- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
586

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mardonios - Mare (Hav) - Mare - Mare (Ed) - Maré (Ø) - Marea - Mareca - Marecchia - Maréchal - Maréchal, Henry Charles - mare clausum - Maree, Loch - Marées, Georg de - Marées, Hans von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

plyndrende ind i Boiotien og Attike. Men ved
Plataiai mødte han Grækernes Hovedstyrke,
som tilføjede Perserhæren et fuldstændigt
Nederlag. M. faldt selv (479).
H. H. R.

Mare (lat.), Hav. Af lat. Navne paa Have
kan nævnes M. Britannicum (Kanalen mellem
England og Frankrig), M. Cantabricum (den
biscayiske Bugt), M. Cronium (det nordlige Ishav),
M. Erythræum (det indiske Ocean), M.
Germamanicum
(Nordsøen), M. Hyrcanum (det
kaspiske Hav), M. inferum ell. Tuscum (det
tyrrhenske Hav), M. Ionium ell. Siculum (Havet
mellem Sicilien og Grækenland), M. Ivernicum (det
irske Hav), M. Mediterraneum (Middelhavet),
M. Suebicum (Østersøen), M. superum ell.
Adriaticum (Adriaterhavet).
H. H. R.

Mare, i dansk Folketro overnaturligt kvindel.
Væsen, der om Natten sætter sig paa den Sovendes
Bryst og fremkalder en klemmende ell.
trykkende Fornemmelse, Mareridt; ogsaa Heste
har undertiden Mareridt, og de kendes da paa
en filtret Lok i Manen (Marelok). M.
tænkes at være menneskelige Væsener, der ofte
som Følge af en Forbandelse er i Besiddelse af
overnaturlige Evner; de kommer om Natten til
den Karl, de er forelsket i (som de »har stærke
Tanker til«); undertiden kan ogsaa en Moder
paa denne Maade plage sin bortrejste Søn. M.
kan komme ind gennem Nøglehul ell. endnu
mindre Aabninger; men hvis Hullet tilstoppes,
kan hun ikke slippe bort, men maa blive til
Dag og genkendes; viser man hende senere
Hullet, hun er kommet ind af, og tager Pinden
bort, forsvinder hun for aldrig mere at komme
igen. Ogsaa faar hun sin menneskelige
Skikkelse igen, hvis hun saares til Blods. At sætte
Staal foran Sengen ell. Naalespidser i Tærskel
og Vindueskarm er det alm. Middel mod hende;
ell. ogsaa skrives ell. skæres det saakaldte
Marekors ell. Drudefod (ɔ: Pentagram) paa
Loftet ell. Døren; ell. man vender sine Sko
avet, med Næserne fra Sengen. (Litt.: Tang
Kristensen
, »Danske Sagn« II, S. 241—51,
Feilberg, »Jysk Ordbog« II, S. 550—552).
(A. O.) H. El.

Mare, Ed, folkelig Udtale af Jomfru Maria’s
Navn.
(A. O.) G. K-n.

Maré [ma’re], den sydligste af
Loyalty-Øerne.

Marea, Beni Amer, nordøstafrikansk
Folkestamme, i den ital. Koloni Eritrea, hører
i sproglig Henseende til Bedjafolkene. M. er
Agerdyrkere og Nomader; tidligere var de
Kristne, nu er de fleste af dem
Muhammedanere. Hele Antallet anslaas til c. 16000.
C. A.

Mareca, se Ænder.

Marecchia [ma’rek.ia], Flod i Mellemitalien.
Den udspringer paa Apenninerne i Prov.
Arezzo, gennemstrømmer i nordøstlig Retning
Provinserne Pesaro e Urbino samt S. Marino og
udmunder efter et Løb paa 70 km i
Adriaterhavet N. f. Rimini.
C. A.

Maréchal [mare’∫al], se Marskal.

Maréchal [mare’∫al], Henry Charles,
fr. Komponist, f. i Paris 22. Jan. 1842; han
studerede ved Konservatoriet og har siden 1876
faaet opført forsk. Operaer (saaledes L’étoile,
Deïdamie og Calendal), ligesom han har gjort
sig bekendt ved Korkompositioner (navnlig et
poème de Noël), Sange, Børnekor og kirkelig
Musik. M. har udg. to Bd Souvenirs.
W. B.

mare clausum, lukket Hav. Nu forstaas
herved saadanne Indhave, der staar i sejlbar
Forbindelse med det aabne Hav, og som
begrænses af kun een Stat, der fuldstændig
behersker Adgangen. M. c. er f. Eks. Zuidersøen og
det Asovske Hav. Se mare liberum.
G. R.

Maree [mä’ri.], Loch, en af de smukke
skotske Bjergsøer, der ligger i Nærheden af
Vestkysten i Grevskabet Ross and Cromarty og
har gennem Floden Ewe Afløb til Ewe Bugten.
Søen, hvis Længde er 22 km, naar kun en
Bredde paa 3,5 km. Den er omgivet af
maleriske Bjerge og har fl. Øer og Holme end nogen
anden Sø i Storbritannien (Loch Lomond
undtaget).
N. H. J.

Marées [ma’re], Georg de, svenskfødt
Historie- og Portrætmaler, f. 1697 i Sthlm, d.
1776 i München. Han studerede 1710—24 under
M. Mijtens, en Broder til M.’s Morfader, og
vakte tidlig Opmærksomhed som dygtig og let
skabende Portrætmaler. 1724 rejste han
udenlands og hørte fra da af helt og holdent
fremmed Kunst til. Efter Rejser i Holland, Italien
m. m. slog han sig 1730 ned i München, hvor
han gik over til den kat. Religion, men han
foretog adskillige Gange derefter aarelange
Afstikkere til forsk. tyske Hoffer, hvor hans Kunst
paaskønnedes stærkt. M.’s ofte i Stik
reproducerede Portrætter — der nævnes fra hans
Udenlandsperiode et halvt Hundrede Billeder af
fyrstelige Personer — roses for deres dygtige
Teknik og flotte og livlige Opstilling (i Dresden Gal.
»Prins Karl af Kurland«). En Del af
Portrætterne fra den ældste Periode findes nu i sv.
Samlinger, saaledes paa Grippsholm, medens
kun faa af de senere har fundet Vej til hans
Fædreland (Portrættet af Hofraad Arckenholtz
i Upsala-Mus., hans Selvportræt). M. har ogsaa
udført en Del historiske Malerier.
A. Hk.

Marées [ma’re], Hans von, tysk Maler,
f. 24. Decbr. 1837 i Elberfeld, d. 5. Juni 1887 i
Rom. M. lærte i Berlin under Steffeck, fortsatte
sine Studier 1856—64 i München, 1864—70 i
Rom, 1870—73 i Berlin og Dresden og var
herefter mest i Italien (Neapel, Rom), hvor han
fra 1873 tog fast Ophold. M. holdt sig fjernt
fra alt Udstillingsvæsen, og hvad han malede,
gjorde han, med de stærke Krav til sine
Kunstydelser, sjælden færdigt. Hans Navn var derfor
længe ukendt og upaaagtet; det tyske
Publikum svor dengang til Pilotysk
Fremstillingssæt. Senere, efter hans Død, blev han som et
Banner for nye tyske Kunstbestræbelser p. Gr.
a. sin monumentale Stilisering (saaledes af
Menneskelegemet), Farvegivning og
indtrængende maleriske Forstaaelse og Efterfølen af
klassisk Malerkunst (ogsaa udmærkede Kopier
af Tizian, Rafael, Velasquez; Schack-Galeriet).
Han malede først Portrætter, Heste (»Heste
føres til Bad«, 1864, Schack-Galeriet), Ryttere
(»Hvilende Kyrasserer«, 1861, Berlins
Nationalgaleri). Først Studierne i Rom førte ham ret
mod dem store Stil, med den dekorative
monumentale Holdning i Komposition og Farver. Han
malede nu især nøgne Figurer i enkle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free