- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
591

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marenzio, Luca - Mareograf - Mareotis - Mareridt - Maresa - Maret - Maretin - Marettimo - Marey, Etienne Jules

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Este, senere hos Sigismund III af Polen, siden
1595 Organist ved det pavelige Kapel i Rom.
M. staar som Hovedrepræsentanten for
Palestrina-Tidens Madrigalkunst, ikke blot ved sin
overordentlige Frugtbarhed, men ogsaa ved sin
sikre Kunst og sin rige Fantasi. Hans
Madrigaler, friske i Opfindelsen og interessante i
Harmoni, var meget beundrede af baade Samtid
og Eftertid og udbredtes overalt. Af hans
Kirkemusik findes Prøver i Proskes Musica divina.

Mareograf, et Instrument, der registrerer
Vandstanden i Have, Søer o. l.; se
Vandstandsmaaling.
H.-P.

Mareotis, Oldtidens Navn paa den lige S.
f. Alexandria liggende Kystsø, Bohéret Marjût,
der gerne danner en Art Sump, og hvis
Vandspejl i den tørre Aarstid nu ligger 2 1/2 m under
Middelhavets. I Oldtiden var M. derimod altid
sejlbar og stod ved fl. Kanaler i Forbindelse
med Nilen, fra hvilken mangfoldige Fartøjer
ad M. sejlede til Alexandria. I vore Dage er M.
kun en virkelig Sø, naar Nilen har sin højeste
Vandstand. Vandet naar da lige op til
Jernbanen, som følger Nordsiden af Søen. Under
Angrebet paa Alexandria 1801 gennemstak
Engelskmændene Digerne ved Abukir, hvorved
større Strækninger frugtbart Land ved M. helt
dækkedes af Vandene, uden at det siden er
lykkedes at genvinde det til Dyrkning. M. var
ogsaa Navn paa Landskabet S. f. Søen M. Her
laa Hovedstaden Marea. Fra Omegnen kom i
Oldtiden god Vin.
V. S.

Mareridt, se Mare.

Maresa [’ma.re.’∫a.], By i Juda Lavland,
undertiden regnet til Kaleb, befæstet af Rehabeam,
ogsaa under Makkabæernes Kamp af Bet., ødelagt af
Partherne 40 f. Kr. Iflg. Eusebius laa den 2
rom. Mil fra Eleutheropolis (s. d.), til hvilken
Angivelse det nuv. tell sandahanne svarer. Her
findes en Del Klippehuler og Grave; ved
Undersøgelser 1898—1902 fandt man nogle
underjordiske hvælvede Kamre med Malerier fra den
hellenistiske Tid. Navnet M. er bevaret i det
nuv. merash. (Litt.: John P. Peters & H.
Thiersch
, Painted tombs in the necropolis
of Marissa
[London 1905]).
J. P.

Maret [ma’ræ], Hugues Bernard,
Hertug af Bassano, fr. Statsmand, f. 1. Maj 1763,
d. 13. Maj 1839. Under
Revolutionsbegivenhederne viste han sig som en maadeholden
Tilhænger af de ny Ideer og blev kendt som
Redaktør først af Bulletin de l’Assemblée
nationale
, siden af Moniteur universel. 1792 blev han
Departementschef i Udenrigsministeriet, og
December s. A. sendtes han til London for at
søge at undgaa Brud mellem de to Stater. Han
vedblev i de flg. Aar at virke som Diplomat,
og da Napoleon fik Magten, knyttedes han
ogsaa til ham, saa han fra 1802 blev hans
Kabinetssekretær. 1809 udnævntes han til Hertug
af Bassano, 1811—13 var han
Udenrigsminister. Efter Napoleon’s Fald var han landflygtig
1816—20. Siden levede han tilbagetrukken,
indtil han efter Julirevolutionen blev Medlem af
Pairskamret 1831. Under en Ministerkrise 1834
overdrog Ludvig Filip ham at danne det ny
Ministerium, men Forsøget lykkedes ikke.
P. M.

Maretin, Karbaminsyre-m-Tolylhydrazid,
C6H4CH3 . NH . NH . CONH2, er et glinsende
Krystalpulver, der er tungopløseligt i Vand og
bruges som Lægemiddel mod kronisk
Reumatisme i Doser paa 0,1 g.
E. K.

Marettimo (Marittimo, i Oldtiden Hiera),
den vestligste af de Ægadiske Øer V. f.
Sicilien, hørende til den ital. Prov. Trapani, er
klippefuld, indtil 684 m høj, har et Areal af
12,98 km2, et Kastel (nu Fængsel) og
producerer megen Kapers, Timian og fortræffelig
Honning.
C. A.

Marey [ma’ræ], Etienne Jules, fr.
Fysiolog, f. i Beaune 5. Marts 1830, d. i Paris
16. Maj 1904. M. studerede i Paris og
begyndte meget tidlig paa selvstændige fysiol.
Undersøgelser, navnlig over Kredsløbet. Hans
Doktordisputats — Recherches sur la
circulation du sang
, 1859 — dannede den foreløbige
Afslutning paa disse Studier. Fra 1860 holdt
han Forelæsninger over Fysiologi ved Ecole
pratique
, hvor han særlig læste over Hjertet,
Blodet og Kredsløbet. Han oprettede et
privat fysiol. Laboratorium — Station
physiologique
— 1867, og blev s. A., ved Flourens’ Død,
udnævnt til Prof. ved Collège de France; han
blev Medlem af Acad. de médecine 1872,
Direktør for Ecole des hautes études 1874, og
Medlem af Acad. des sciences 1878. Den lange Rk.
af Arbejder, som M. har offentliggjort,
beskæftiger sig næsten udelukkende med Musklernes
Funktioner og Bevægelsernes Fysiologi. Den
første Del af disse Arbejder drejer sig om
Hjertets Arbejde og Blodets Bevægelse i
Blodkarrene, men lidt efter lidt, med disse
Undersøgelser for Øje, gik han over til at
undersøge ogsaa Lemmernes Bevægelse, Gangens
Fysiologi, Fuglenes Flugt, Fiskenes og
Insekternes Bevægelse. Han anvendte overalt
grafiske Metoder, som han har udviklet til høj
Grad af Fuldkommenhed og givet en rig
Anvendelse. Fysiologien skylder ham en Rk. af
de mest brugte og bekvemme
Registrerapparater (Sphygmografen — Luftoverføringen —
Tambour enrégistreur). Af hans Arbejder, der
dels er udkomne som særlige Værker, dels
findes spredte i fr. fysiol. og med. Tidsskr
(særlig Archives de physiologie normale et
pathologique
), er de vigtigste: Recherches sur le
pouls au moyen d’un nouvel appareil
enrégistreur — le sphygmographe
(1860),
Physiologie médicale de la circulation du sang
(1863), sammen med Chauveau: Tableau
sommaire des appareils et expériences
cardiografiques
(1863), Du mouvement dans les
fonctions de la vie
(1868), La machine animale (1873
og senere i fl. Udg.), La circulation du sang à
l’état physiologique et dans les maladies
(1881),
Le vol des oiseaux (1890).
J. S. J.

M. beskæftigede sig i mange Aar med
billedlig Fremstilling af de enkelte Faser i
Menneskers og Dyrs Bevægelse. I 1882
konstruerede han sit første »fotografiske Gevær«, der
havde Størrelse og Form som en Jagtbøsse,
hvis Løb, for Indstillingens Skyld, var til at
trække ind og ud som en Kikkert. I Bøssens
Munding var et Objektiv anbragt, og ved
Kolbeenden var de lysfølsomme Plader og Lukkeren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free