Depecher hos
Generaladjutanten Gerlach og Kabinetssekretæren
Niebuhr for at komme paa Spor efter deres
Forbindelse med det russ. Hof. 1856 deltog han
i Paris-Kongressen. Da han 5. Novbr 1858 afgik
fra Statsstyrelsen, hilsedes dette som
Indledning til »en ny Æra«. 1866 blev han Medlem af
Herrehuset efter Indstilling af Godsejerne i
Brandenburg; han hørte her til det yderlig
konservative Parti. Porschinger udgav: M.’s
»Denkwürdigkeiten« (3 Bd 1900—01) og
»Preussens auswärtige Politik 1850—58« (3 Bd, 1902)
efter M.’s efterladte Papirer.
2) Hans Søn Otto Karl Gottlob v. M.,
Friherre (1844—1913), blev 1872 Landraad og
1896 Landsdirektor for Provinsen Brandenburg;
var 1877—97 Medlem af den tyske Rigsdag, hvor
han var en af det konservative Partis Førere;
blev 1883 livsvarigt Medlem af det preuss.
Herrehus, 1891 dets Næstformand og 1908—12
dets Formand.
E. E.
Manthey [’mantæ^i], 1) Anton Wilhelm,
norsk Embedsmand, f. i Stavanger 30. Maj 1807,
d. 28. Oktbr 1885, gennemgik 1817—25
Krigsskolen og ansattes derefter i 2. Akershusiske
Brigade. Blev 1828 Student og 1834 cand. jur., var
en Tid Kopist i Justitsdepartementet og
Sekondløjtnant ved Norske Jægerkorps og blev 1837
Premierløjtnant og Brigadeauditør ved
Kristianssandske Brigade, 1843 Assessor i
Kristianssands Stiftsoverret, var en Tid
konstitueret Stiftamtmand, overflyttedes 1848 til Kria
Stiftsoverret, men før han tiltraadte dette
Embede, blev han 1849 Højesteretsassessor.
Medlem af de kgl. Kommissioner ang. Lov om
Pensionsvæsenet (1852), Fattigloven (1854), og ang.
Behandling af Varetægtsfanger (1853), Medlem
af Rigsretten 1883—84, men permitteredes 1884
p. Gr. a. Sygdom og tog straks efter Afsked.
2) August Christian, norsk
Embedsmand, foreg.’s Broder, f. i Rakkestad 14. Febr
1811, d. i Kria 25. Maj 1880, blev Student 1829,
cand. jur. 1835. Efter at have været
Sorenskriverfuldmægtig blev han 1838 udnævnt til
Fuldmægtig i Finansdepartementet, 1841
Bureauchef, 1845 Ekspeditionssekretær og
overflyttedes s. A. til samme Stilling i det
nyoprettede Dept for det Indre. 1849—56 Amtmand
i Hedemarkens Amt blev han det sidstnævnte
Aar Statsraad og styrede i den flg. Tid
efterhaanden Revisions-, Finans- og
Justitsdepartementerne. 1874 udtraadte han af Regeringen
og udnævntes til Stiftamtmand i Kria. Af hans
og Hustrus — Mathea Anker, f. Nielsen
(1813—81) — efterladte Formue oprettedes »August
og Mathea M.’s Legat« med Grundfond af c.
90000 Kr., hvis Renter af Univ. uddeles til
Studerendes Ophold i Udlandet i
videnskabeligt Øjemed. Hans Dagbøger for 1856—74 er
udgivne af »Historisk Forening« og er en vigtig
Kilde. (Litt.: »Ny ill. Tidende« [1880, Nr 24];
»Skill. Mag.« [1880, Nr 23]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
