Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 585 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marco - Marconi, Guglielmo - Marconi, Rocco - Marco Polo - Marcou, Jules - Marculf - Marcus - Marcus Aurelius - Mardal - Mar del Plata - Mardin - Mardonios

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

g; i Spanien og det tidligere sp. Amerika det
halve Libra à 8 Onzas = 230,0465 g; i
Norditalien (M. di zecca) à 8 Once: i Venedig =
238,49936, i Milano og Parma = 234,9973 og
Piemont = 245,9 g.
H. J. N.

Marconi, Guglielmo, ital. Elektrotekniker,
f. 25. Apr. 1874 i Nærheden af Bologna.
Faderen Italiener, Moderen af irsk Slægt. Han
studerede ikke i sin Ungdom Fysik ell.
Elektroteknik paa
regelmæssig
Maade, men
havde
allerede som Dreng
den største
Interesse for
disse Ting.
Han hørte dog
en Rk.
Forelæsninger over
Fysik af Prof.
Rose i
Livorno og var godt
hjemme i den
fysiske
Litteratur, da han
1895 i sit Hjem
i Bologna
begyndte at gøre
Forsøg paa
Telegrafering med Hertz’ Bølger. Udtog 1896
det første Patent paa en traadløs Telegraf
ved Hjælp af elektromagnetiske Bølger og maa
betragtes som Radiotelegrafens Opfinder. Han
indsaa snart denne traadløse Telegraferings
Overlegenhed over optisk Signalering, og Skridt
for Skridt indførte han Forbedringer, hvortil
han fik Midler gennem sine eng. Forbindelser.
1901 lykkedes det ham at skaffe den første
omend ufuldkomme traadløse Forbindelse
mellem England og Nordamerika. Han modtog
1909 Nobel-Prisen i Fysik sammen med F.
Braun i Strasbourg. M., der er Formand i
Bestyrelsen for Marconi-Selskabet, har gennem
sin Ledelse af dette Selskab haft en stor
Indflydelse paa Udviklingen af Radiotelegrafien og
Radiotelefonien, saavel i teknisk som i
økonomisk Henseende.
P. O. P.

G. Marconi

Marconi, Rocco, ital. Maler, f. i Treviso,
d. 1529, Elev af Giovanni Bellini og uddannet
under Paavirkning af Giorgione og Palma
Vecchio; han virkede i Treviso og især i Venedig.
— »Korsnedtagelsen« med rig Landskabsstaffage
(i Akademiet, Venedig), der viser den
Belliniske Skoles Stil, tillægges M.; et af hans
betydeligste Værker er »Kristus mellem to
Apostle« (i S. Giovanni e Paolo og i Akademiet i
Venedig). Emnet »Kristus og Kvinden, greben i
Ægteskabsbrud« har M. behandlet i en Række
Billeder (i Gall. Giovanelli, Pal. Reale, S.
Pantaleone og Akademiet i Venedig samt i Mus. i
Berlin [Depot] og Petrograd); i Münchens
Pinakotek »Den hellige Nikolaus«. Endelig har
M. udført et Kobberstik: »Kristi Begrædelse«.
A. Hk.

Marco Polo, se Polo.

Marcou [mar’ku], Jules, fr. Geolog, f. i
Salins (Jura) 20. Apr. 1824, d. i Cambridge
(Mass.) 18. Apr. 1898. M. gav sig tidlig af med
geologiske Undersøgelser i Jurabjergene, blev
1848 ansat som rejsende Geolog ved Muséum
d’histoire naturelle i Paris og opholdt sig siden
den Tid mest i de forenede Stater i
Nordamerika, idet han 1853 blev knyttet til United
States Geological Survey. Han foretog en
Mængde geol. Undersøgelser baade i de østlige og i
de vestlige Stater. Af Helbredshensyn og for at
faa Tid til at bearbejde sine Iagttagelser
opholdt han sig 1855—60 i Europa og var da
Prof. i Palæontologi ved »Polytechnicum« i
Zürich. Efter Tilbagekomsten til Amerika blev han
ansat ved den palæontologiske Afd. af Museum
of Comparative Zoology i Cambridge (Mass.).
Hans mest bekendte Arbejder er: Geology of
North-America (1858) samt Carte géologique de
la terre (1862, 8 Bl.; 2. forbedrede Udg. 1875).
J. P. R.

Marculf, en fr. Munk, som, vistnok sidst i
7. Aarh., affattede en Samling af Formularer,
hvoraf 1. Bog indeholder 40 Formularer til
Kongebreve, 2. Bog 52 til Privatdokumenter.
Formulæ Marculfi, der er en vigtig Kilde til
Oplysning om den frankiske Ret under
Merovingerne, er udgivet af K. Zeumer i Mon.
Germaniæ historica, Legum sectio V [Hannover
1886).
(Ludv. H.). P. J. J.

Marcus, d. s. s. Markus.

Marcus Aurelius, rom. Kejser, se
Antoninus 2).

Mardal (Mardoll, ɔ: den i Havet straalende),
et Navn paa Gudinden Freja. Tilnavnet er m.
H. t. Bet. blevet sidestillet med det gr.
Afrodite.
(A. O.) G. K-n.

Mar del Plata [’-ð_æl-], By ved
Atlanterhavet, tæt N. f. Kap Corrientes, i Prov.
Buenos Aires, Argentina. 6000 Indb. Dens Beboere
ernærer sig ved Kvægavl og et betydeligt
Havfiskeri. Byen er Argentinas mest besøgte
Badested og Hovedstad i Distriktet Pueyreddon. —
V. f. Byen ligger den sejlbare Laguna de los
Padres, hvor Jesuiterne 1747 grundede en
Koloni.
N. H. J.

Mardin, By i Kurdistan, Vilajetet Djarbekr,
ligger terrasseformig op ad en 1290 m høj
Kalkklippe, gælder for en uindtagelig Fæstning
og har 15—25000 Indb., hvoraf henved
Halvdelen Kristne. Der findes gode Brønde, fl.
Kirker og Moskeer, og der drives en Del
Uldindustri.
M. V.

Mardonios, persisk Hærfører, Svigersøn af
Kong Dareios I, blev 492 f. Kr. udsendt af
denne med en Hær og en Flaade for at
undertvinge Grækenland. Men paa Vejen led Flaaden
Skibbrud ved Forbjerget Athos, og Hæren blev
slaaet af nogle thrakiske Folk; M. blev selv
saaret. Det lykkedes ham dog at undertvinge
Thrakerne, men derefter vendte han hjem.
Toget mod Grækenland 490 fik han ikke Lov til
at lede, men efter Dareios’ Død steg hans
Indflydelse igen. Han var særlig ivrig for at
tilskynde Xerxes til et nyt Krigstog og fulgte
ogsaa med 480 som en af Hærens øverste
Ledere. Da Xerxes efter Slaget ved Salamis vendte
tilbage til Asien, fik M. Overanførselen over den
Styrke, som efterlodes i Grækenland. Han
overvintrede i Thessalien og trængte næste Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>