- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
592

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marey, Etienne Jules - Marfori, Carlos - Marforio - Margam - Margareta - Margareta Viktoria Charlotta Augusta Norah - Margarin - Margarine - Margarineost - Margarinsyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anbragt. Pladerne flyttede sig mellem
Eksponeringerne, og det lykkedes M. med dette
Apparat at optage 12 Billeder, hvert paa 1 cm
Diameter, i 1 Sekund. Senere lykkedes det at
fordoble Antallet, saa han tog 24 i 1 Sekund.
Ved de uundgaaelige Rystelser blev Billederne
imidlertid ofte uskarpe, og til mange Øjemed
var de for smaa. M. forsøgte ogsaa en anden
Metode, hvor Pladen forblev ubevægelig,
medens Lukkerne sad paa en roterende Plade.
Ad denne Vej naaede han 60 Optagelser i
Sekundet. M. anvendte ogsaa et drejeligt Spejl,
som kastede de fra Objektivet kommende
Lysstraaler hen paa den følsomme Plade, saa at
de efter hinanden flg. Billeder ramte den
lysfølsomme Plade paa forsk. St. I 1887
konstruerede M. et Optagelsesapparat, hvor det
lysfølsomme Materiale var et lysfølsomt
Papirbaand, der førtes frem i smaa Ryk, og den 15.
Oktbr 1888 forelagde han et saadant Apparat
for Académie des Sciences. Dette var det
første praktisk udførte Apparat, der svarer til
vore Dages kinematografiske
Optagelses-Apparat. Først senere, da det lykkedes at
fremstille det lysfølsomme Baand paa gennemsigtig
Film, kunde disse Rækkeoptagelser anvendes
til Fremstilling af levende Billeder.
C. E. A.

Marfori [mar’fåri], Carlos (1818—92), den
sp. Dronning Isabella II’s sidste Elsker. Han var
Søn af en ital. Kok og kom i Vejret ved sit
Ægteskab med en Slægtning af Narvaez. Han
valgtes 1856 til Deputeretkamret, blev senere
Intendant ved Hoffet og var 1867 en kort Tid
Marineminister. Hans Samliv med Dronningen
vakte alm. Forargelse og virkede stærkt til at
undergrave hendes Trone og fremkalde hendes
Fald Septbr 1868. Han fulgte med hende til
Paris, vendte 1875 tilbage til Spanien for at
virke for hendes Tilbagekaldelse, men blev her
et Aar holdt fangen.
E. E.

Marforio (ital.), folkelig Betegnelse for en
antik Kolossalstatue af en Flodgud, der i
Middelalderen og senere var opstillet ved Via di
Marforio
, lige over for Kirken S. Pietro in
Carcere
, i Rom (fra 1734 i det kapitolinske
Mus.’s Gaard). Det var i lange Tider alm. Skik
at anbringe Sedler paa M. med bidende og
vittige Svar paa de Spydigheder, som skreves paa
en anden antik Fig., der ligeledes havde sin
Plads paa en af Roms Gader, den saakaldte
Pasquino.
C. B.

Margam [’ma.əgəm], By i Wales i
Glamorganshire, er bekendt for sin smukke
Beliggenhed, sine Kobber- og Tinværker. Rom.
Bygningsregler. 7000 Indb.
N. H. J.

Margareta, se Margrete.

Margareta Viktoria Charlotta
Augusta Norah
, sv. Kronprinsesse, f. 15. Jan.
1882 i Bagshot Park, Datter af den eng. Hertug
Arthur af Connaught, d. 1. Maj 1920 i Sthlm.
Gift 1905 med den sv. Kronprins Gustav Adolf,
vandt den skønne og velbegavede Kronprinsesse
gennem sin Naturlighed, sit smukke Hjemliv
og sin ikke mindst under Krigen ivrige
Velgørenhed en stor Popularitet, og hendes
pludselige Bortgang fra Mand og fem Børn vakte
hele Landet over den dybeste Sorg. (Litt.:
»Margareta, Sveriges kronprinsessa.
Minnesteckning utg. av L. Dahlgren och J. Svedelius«
[Upsala 1921]).
G. C.

Margarin, Kunstsmør, et Surrogat for
Smør, fremstilles ved at kerne animalske ell.
vegetabilske Fedtstoffer sammen med sur Mælk,
forsk. Olier og Smørfarve. Som animalske
Fedtstoffer benyttes særlig Neutral lard og Premier
jus
ell. Oleo (Oleomargarine), der er den Del
af forsk. dyriske Fedtstoffer, særlig Oksetalg,
som holder sig flydende ved 25—30°, og det
fremstilles ved at underkaste det omhyggelig
rensede Fedt en Presning ved denne
Temperatur i hydrauliske Presser. Herved flyder
Oleoen ud, medens der i Pressen bliver fast
Stearin tilbage, som kan bruges til
Fremstilling af de i Lysfabrikationen benyttede
Fedtsyrer. Som faste vegetabilske Fedtstoffer benyttes
navnlig Kokosfedt, men ogsaa hærdede Olier.
Af Olier benyttes navnlig Jordnødolie,
Bomuldsfrøolie, Sojaolie og Sesamolie. Kerningen
foregaar i Varmen og maa udføres meget
omhyggelig, saaledes at der finder en fuldstændig
Blanding af de enkelte Dele St., hvorefter den
kernede Masse ledes som et ganske tyndt Lag
ud paa store, roterende, stærkt afkølede
Tromler, saa at den straks stivner. Naar M. er helt
kold, æltes den for at bortskaffe Vand og
Kernemælk, der tilsættes Salt og undertiden Smør,
og Æltningen gentages derpaa fl. Gange. For
at faa M. til at forholde sig som Smør ved
Stegning tilsættes sædvanlig noget
Æggeblomme ell. Lecithin. Det er navnlig Forskellen i
Indhold af flygtige, i Vand opløselige
Fedtsyrer, der benyttes til ad kem. Vej at skelne
mellem M. og Smør og til at paavise en
Indblanding af M. i Smør. Dog kan en saadan
Indblanding, naar den kun er ringe, og naar
den er foretaget med tilbørligt Hensyn til det
paagældende Smørs kem. Egenskaber, ofte slet
ikke paavises paa denne Maade, hvorfor man
f. Eks. i Danmark har paabudt, at M. skal
indeholde en vis Mængde Sesamolie; hvis
Tilstedeværelse let kan godtgøres, selv om M. er
blandet med en stor Mængde Smør. Ved
Undersøgelsen af M. og Smør benytter man
foruden Bestemmelsen af de flygtige, i Vand
opløselige Fedtsyrer (det saakaldte
Reichert-Meissl’ske Tal) navnlig den Forskel, der findes
mellem de to Fedtsorters Brydningsforhold
Fremstillingen af M. er opfunden af den
franske Kemiker Mège-Mouriès i 1870, men
i de første 10 Aar anlagdes kun faa
Fabrikker rundt om i Europa; derefter tog
imidlertid Fabrikationen, navnlig med Holland som
Udgangspunkt, en rivende Fart, og Forbruget
af M. er i stadig Stigen. For et saa stærkt
smøreksporterende Land som Danmark har M.
haft en meget stor Bet. ved at fremtvinge
Fremstillingen af fint Smør og ved at frigøre
en stor Mængde deraf til Eksport. Salget af M.
er nu i næsten alle Lande strengt reguleret
ved Paabud om Indpakningsmaterialets Form
og Paaskrift og paa forsk. andre Maader.
K. M.

Margarine, d. s. s. Margarin.

Margarineost, se Kunstost.

Margarinsyre, C17H34O2, hører til de fede
Syrer og kan faas syntetisk, f. Eks. ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:42 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free