- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
584

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marchi, Emilio de - Marchienne - Marchiennes-au-Pont - Marchin - Mar Chiquita - Marchorden - Marchregimenter - marciale - Marciana - Marcianise - Marciano - Marcianopolis - Marcianus, Flavius - Marcigny - Marcinelle - Marcipan - Marcius - Marcke, Emile van - Marco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forf. sluttede han sig til Manzoni’s Skole, og
hans Værker (Romaner, Digte og et Drama)
udmærker sig ved et klart og enkelt Sprog og
bærer Præg af en skarp og fin Iagttagelsesevne.
Bl. hans Romaner maa nævnes Demetrio
Pianelli
(1890), Arabella (1895), Giacomo l’idealista
(1897) og den efter hans Død udkomne Col
fuoco non si scherza
(1901). Af hans Digte
udkom Poesie (1875), Sonetti (1878), Casa mia
(1882). 1891 udkom det lyriske Drama
Roncisvalle. Han har desuden oversat La Fontaine’s
Fabler til Italiensk og skrevet en Del mindre
Noveller i pædagogisk Øjemed.
E. M-r.

Marchienne [mar’∫iæn], By i det
nordlige Frankrig, Dept. Nord, har et smukt
gammelt Raadhus, der tidligere har været brugt til
Kloster, 3500 Indb. Der tilvirkes en Del vævede
og strikkede Arbejder og Sukker; desuden
drives Havedyrkning (Frugttræer, Asparges etc.).

Marchiennes-au-Pont [mar’∫iæn-o-’på], By
i den belg. Provins Hainaut V. f. Charleroi ved
Meuses Biflod Sambre og Bruxelles—Charleroi
Kanalen. Knudepunkt for Jernbanelinierne fra
Charleroli til Mons, Fauroeulx, Gent, Bruxelles
og Thuillies, (1920) 21898 Indb. De rige
Stenkulsgruber har fremkaldt en stor
Fabriksvirksomhed; særlig Glasfabrikation, Jern- og
Valseværker.
N. H. J.

Marchin [mar’∫æ]. Flække i den belg. Prov.
Liège ved Meuses Biflod Hoyoux og
Jernbanelinien Landen—Giney, som Kommune (1920)
5167 Indb. Jern- og Valseværker,
Papirfabrikation og Stenbrud.
N. H. J.

Mar Chiquita [-t∫i’kita], ɔ: »det lille Hav«,
Saltsø i det indre Argentina i Prov. Cordoba.
Hele Omegnen er i vid Udstrækning oversaaet
med saltholdige Vandsamlinger.
N. H. J.

Marchorden [’marsj-] (Søv.), Benævnelsen
paa den taktiske Formation, i hvilken en
Flaade ell. Flaadeafdeling sejler, medens Slagorden
er Formationen under Kamp. Der kan ikke
gives nogen almengyldig Regel for M., da den
betinges af mange forsk. og skiftende Faktorer.
Hovedreglerne er, at den maa yde den størst
mulige Sikkerhed mod Angreb, holde Skibene
saa vidt samlet, at den Kommanderende stadig
har Ledelsen i sin Magt, og tillade en hurtig
Overgang til Kampformationer.
C. B-h.

Marchregimenter [’marsj-] (-batailloner
o. s. v.) kaldes de Afdelinger, der under
Krigsforhold midlertidig sammensættes af
Erstatningsmandskab og Rekonvalescenter for at
tilgaa Hæren, hvor de opløses, idet Mandskabet
fordeles til de Afdelinger, for hvilke det er
bestemt. 1870—71 benævnedes de efter
Kejserhærenes Tilintetgørelse provisorisk dannede
Afdelinger af den staaende Hær M.
(B. P. B.) E. C.

marciale [mar’t∫ale] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse : marchagtig.
S. L.

Marciana [mar’t∫ana], Distrikt paa den ital.
Ø Elba, Prov. Livorno, bestaaende af
Havnebyen M. Marina, (1911) 2430 Indb., der ligger
paa Nordvestkysten 14 km V. f. Porto Feriajo,
samt 6 Landsbyer i de nærliggende Bjergegne.
I Havnebyen drives Skibsbyggeri, Skibsfart og
Fiskeri.
C. A.

Marcianise [mart∫a’nise], By i det sydlige
Italien, Prov. Caserta. Den ligger 5 km SV. f.
Caserta ved Jernbanelinien Foggia—Neapel i
en sumpig og usund Egn. (1911) 14070 Indb.
M. har Tilvirkning af Lærred og Hampereb.
C. A.

Marciano [mar’t∫ano], Landsby i
Mellemitalien, Prov. Arezzo. (1911) 2700 Indb. Den ligger
20 km SSV. f. Arezzo i Chiana-Flodens Dal og
er bekendt fra Kejser Karl V’s Sejr over
Franskmændene 1554.
C. A.

Marcianopolis, Oldtidsby i Møsien, anlagt
af Kejser Trajan. Den laa i Nærheden af det
sorte Hav, ikke langt fra Odessus (Varna).
H. H. R.

Marcianus, Flavius, byzantinsk Kejser
450—57, besteg Tronen i en Alder af henved 60
Aar efter at have vundet Anseelse som en
dygtig Officer. Ved Tronbestigelsen ægtede han sin
Forgænger Theodosius II’s Søster Pulcheria,
der hidtil havde været den ledende Aand i
Riget. Som Kejser udmærkede M. sig ved at
give gode Love og hævede ogsaa udadtil Rigets
Anseelse. Han nægtede at betale Attila den
forlangte Tribut, og da Attila vendte sine Vaaben
mod det vestromerske Rige, sendte M. en
Hærstyrke derover til Hjælp imod ham. Han
opnaaede ogsaa til sidst den formelle
Anerkendelse som hele Romerrigets Overherre.
H. H. R.

Marcigny [marsi’nji], By i det østlige
Frankrig, Dept Sâone-et-Loire, ved højre Bred af
Loire, 2600 Indb. Af gl. Bygninger er Kirken,
der stammer fra 14. Aarh., og et tidligere
Kloster af Interesse. Der fabrikeres Bordservice,
Lervarer og Straahatte.
N. H. J.

Marcinelle [marsi’næl], Kommune i belg.
Prov. Hainaut, Arrond. Charleroi, ved Sambre,
(1920) 19771 Indb. Højovne, Jernstøberier,
Stenkulsgruber og Stenbrud.
N. H. J.

Marcipan fremstilles af meget fint revne,
søde Mandler og Sukker med en Tilsætning af
en ringe Mængde bitre Mandler, undertiden
ogsaa med Tilsætning af lidt Rosenvand.
Blandingen, hvis Velsmag foruden af det rette
Blandingsforhold i høj Grad er afhængig af, hvor
fint revne og hvor godt blandede Raastofferne
er, bliver efter Formningen tørret i en Ovn ved
svag Varme. M. har sit Navn af panis marci,
Markus’ Brød, men Meningerne er delte, om
dette Navn stammer fra en Klosterkok Markus,
der først har lavet M., ell. om det opr. er
blevet tilberedt paa den hellige Markus’ Festdag.
K. M.

Marcius, rom. Slægt, dels patricisk, dels
plebejisk. Om et af dens betydeligste
Medlemmer se Coriolanus. Ogsaa en af Roms
Konger, Ancus Marcius (ell. Martius), regnedes til
denne Slægt.
H. H. R.

Marcke [mark], Emile van, fr. Dyrmaler,
f. 20. Aug. 1827 i Sèvres, d. 24. Decbr 1890 i
Hyères, var Elev af Troyon og maaske den i
Elevkredsen, der i energisk Foredrag og
Karakteristik slægtede Læreren mest paa. Adskillige
af hans Arbejder er kommen til fr. offentlige
Samlinger (»Hjordens Hjemkomst« [1867, Mus.
i Lyon] o. s. fr.), mange til amer. Samlere.
A. Hk.

Marco [sp. ’markå, portug. ’marku], tidligere
Guld-, Sølv- og Møntvægt: i Portugal og
Brasilien, Meio Arratel, = 8 Onças = 229,5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free