Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marcellus (2 Paver) - Marcellus (Biskop) - Marcellus, Marie Louis Jean André Charles Demarten de Tyrac - Marcellus Empiricus - Marcère, Émile - Marcgravia - Marcgraviaceæ - March (mill.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stridigheder i den rom. Menighed om, hvorledes man
skulde stille sig over for de i den diocletianske
Forfølgelse faldne. M. synes at have indtaget
et strengt Standpunkt i Modsætning til sin
Modpave; for Rolighedens Skyld maatte
Maxentius fiorvis’e dem begge. — M. II (10. Apr.—1.
Maj 1555) havde været pavelig Kardinallegat
paa Kirkemødet i Trient. Da han blev Pave,
beholdt han ligesom Hadrian VI sit Døbenavn
(Marcello Cervini), og ligesom denne vilde han
have en Reform i den rom. Kirke. Til hans
Reformplaner hørte Bandlysningen af den
polyfone Kirkemusik, men han blev i denne
Henseende omstemt, da han hørte Palestrina’s
Missa Papæ Marcelli. Han var kun Pave i 22
Dage.
L. M.
Marcellus, Biskop i Ankyra i Galatien i
Beg. af 4. Aarh. Paa Kirkemødet i Nikæa stod
han paa Athanasios’ Side, og sammen med
denne blev han afsat og forvist 336, da
Hofvinden havde vendt sig mod Nikænerne. Efter
Konstantin den Stores Død vendte han tilbage,
men maatte snart igen bort, og han begav sig
til Rom, hvor en Synode 341 erklærede ham
for rettroende, hvilken Erklæring gentoges i
Sardica 343. Om hans videre Skæbne vides
intet sikkert; hans Forsøg paa at faa sin
Bispestol igen skal have voldt Uro i Ankyra.
M. var enig med Athanasios i Spørgsmaalet
om, at Logos var lige evig med Gud, men
dennes Formulering af Sønnens evige Forhold til
Faderen kunde han ikke gaa ind paa; han
vilde ikke, at man skulde gaa ud over de
bibelske Udtryk. (Litt.: K. Zahn, »M. von
Ancyra« [Gotha 1867]).
L. M.
Marcellus [marsæ’lys], Marie Louis
Jean André Charles Demarten de
Tyrac, Greve af Marcellus, fr. Hellenist, f. i
Maroellus (Lot-et-Garonne) 19. Jan. 1795, d. i
Paris Juli 1865. M. var en Tid
Legationssekretær ved det fr. Gesandtskab i Konstantinopel
og fik her Ordre til at sørge for, at den
skønne, vel bevarede Statue af Afrodite, som var
funden paa Øen Milo (»Venus fra Milo«), nu i
Louvre, blev ført til Frankrig, et Hverv, som
han udførte efter Ønske, men for hvilket han
tilskrev sig større Fortjeneste, end der strengt
taget tilkom ham. M. blev siden
Legationssekretær i London hos Chateaubriand, til hvem
han nøje sluttede sig (se hans Chateaubriand
et son temps [1859)], og i hvis Skr’s Udgivelse
han deltog. M. forflyttedes siden til Madrid
o. a. St., men tog 1830 sin Afsked, da
Bourbon’erne, hvem han var meget hengiven,
forjoges. I de flg. Aar foretog han fl. Rejser til
Grækenland og Østerlandene og udg. siden fl.
Bøger: Souvenirs de l’Orient (Paris 1839; 3.
Udg. 1861). Chants du peuple en Gréce (2
Bd, 1861), Episodes littéraires en Orient (1851),
Les Grecs anciens et les Grecs modernes
(1861). Han udg. 1856: Dionysiaca af Nonnos
med fr. Overs.
V. S.
Marcellus Empiricus var født i Bordeaux
og var under Theodosius I (379—395) Magister
officiorum (ɔ: Indenrigsminister). Han var
altsaa Lægmand, men kompilerede alligevel en
Rog de medicamentis, der til Kilder har
Pseudo-Plinius og Scribonius Largus o. m. fl.
Dette Værk har fremragende Ret. ved at
indeholde en Mængde Forskrifter, tagne ud af
Tidens Folkemedicin, herunder ogsaa
Amuletter, Trylleformularer, Resværgelser o. l. Det
anfører ogsaa en Mængde Plantenavne, bl.
hvilke mange keltiske, hvorved Bogen faar
Værdi for den hist. Botanik og for
Sprogforskningen. Den synes at være skrevet efter Aar
408, men Data vedrørende M.’s Liv og Død
kendes ikke.
J. S. J.
Marcère [mar’sæ.r], Émile, fr. Statsmand,
f. 16. Marts 1828, d. 1918, af en gl Slægt i
Normandiet. Han havde siden 1853 fl.
Retsembeder undler Kejserdømmet, sidst som
Medlem af Domstolen i Douai (siden 1865). 1869
udsendte han dog et frisindet Flyveskrift (La
politique d’un provincial) og valgtes 1871 til
Nationalforsamlingen, hvor han sluttede sig til
venstre Centrum og tidlig udtalte sig aabent
for Republikken; rettede ogsaa s. A. i et nyt
Flyveskrift (La République et les
conservateurs) en kraftig Opfordring til de
Konservative om at slutte sig til Republikken og den
alm. Valgret. Han tog vigtig Del i
Forhandlingerne, særlig om Mairernes Valg og om
Departementsraadenes Ordning; var 1875
Ordfører for Valgloven og kæmpede med Varme,
men uden Held for Listeafstemning. 1876
valgtes han til Deputeretkamret, blev i Marts
Understatssekretær i Indenrigsministeriet og i
Maj efter Svogeren Richard’s pludselige Død
selv Indenrigsminister indtil Decbr s. A. I Maj
1877 blev han Formand for venstre Centrum
og tog virksom Del i Kampen mod den truende
Reaktion (under Broglie og Fourtou); var
derefter paa ny Indenrigsminister Decbr
1877—Marts 1879. Han var siden Ordfører for Loven
om Skilsmisse 1881 og den ny
Kommunalordning 1882. Han valgtes 1884 til livsvarig
Senator, men har ikke siden spillet nogen
fremtrædende Rolle. 1900 skrev han Le 16. Mai
1877 et la politique du Septennat.
E. E.
Marcgravia, se Marcgraviaceæ.
Marcgraviaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Guttiferales,
buskagtige Vækster, ofte klatrende Epifytter.
Bladene er hele og læderagtige. Den hængende
Blomsterstand bærer brogede og højst forsk.
formede Højblade, der er omdannede til
Nektarier; de vejleder Insekterne og udskiller
Honning i de krukkeformede ell. hueformede
Dele. Blomsterne er 4- ell. 5-tallige og har
3—mange, fri ell. sammenvoksede Støvdragere.
Frugten er kapselagtig. 39 Arter i det tropiske
Amerika, særlig i Brasilien. Hos Marcgravia L.
findes to Slags Grene, ufrugtbare, der klatrer
og har siddende Blade, og frugtbare, der
hænger ud fra Stammen, har stilkede Blade og
bærer Blomster.
A. M.
March [marsj] er den regelbundne
Tilbagelæggelse af Strækninger af den enkelte Soldat
ell. en Troppeafdeling til Fods, til Hest ell. paa
Køretøjer. Sluttede Afdelingers M. til Fods
udføres enten med ell. uden Trit; i første
Tilfælde skal alle holde den befalede Skridtlængde
og Marchtakt — forsk. i de forsk. Hære, men
i Alm. c. 80 cm og c. 115 Skridt i 1 Minut; i
sidste Tilfælde kan Soldaten tage den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
