Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manøvre (Søv.) - Maô - Maori - Map, Walter - Mapimi - Maquet, Auguste - Maquis - Maquoketa - Mar - Mara (se Kavier) - Mara (Kærlighedsguden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i toskruede Skibe foretages næsten paa St. ved
at gaa frem med den ene og bak med den
anden Skrue. Med enkeltskruet Skib kan en
snæver Drejning foregaa ved at gaa skiftevis
frem og hak under Brug af Roret; om muligt
vælges at dreje til den Side, hvortil Skibet p.
Gr. a. Skruens Form har Tilbøjelighed til at
dreje Skibet under Bakning, Skibet vil da
stadig kunne holdes »i Drej«. Vind og Strøm maa
tillige tages i Betragtning. I Havne og paa
Rede kan Drejningerne hjælpes ved Udførelse
af Varp, hvilket ogsaa benyttes ved M. for at
lægge til og gaa fra Bolværk. Skal Skibets
Forende bringes ud fra Bolværket, gøres dette
ved at føre et Varp (Spring) fra Skibets
Agterende skraat fremefter til en Fortøjning i
Land og gaa bak med Maskinen; og skal
Agterskibet bringes fri, udføres et Varp fra
Boven skraat agter efter, og der gaas frem med
Maskinen, medens Roret lægges for Fart, for
at Skruevandets Slag paa Roret kan medvirke
til Drejningen. M. kaldes ogsaa de Bevægelser,
Krigsskibe i Flaade ell. Eskadre udfører for at
komme fra en taktisk Formation til em anden;
de udføres pr Signal ell. Radio. M. anvendes
foruden i ovennævnte Forbindelser i mange
andre for at angive en særlig i Øvelsesøjemed
foretagen Handling, saasom i
Landgangs-M., Fartøjs-M., Nat-M. m. fl. —
Manøvreplads. 1) Stedet, hvor M. udføres; 2) Det St.
i Maskinrummet, hvor Apparaterne til
Maskinens Manøvrering er anbragt, og hvor den
vagthavende Maskinist har sin Plads, naar M.
med Maskinen kan forventes. Manøvrist
kaldes den, der udfører M. At udføre gode M.
er en Kunst, der betinges af særlige Anlæg og
stor Øvelse.
C. B-h.
Maô, Mau, Mhow, By i den britiske
Vasalstat Indor, Forindien, 20 km SSV. f. Indor i
Vindhya-Bjergene. 8000 Indb. Eng.
Garnisonssted.
M. V.
Maori, se Ny Zeeland.
Map [mäp] ell. Mapes, Walter, eng.
Gejstlig og Digter, f. i Gloucestershire eller
Herefordshire c. 1140, d. c. 1210. Han
studerede i Paris og levede siden ved Henrik II’s Hof,
højt yndet af Kongen og en af sin Tids
fremragende Mænd. Man har tilskrevet ham en Rk.
satiriske lat. Digte, der gav sig ud for at være
digtede af em Biskop Golias og, satiriserede over
Gejstlighedems udsvævende Liv. Mellem disse
Digte er den berømte Drikkesang: Meum est
propositum in taberna mori, der dog næppe
er af ham. Et andet lat. Værk: De Nugis
Curialium indeholder en Mængde Anekdoter fra
Tidens Hofliv med satirisk Udfald og
moraliserende Belæring. M.’s Hovedværk er dog de
paa Fransk skrevne Prosaromamer, der hører
til Sagnene om Kong Artus og hans Kæmper
om det runde Bord. Ham er den første, der
bringer noget Sammenhæng i disse Legender
og tilføjer Historien om den hellige Gral, der
indfører Kravet om sædelig Renhed i den
verdslige Ridderverden, Af de herhenhørende
Romaner anses M. for at være Forfatter af
Lancelot du Lac, der giver em Skildring af
den i verdslige Øjne ideale Ridder og hans
Kærlighed til Dronning Guinevere; endvidere
af Queste del Saint-Graal, i hvilken Sir
Galahad, den absolut rene Ridder, opnaar Synet
af den hellige Kalk, og endelig Morte Arthure,
der slutter hele Rækken med den tragiske
Sammenstyrtning af hele denne Verden. Disse
M.’s Værker blev senere bearbejdede paa
Engelsk og dannede den Stamme, om hvilken alle
senere Artus-Legender samlede sig. — M.’s lat.
Digte er udgivne af Th. Wright: The Latin
Poems commonly attributed to W. M. (London
1844). Queste del Saint Graal er udg. af
Furnivall 1864.
(T. L.). I. O.
Mapimi, By i det centrale Meksiko. Stat
Durango, ligger 1046 m o. H. ved Jernbanen
fra Chihuahua til Mexiko og S. f.
Ørkenstrækningen Bolson de M. 9000 Indb. M. driver
Guld- og Sølvværker samt Bomuldsfabrikation.
N. H. J.
Maquet [ma’kæ], Auguste, fr.
Romanforfatter (1813—88). Efter at have været
Adjunkt ved Charlemagne-Skolen og at have gjort
et mislykket Forsøg paa at erhverve
Doktorgraden blev han Forf. og var i 1840’erne den
ældre Dumas’ mest benyttede Medarbejder til
dennes berømte Romaner og Dramatiseringer.
Iflg. M.’s egen Paastand har han Hovedandel
i Tilblivelsen og Udarbejdelsen af Les trois
mousquetaires, Le comte de Monte Christo, La
reine Margot o. fl., i alt 18 Romaner;
Domstolene gav ham Ret i adskillige Tilfælde.
Makkerskabet hævedes 1851 p. Gr. a. Pengetvist.
E. de Mirecourt har afsløret hans Forhold til
Dumas i Flyveskriftet La maison de Dumas et
compagnie. Efter Skilsmissen skrev M. paa
egen Haand en Række Romaner, hvoriblandt:
La belle Gabrielle (1854), Le comte de Lavernie
(1855), La rose blanche (1859), og
Scenestykker, af hvilke La maison du baigneur (1864)
havde stort Held.
S. Ms.
Maquis [fr. ma’ki], se Macchi.
Maquoketa [mä’koukita], By i Staten Iowa,
U. S. A., har fl. Fabrikker og (1910) 3570 Indb.
N. H. J.
Mar (syr.: Herre) bruges ved Helgennavne,
f. Eks. M. Afrem, M. Saba.
J. P.
Mara, se Kavier.
Mara (»Drab«, »Pest«), i Buddhismen
Kærlighedsguden, den onde Aand, som
modarbejder Menneskenes Løsrivelse fra Verden og
Stræben efter Nirvana og ogsaa vilde friste Buddha
til at opgive sin Mission. Ordet bruges ogsaa
symbolsk til i Alm. at betegne Hindringer for
Nirvāṇa. M. er en mægtig Gud, som hersker
i Kāmaloka (»Lystens Verden«); han har
opnaaet denne ophøjede Stilling ved i en
tidligere Tilværelse at have øvet Gavmildhed i
særlig høj Grad. Han har 3 Døtre: Taṇhā,
Rati og Arati (ɔ: Attraa, Vellyst og Afsky),
som frister Menneskene til at synde. Legender
om M.’s Optræden som Frister findes baade i
den sydlige og nordlige Buddhismes Litt.; en
udførlig Analyse af dem er leveret af E.
Windisch, »Māra und Buddha« (Leipzig 1895 [i
»Ahhandl. der phil.-hist. Glasse d. K. Sächs.
Ges.« XV, 4]). Han betegnes særlig med
Udtrykket pāpimā (»den Onde«) og har fl.
Navne: Namuci, Vasavatti. Om billedlige
Fremstillinger af ham se A. Grunwedel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
