Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 573 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marais - Marais, Marin - Marajó - Mařak, Julius Eduard - Maraldi, Giacomo Filippo - Maramaros - Maramaros-Sziget - Maranhão - Marano di Napoli

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Martin, i S. af Rue de Rivoli, i N. og Ø. af de
»store« Bulevarder. Her skabtes fra omkr. 1600,
mest paa tidligere Køkkenhavers side Grund,
en ny, delvis meget fornem Bebyggelse med
Samlingspunkt i den skønne Place Royale (nu
Place des Vosges). Glansen er nu længst gaaet
af Palæerne, og Kvarteret er meget folkeligt.
2) de lavere Pladser i Konventets
amfiteatralske Mødesal i Revolutionsa arene 1792—95 og
dermed paa de Moderate, der vaklede mellem
»Gironden« og »Bjerget«, som bekæmpede
hinanden fra de højere Bænkerækker. Det blev
»Kæret«’s Mænd (Sieyès, Cambacérès, Boissy
d’Anglas o. s. v.), der blev toneangivende efter
»Bjerget«’s Fald.
P. L. M.

Marais [ma’ræ], Marin, fr. Gambevirtuos
(1656—1728), Sologambist i Ludvig XIV’s
Kapel. Foruden Kompositioner for sit Instrument,
deriblandt 5 Bøger med Stk. for 1—3 Gambaer
med Generalbas (1686—1725), komponerede han
forsk. Operaer i den Lully’ske Stil. Bl. hans
19 Børn udmærkede sig særligt hans Søn
Rolland, der blev Sologambist efter sin Fader
og udg. to Bøger med Gambastykker og
Generalbas.
A. H.

Marajó [m_ar_a’зo]. Ilha de Marajo, en
stor rombeformet Ø mellem Amazonas og Paràs
(Tocantins) Mundinger, er en Del af den bras.
Stat Parà. Den 19000 km² store Ø er lav og
flad, men er ikke nogen Alluvialdannelse, da
Undergrunden bestaar af Granit. Mod Ø. er M.
dækket af Savanne, hvor der drives betydelig
Kvægavl, men paa den vestlige Del er den
beklædt med Regnskov. De vigtigste Byer er
Chaves og Breves. I den indre Del af Øen
ligger Jesuittermiissionens gl. Station.
N. H. J.

Mařak [’marзak], Julius Eduard, bøhm.
Maler, Tegner og Raderer, f. 29. Marts 1835 i
Leitomischl (Böhmen), d. 16. Oktbr 1899. M.
uddannedes i Prag, München og Wien, virkede
en Tid i sidstnævnte By og knyttedes derefter
til Prags Akademi. Han malede
»Nederøsterrigsk Landskab« (Wiens Hofmuseum), hist.
Landskaber for Prags Landesmuseum, men
vandt især Ry ved to Suiter af stemningsfulde
og storladne Kultegninger (ofte gengivne, nogle
i Raderinger af M. selv); de fire Aars- og
Dagstider m. m.
A. Hk.

Maraldi [maral’di], Giacomo Filippo,
fr. Astronom, f. 21. Aug. 1665 i Perinaldo ved
Nizza, d. 1. Decbr 1729 i Paris, blev 1687
kaldet af Cassini til Paris og deltog bl. a. i
Gradmaalingen i Frankrig. I Paris-Akademiet,
hvoraf M. blev Medlem 1702, har han publiceret
116 Afh. af astron. og meteor. Indhold. Hans
Nevø Giovanni Domenico (1709—88)
blev 1731 ansat ved Observatoriet i Paris, hvor
han anstillede talrige Observationer; han udg.
Lacaille: Coelum australe (1763), redigerede
Connaissance des temps 1735—59 og havde stor
Andel i Cassini’s Kort over Frankrig (1744).
J. Fr. S.

Maramaros [’ma.råmåro∫], tidligere Komitat
i den nordøstlige Del af Ungarn med et Areal
af 9720 km² med 320000 hovedsagelig (47 %)
rutheniske, gr.-kat. Indb. Desuden var der 24
% Rumænere og 14 % Ungarer. Med
Undtagelse af Theiss-Dalen opfyldes M. af
Karpaterne, hvis højeste Bjergtop her er Pietrosz
(2305 m). Hist og her dyrkes tyrk. Hvede, der
findes stærk Kvægavl, men Hovedrigdommen
danner de udbredte Egeskove, der dækker 2/3
af Arealet, og de mægtige Saltlejer; tillige
findes Guld, Sølv, Kobber, Jern, Bly og Stenkul
samt mange Mineralkilder (Suliguli ved
Felsö-Visó). Hovedstaden var M.-Sziget, som efter
Verdenskrigen, sammen den sydlige Del af M.
er kommet til Rumænien. Den nordlige
Halvdel hører nu ind under Tschekkoslovakiet,
medens kun en ringe Del af det tidligere Komitat
er forblevet ungarsk.
N. H. J.

Maramaros-Sziget [’ma.råmåro∫-’sigæt] (ell.
Sziget), Hovedstad i det tidligere ung.
Komitat Maramaros i Rumænien ved Indmundingen af
Iza i Theiss paa Grænsen til Tschekkoslovakiet.
(1910) 21256, hovedsagelig magy. kat. Indb., et
Piarist-Kollegium med Undergymnasium, et
reformert Lyceum samt Seminarium. Træindustri,
Træhandel og i Omegnen store Saltværker. I
Beg. af Verdenskrigen trængte russ. Tropper
ind i M.-S.; 7. Oktbr 1914 led de et Nederlag,
og Byen tilbageerobredes af Østerrigerne.
N. H. J.

Maranhão [m_ar_a’n_ja_u], Stat i det sydøstlige
Brasilien. Grænserne dannes af Atlanterhavet
mod N., Rio Gurupy og Rio Tocantins mod V.,
Mangabeiras-Bjergene mod SV. og Rio
Paranahyba mod Ø. Arealet er 400000 km²,
Befolkningstallet er (1917) 853000, og Folketætheden
bliver saaledes 1,8 pr. km². Kysten har fl.
større Bugter, og foran den ligger en Del Øer;
den største af disse er Luiz du M. i
Marcos-Bugten. I denne udmunder M.’s Hovedfloder
Itapicurú og Guajahu, der optager Mearim og
Pindarè. Den østlige og sydlige Del hører til
den lavere Del af det bras. Plateau, bestaaende
af dybe Floddale med mellemliggende
Plateauer. Der findes ingen egl. Bjergkæder, men
kun Plateauskraaninger. Iflg. sin Beliggenhed
mellem 1 1/2 og 9° s. Br. har M. Tropeklima.
Varmen er betydelig og lidet vekslende, fra
26,4 til 27°. Regntiden, der varer fra Decbr til
Juni, afløses af en Tørtid, i hvilken Græsset
visner paa de udstrakte Sletter i det indre,
Kilder og Bække tørrer ud, og de store
Hjorde af Heste og Hornkvæg lider da stor Nød,
medens Gederne klarer sig bedre. Kystsletterne
og Højene er bevoksede med Skove, der yder
Kautsjuk, Ingefær og Vanille. Befolkningen
tæller mange Hvide af ublandet portug.
Afstamning, Negre og Mulatter foruden 20000
Indianere, der mest har deres Tilhold i de
vestlige Egne. Agerbrug er Hovedernæringskilden;
i den midterste Del dyrkes især Bomuld, mod
V. Kakao, Kaffe, Sukkerrør, Ris, Bananer, Majs,
Yams, Maniok og Sydfrugter. Af Mineraler
udvinder man Kobber og noget Guld foruden
Marmor, Kalk og Sandsten. Da der ingen
Jernbaner findes, sker Samfærdslen og
Varetransporten hovedsagelig ad Floderne. Dampere
befarer Itapicurú, Mearim, Pindarè og Monim.
Hovedstaden São Luis befares af eng., fr.
og tyske Dampskibe.
N. H. J.

Marano di Napoli, By i Syditalien, Prov.
Napoli, ligger 10 km NØ. f. Puzzuoli paa
Grænsen af de flegræiske Marker og havde (1911)
11900 Indb.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>