Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mantider - Mantik - Mantille - Mantineia - Mantiqueira, Serra da - Mantis - Mantisse - Manto - Mantova
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mantider (Mantidæ, Knælere) danner
sammen med Phasmiderne ell. Spøgelserne
Gruppen Gressoria under Orthoptererne, se
Knælere.
C. W.-L.
Mantik (gr.), Spaadomskunst.
Mantille [-’tiljə) er et langt og bredt Stykke
Tøj af Form som et Langsjal af mørkt Stof ell.
af Kniplinger og dannede en Del af den sp.
kvindelige Nationaldragt, som lagdes over
Hovedet, krydsedes under Hagen og naaede
bagtil ned over Midjen, fortil til ned mod Knæet.
Den skal have været en Arv efter Maurerne
og hed paa Arabisk mandila. I Frankrig blev
M. indført i denne Form ved Slutn. af 17.
Aarh. (se Dragt, Fig. 50) og hed her
Mante, dansk Akselskærf (écharpe), som var
forsynet med Hætte. Den glatte sp. Form kom
ved 1720 til Frankrig; efter 1750 skares M.
spidst fra Bagsidens nederste Linie hen imod
de smalle Ender, bares enten over Hovedet
ell. lagt over Skulderen, i begge Tilfælde draget
korsvis over Brystet og knyttet om Midjen. Den
var et sommerligt Spadserestykke af let Tøj ell.
Kniplinger og kunde besættes med Falbelad.
Senere svandt M. ind til et stort Fichu. I 19.
Aarh. er den blevet genoptaget som Damemode
med Bevarelse af sin Grundform som et
trekantet Stykke med afrundede Hjørner, i
Hovedtrækket som paa ovenn. Billede.
(Bernh. O.). Elna M.
Mantineia [-’næ^ia], oldgr. By i den østlige
Del af Arkadien. Den laa paa en Højslette ved
den lille Flod Ofis, paa et Sted, hvor Veje fra
forsk. Retninger stødte sammen. Byen var opr.
blevet til ved Sammenslutning af 5 Landsbyer.
I 6. Aarh. f. Kr. maatte den som de øvrige
arkadiske Stæder underkaste sig Sparta’s
Hegemoni, men beholdt sin Uafhængighed i
indre Anliggender. Den deltog i Kampen mod
Perserne og stod i den peloponnesiske Krig paa
Sparta’s Side. Efter Niklas’ Fred (421) sluttede
den sig dog til Argos, Sparta’s Modstander;
men efter et stort Slag uden for Byens Porte
(418) maatte den atter træde i Forbund med
Sparta. Dens demokratiske Forfatning
mishagede dog stadig Spartanerne, som 385 tvang
Indbyggerne til at forlade Byen og fordele sig
i de opr. Landsbyer. Men snart efter
genoprettedes M. paa ny ved Theben’s Hjælp (370).
Alligevel træffer vi kort efter igen M. paa
Sparta’s Side, saaledes i det store Slag ved M.,
hvor Epameinondas faldt (362). Ogsaa senere
førte Byen en noget vaklende Politik; den
sluttede sig en Tid til det achæiske Forbund, men
faldt fra og blevt haardt straffet derfor. 222
fik den Navnet Antigoneia efter den
makedoniske Konge Antigonos Doson. Under Kejser
Hadrian, som viste Byen stor Interesse, fik den
sit gl. Navn tilbage. Ved det nuv. Paleopoli
findes en Del Levninger tilbage; størst Bet. har
Resterne af Bymuren med Taarne og Ruinerne
af et Teater, som blev udgravede 1887.
H. H. R.
Mantiqueira [manti’kaira], Serra da,
Bjergkæde i det østlige Brasilien paa Grænsen
mellem Provinserne Minas Geraës og São Paulo,
100 km fra Kysten. Her har Parana sine Kilder.
Det højeste Punkt er Pico do Itatiaya,
2995 m.
N. H. J.
Mantis, se Knælere.
Mantisse (mat.), se Logaritmer.
Manto, Datter af den berømte mytiske Seer
Teiresias, som mentes at have levet i Theben
paa Oidipus’ Tid. Da Epigonerne erobrede
Byen, fangedes M., og som det skønneste Bytte
blev hun, sammen med sin Fader, sendt som
Gave til Apollon i Delfoi. M. drog iflg. Gudens
Befaling senere til Kolofon i Lilleasien, hvor
hun siges at have grundlagt den klariske
Apollon’s Orakel. Hun var gift med Kretenseren
Rhakios og havde Sønnen Mopsos, der
ligeledes havde Seergave.
H. A. K.
Mantova (Mantua), 1) Prov. i det
nordøstlige Italien i det gl. Landskab Lombardiet.
M., der begrænses af Prov. Cremona, Brescia,
Verona, Modena, Reggio og Parma, udgør en
Del af Po-Sletten og vandes af Floderne Po,
Oglio, Mincio og Secchia samt talrige Kanaler,
der bidrager meget til Landets Frugtbarhed,
men ogsaa fremkalder hyppige
Oversvømmelser. Arealet er 2339 km2 med (1915) 360400
Indb. ell. 154 paa 1 km2. Terrainet er meget
sumpet og bedækket med Rismarker, Enge og
Smaaskove. Agerbrug og Kvægavl er de
vigtigste Næringsveje. Der avles Ris, Hvede og
Vin og drives en betydelig Silke- og Biavl;
desuden fabrikeres Olie, Læder- og
Rebslagervarer. Provinsen, der er dannet 1868, bestaar
af 11 Distrikter, Asola, Bozzolo, Canneto,
Castiglione, Gonzaga, M., Ostiglia, Revere,
Sermide, Viadana og Volta. — 2) Provinsens
Hovedstad M. ligger 130 km ØSØ. f. Milano
og 27 m over Adriaterhavets Niveau. Ved sin
Beliggenhed: paa en Ø i en Sø, der dannes ved
en Udvidelse af Mincio, og ved sine
Oversvømmelser og Fæstningsværker er den blevet en af
Europas stærkeste Fæstninger, men dens
Sumpe og Fæstningskanaler gør den usund. Dens
Størrelse var (1921) 36600 Indb., hvoriblandt
særlig maa mærkes over 3000 Jøder, da M. er
en af de faa ital. Byer, hvor Jøderne leverer
et betydeligt Kontingent til Folkemængden.
Stadens Indre er rummeligt, og Gaderne er brede.
Af Pladserne bør nævnes Piazza Virgiliana
med en Bronzestatue af Virgil, der skal være
født 6 km S. f. Byen i Andes (det nuv. Pietole),
samt Piazza Sordelo med Domkirken San
Pietro og det hertugelige Palads Corte reale,
der er fuldendt 1302 og i 16. Aarh. i det Indre
rigt udstyret af Giulio Romano. Af andre
kendte Bygninger findes Kirken Sant’ Andrea fra
1472, der er en af Renaissancens betydeligste
Bygninger og rummer Maleren Mantegna’s
Grav, Paladset Castello di Corte, der er
Gonzaga’ernes egl. Familieslot, og hvis Indre
prydes af fl. Billeder af Mantegna, Palazzo del Te,
der er bygget og udstyret med Fresker af
Giulio Romano, dennes Hus, den smukke
Synagoge, fl. Teatre og Kirker. M. har Akademier
for Kunst og Videnskab, Lyceum, kgl. og
biskoppeligt Gymnasium, Seminarium, offentligt
Bibliotek paa 80000 Bd, Antikkabinet,
Observatorium, kem. Laboratorium, mineralogisk
Museum, botanisk Have, stort Militærhospital,
et alm. Sygehus med Daareanstalt, Vajsenhus
og Straffeanstalt. M. er endvidere Sæde for
Provinsens Myndigheder, en Biskop og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>