Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manuel, Niklaus - Manufakturer - Manukau Harbour - manum de tabula - manu propria - manus - manus injectio - Manuskript - manus manum lavat - Manustupration - Manutius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baldung, snart om Holbein og stilmæssigt fører ham
fra Gotikken til Renaissancen (som han var en
ivrig Forkæmper for), har han ofte givet højst
interessante og brogede Tidsskildringer. Han
udførte 10 udmærkede Blade med de 5 kloge
og de 5 daarlige Jomfruer. Endelig bør
nævnes, at han ogsaa har virket som Arkitekt.
M.’s Søn, Hans Rudolf M. (1525—71),
ligeledes Digter og Kunstner, er særlig kendt
som Tegner for Træsnit, saaledes bl. m. a. til
Sebastian Münster’s Kosmografi og for det store
6-bladede Træsnit: »Slaget ved Sempach«.
(Litt.: Grüneisen, »N. M.« [1837];
Bächtold, »N. M.« [1878]; H a e nd ck e, »N. M. D.
als Künstler« [1889]; smlg. M.’s Satire om den
syge Messe i dansk Bearbejdelse fra
Reformationstiden, udg. af S. Birket Smith [Kbhvn
1893]).
(A. R.). A. Hk.
Manufakturer (lat.), et særlig i 17. og 18.
Aarh. anvendt Udtryk for industrielle
Bedrifter, der ligesom de enkeltvis opstaaende
Fabrikker faldt uden for Haandværket« og
Lavsvæsenets sædvanlige Rammer ved deres
Oprettelsesmaade, Driftsform og hele Anlæg.
Adskillelsen mellem M. og Fabrikker ligger efter
ældre dansk Sprogbrug navnlig deri, at man
til M. henregnede den Slags Forarbejdelser,
hvortil ikke benyttes Ild og Hammer, medens
saadan Virksomhed særlig karakteriserede
Fabrikkerne. Til Oprettelsen af M. saavel som
af Fabrikker krævedes, hvor der ikke var
Næringsfrihed, særlig kgl. Bevilling, ell. de
oprettedes ved direkte Foranstaltning af
Statsmagten, ved Laan fra Statens ell. Kongens
Kasse, ved Hjælp af Fritagelse for Skatter og
Afgifter, særlig Toldbeskyttelse, ell. hvad
Forholdene i hvert enkelt Tilfælde krævede.
Formaalet var gerne dette, i Merkantilismens Aand at
fremme den indenlandske Produktion,
fremskaffe Varer til Eksport og undgaa Indførsel
af fremmede Varer. I Driftsform fik M. den
moderne Industrivirksomheds Karakter med
gennemført Arbejdsdeling, Anvendelse af
ufaglært Arbejdskraft, skiftende Arbejdertal efter
Konjunkturer og Afsætningsmuligheder. I
Sammenligning med de sædvanlige
Haandværksbedrifter var M. gerne for Storbedriften at regne,
i adskillige Tilfælde maa de ogsaa betegnes som
saadanne, maalt med Nutidens Forhold. Ved
Frederik V’s Død skal der saaledes i
Tekstilmanufakturerne i Kbhvn have været 640 Væve
og c. 5700 Arbejdere, hvilke Tal dog synes at
være højt angivne i Forhold til andre
Oplysninger fra 18. Aarh.; af de under Ludvig. XIV
af Colbert grundlagte manufactures royales
(hvorunder ogsaa Fabrikker, idet M. her
betegner la grande industrie i Alm.) var fl. med
Arbejdere i Hundredetal. I teknisk Henseende stod
M. ikke højt, idet Arbejdet hovedsagelig
foregik ved Haandkraft, eventuelt med Vandkraft
til Hjælp; men da de store tekn. Fremskridt var
gjort c. 1800 (Dampmaskiner, Spinde- og
Vævemaskiner o. s. v.) og efterhaanden toges i
Anvendelse af Industrien, faar M. i deres Teknik
en anden Karakter, og Grænsen mellem M. og
Fabrikker slettedes derved ud. »Fabrik«
kommer til at omfatte enhver industriel Virksomhed
med Dampmaskinanlæg, og Ordet M.
fortrænges. Ligeledes Ordet »Manufakturist« om en
Arbejder i M., medens der f. Eks. m. H. t.
»Manufakturvarer« foregaar en Forskydning i
Bet.; da M. i særlig Grad fremstillede
Tekstilvarer (særlig vævede Stoffer), kom
Manufakturvarer til udelukkende at betyde Tekstilvarer
i videre Omfang.
J. D.
Manukau Harbour [-’ha.əbə], en stor
Bugt paa Vestkysten af den nordligste af Ny
Zeelands-Øerne. Fra Havet fører et smalt af
Sandbarrer generet Indløb ind til en stor, rund
Bugt med grundt Vand. Sejladsen, der er meget
vanskelig, gaar igennem dybere Render mellem
Grundene. Til Onehunga, den betydeligste
Havn, ved Bugtens Nordside fører
Parakau-Kanalen.
N. H. J.
manum de tabula, lat. Talemaade:
»Haanden fra Maleriet« (»Fingrene af Fadet«).
Ytringen tillægges af Plinius (Historia naturalis, 35,
80) den gr. Maler Apelles, som sagde om en
anden Maler, at han ikke forstod at tage m.
d. t., fordi han mente, at Billedet aldrig kunde
blive godt nok.
H. H. R.
manu propria (lat.), med egen Haand,
egenhændig.
H. H. R.
manus (lat.), et ejendommeligt
Slægtskabsforhold, hvori Hustruen efter den ældre rom.
Ret kunde komme til sin Mand og dennes Slægt.
Hun udtraadte nemlig derved af sin egen Slægt
og kom med sin Person og hele sin Formue i
Hænderne (in manus) paa sin Mand eller det
mandlige Overhoved for Mandens Slægt,
saaledes at hendes Stilling over for Manden ell.
dennes Fader blev en lgn. som en Datters ell.
en Sønnedatters. Dog benævnedes hun, selv
naar hun var in manu, materfamilias (Husfrue).
Det hele Institut var gaaet af Brug allerede
længe inden Justinian’s Tid, jfr conventio in
manum.
K. B.
manus injectio (lat.: Haandspaalæggelse),
den ældste romerretlige Eksekutionsmaade.
Efter denne blev Skyldneren, naar han ikke
betalte, af Kreditor ført frem for Prætor, og naar
han da ikke afgjorde sin Gæld ell. fandt en
solvent Forsvarer (vindex), blev han af Prætor
tildømt (addictus) Kreditor som Skyldtræl.
Kreditor kunde derpaa efter 60 Dages Forløb
sælge ham som Slave ell. lade ham dræbe. Denne
grusomme Eksekutionsmaade bortfaldt dog
tidlig.
K. B.
Manuskript, lat. manu scriptum, skrevet
med Haanden, d. s. s. Haandskrift. I
Bogtrykkersproget betyder M. Forlægget til
Trykning, uanset om det er haandskrevet eller
trykt. »Trykt som M.«, om en Bog, betyder, at
den ikke er bestemt til videre Udbredelse og
navnlig ikke offentlig til fals, i alt Fald kun
for en snævrere Køberkreds.
(E. G.). C. S. P.
manus manum lavat, lat. Talemaade: »den
ene Haand vasker den anden« (»den ene
Tjeneste er den anden værd«). Den findes hos
Petronius (Satiræ, 45) og Seneca
(Apocolocyntosis, 9), men er opr. gr. og stammer fra
Epidharmos.
H. H. R.
Manustupration (lat., Masturbation),
se Onani.
Manutius (italiensk Manuzio [ma’nutsio]
eller Manucci [ma’nut.∫i]), Aldus Pius,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
