Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - March (mill.) - March (Musik) - March (By) - March (Flod)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skridtlængde, der passer ham bedst, men
Vejlængden, der tilbagelægges i et givet Tidsrum, er
den samme som ved M. i Trit. Naar der
marcheres i Trit, kan Kadencen forøges, og M.
kaldes da Hurtigmarch. En Rytter til
Hest tilbagelægger i Skridt c. 105 m i 1 Minut,
Feltartilleri c. 100 m.
Ordet M. anvendes ogsaa ofte som Betegnelse
for den tilbagelagte Vejlængde.
M. spiller en fremtrædende Rolle i Krigen;
»Sejren ligger i Soldatens Ben« gælder stadig i
al Bevægelseskrig. M. maa derfor omhyggelig
indøves i Fredstid og under Krig ordnes med
den største Omsigt.
Marchformationen er Kolonne; dens
Bredde retter sig efter Vejens Bredde;
Fronten er gerne ved Fodfolk 4—6 Mand, ved
Rytteri 2—4 Ryttere og ved Feltartilleri 1 —
sjældent 2 — Køretøjer; for at en Standsning et
enkelt St. i Kolonnen ikke straks skal paavirke
denne i dens Helhed, holdes gerne større
Mellemrum efter de enkelte Afdelinger. Særlig
vigtig for M.’s sikre Udførelse er en streng
Hævdelse af Marchdisciplinen, der har
til Maal ved skarpt Tilsyn at paase, at enhver
bliver paa sin Plads, og søge Mandskabets og
Hestenes Kræfter bevarede. Saa snart
Omstændighederne tillader det, gives der en vis
Marchfrihed for at lette M.; der kræves
saaledes ikke den stramme M.; Afstanden
mellem Geledderne kan forøges, men Længden af
Kolonnen maa ikke gøres større; der gives
Lettelser ved Geværbæring, Tøjleføring m. m.,
og Soldaten faar Tilladelse til at ryge og synge.
En stor Lettelse er det, naar man for Fodfolket
kan lade Bepakningen køre.
Man skelner mellem forsk. Slags M.; for
dem alle gælder, at man, da M. i en mindre
Kolonne er langt hurtigere og lettere end i en
større, anvender saa mange Marchveje, som
Situationen tillader; der marcheres adskilt, men
slaas samlet. Marchhastigheden er i
øvrigt afhængig af mange forsk. Forhold,
saaledes af Vej- og Vejrforhold, Dagstid samt af
Troppernes Moral, Marchdisciplinen og
Marchvantheden. I en af alle Vaaben sammensat
Kolonne kan der selv under gunstige Forhold
ikke regnes med mere end 1 km i 12—15 Min.
Man har Rejsemarch og Krigsmarch,
efter som M. foretages under Forhold, hvor
Sammenstød med Fjenden er udelukket, ell. i
Nærheden af Fjenden. Ved den første Art
tages fortrinsvis Hensyn til Troppernes
Bekvemmelighed, ved Krigsmarch er de taktiske
Hensyn de afgørende, der maa saaledes
udsendes Sikringsdele; de forsk. Vaabenarter
blandes i de større Kolonner, nøje Hensyn maa
tages til Tid og Rum o. s. v.
Efter M.’s Længde taler man om alm.
Dagmarch, Ilmarch og M., ved hvilken
der marcheres skaanselsløst. Under
normale Forhold kan en Kolonne, sammensat af
alle Vaaben, i en alm. Dagmarch tilbagelægge
c. 25 km, men en Rastdag hver 4. Dag er i høj
Grad ønskelig. En enkelt Afdeling, og da
navnlig de beredne Vaaben, kan præstere
betydelig mere. Ved Ilmarch stiger Præstationen til
30—40 km pr. Dag, men naar man til c. 45 km
pr. Dag, da kan et større Troppelegeme kun
præstere saadanne M. ganske faa Dage i Træk.
Skal der marcheres »skaanselsløst«, afbrydes
M. kun af de nødvendige korte Hvilepauser og
udføres saa forceret, som Hensynet til at naa
Maalet med kampdygtige Tropper tillader.
Fodfolk og Kolonner sammensatte af alle Vaaben
kan vanskelig præstere mere end 80 km i Træk.
Efter Marchretningen skelnes mellem
Fremmarch, Tilbagemarch og
Flankemarch og efter Dagstiden mellem
Dagmarch og Nattemarch. De sidstnævnte
kræver større Anstrengelse og Tid, men maa
dog under moderne Krigsføring anvendes ofte.
Krigshistorien har altid vist, at Tropper, der
marcherer godt, slaas godt. Som Eksempler
paa særlig gode Marchpræstationer kan
nævnes: Alexander den Store tilbagelagde med
hele Hæren Vejen fra Persepolis til den
mediske Grænse, c. 400 km, i 12 Dage; Cæsar vides
i 28 Timer at have marcheret 75 km; efter
Jena gik Soult’s Korps c. 600 km i 23 Dage; men
den største Præstation er vist naaet ved
Verdenskrigens Begyndelse af den preuss. Hær paa
højre Fløj (v. Kluck), der i 22 Dage — heraf
7—10 Fægtningsdage — tilbagelagde c. 650 km
i stærk Varme.
M.’s Betydning fremgaar indirekte af den
store Afgang af Personel, de kan forvolde; v.
Klucks Hær menes at have haft c. 20 %
marchudygtige, men Tabene er hyppig endnu større,
E. C.
March [marsj] (ital. marcia), et
Musikstykke, hvis Formaal er at stimulere og regulere
en større Menneskemængdes Bevægelse under
Gangen. Særlig Bet. har M. som Militærmarch,
og dennes Oprindelse plejer man at sætte til
Trediveaarskrigens Tid, rimeligvis som en
instrumental Udvikling af Krigs- ell.
Soldatersange. Fra denne rent praktiske Anvendelse
gik Marchformen over i Kunstmusikken, hvor
vi allerede træffer den i Lully’s Operaer, i
Klavermusikken hos Couperin, og i Symfonien
(Beethoven, Spohr). Ogsaa til festlige ell.
højtidelige Optog finder M. rig Anvendelse og
bærer da Navn efter den paagældende
Højtidelighed, som Festmarch, Triumfmarch,
Kroningsmarch, Hyldningsmarch, Sørgemarch
(marcia funebre, marche funèbre) o. s. v. I sin opr.
Form bestod M. af to Repriser paa 8—16
Takter; senere udvidedes den og forsynedes med
en Trio af mere melodiøs Karakter. Takten er
i Reglen 4/4, 2/4 ell. 6/8, med kraftig
Understregning af Rytmen, hvorfor
Slaginstrumenterne spiller en særlig fremtrædende Rolle.
S. L.
March [ma.ət∫], en lille By i det østlige
England, ligger 36 km N. f. Cambridge, ved den
lille Flod Nen, midt i et fladt og frugtbart,
men skovløst Moseland. 8000 Indbyggere. Byen,
der har en interessant gl Kirke i gotisk Stil
fra 14. Aarh., driver især Handel med
Stenkul, Bygningstømmer og Foderstoffer og har
store Værksteder for Jernbanemateriel.
N. H. J.
March [mark] (slavisk Morava, Oldtidens
Marus), Mähren’s Hovedflod, opstaar af tre fra
Groszer Schneeberg kommende Bække i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
