- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margarinsyre - Margarit - Margarita - Margaritana - Margaritter - Margarodit - Margary, Augustin Raymond - Margate - Margaux - Margelan - Margen - Margeride, Montagnes de la - Marggrabowa - Marggraf, Andreas Sigismund - Marggraff, Hermann - Margherita

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsæbning af Cetylcyanid, C16H33 . CN. Hvad man
i tidligere Tid kaldte M., var en Blanding af
Palmitinsyre og Stearinsyre.
(O. C.). R. K.

Margarit, se Sprødglimmer.

Margarita, en af Øerne »under Vinden« i
det Caribiske Hav, ligger 25 km fra Kysten af
Venezuela, hvortil den hører politisk. Den
deles ved en Lavning i to Dele, en mindre,
vestlig, der er bjergrig og i Cerro Macanao
naar 1364 m, og en større, men lavere, bakket
østlig. Arealet er 991 km2 med (1920) 40000
Indb. Sammen med de nordvestligere liggende
Smaaøer Blanquilla og Los Hermanos udgør
M. den venezuelanske Stat Nueva Esparta.
Hovedstaden er Ciudad de la Asuncion.
De vigtigste Udførselsartikler er Fisk,
Skildpadde og Fjerkræ; tidligere var Øen berømt for
sit Perlefisken.
C. A.

Margaritana, se Dammuslinger.

Margaritter, se Globulitter.

Margarodit, se Glimmer.

Margary [ma.əgəri], Augustin Raymond,
eng.-ind. Rejsende, f. 26. Maj 1846 i Belgaum
(Præsidentskabet Bombay), myrdet i Mauvein
(Jynnan) 21. Febr. 1875. Han var ansat ved
Konsulatvæsenet i Kina og blev som Tolk
knyttet til Oberst Browne’s Ekspedition, der fra
Birma skulde trænge ind i Jynnan. M. drog fra
Shanghai over Land til Bhamo i det nordlige
Birma og forenede sig 15. Jan. 1875 med
Browne; kort efter blev han myrdet. Han var den
første Europæer, der har krydset Sydkina.
Man har offentliggjort hans Journal Notes of a
journey from Hankow to Talifu
(1875).
C. A.

Margate [’ma.əgeit], By i det sydøstlige
England, 25 km NØ. f. Canterbury, paa
Nordkysten af den nu med Fastlandet forbundne Ø
Thanet og ved Indgangen til Thames-Bugten.
27000 Indbyggere. Beboerne beskæftiger sig
især med Fiskeri. Ved Byen findes et moderne
Fyrtaarn. M. staar ved elektrisk Sporvej i
Forbindelse med Broadstairs og Ramsgate og
anløbes i Sæsonen af talrige Lystdampere fra
London.
N. H. J.

Klimaet udmærker sig her ved en relativ
Ensartethed af Temperaturen og en højere
Varme, end man skulde vente af Breddegraden,
tillige forholdsvis stor Fugtighed og ofte hurtig
Skiften af Vejret. Klimaet er saaledes af en
toniserende, stimulerende Karakter, hvorfor
disse Badesteder, foruden til Rekreation, særlig
benyttes til Behandling af Skrofulose og lettere
Tilfælde af Tuberkulose. I M. oprettedes 1791
Royal Sea-Bathing Infirmary for skrofuløse og
svagelige Børn, vistnok det ældste Kysthospital
for fattige Børn i Europa.
E. F.

Margaux [mar’go]. Flække i det
sydvestlige Frankrig i Landskabet Medoc i Nærheden
af Gironde, er bekendt for sin Vinavl (Château
M.). Den lille By har et Slot og talrige smukke
Villaer. 2000 Indb.
N. H. J..

Margelan [margi’£an], Marghelan, By i
russ. Turan, Prov. Ferghana, ligger 65 km ØSØ.
f. Kokan og har (1911) 49319 Indb., overvejende
Sartere. Den bestaar af den gl., af Mure
omsluttede By, med fl. smukke og interessante
Bygninger, Væverier af Kamelhaars-, Uld- og
Silketøjer, og 16 km S. f. denne Bydel Ny-M.
Mellem begge ligger Fæstningen Jarmazar,
som behersker hele Omegnen.
M. V.

Margen, d. s. s. Margin.

Margeride [marзö’rid), Montagnes de
la
, et plateauagtigt Bjergparti, der forbinder
Cevennerne med Auvergnes Højland, i Dep.
Lozère og Cantal. Bjergdraget, der har
nordvestlig—sydøstlig Retning, bærer tætte Skove.
Fl. Toppe nærmer sig 1500 m, Mont de
Randon
er 1554 m.
N. H. J.

Marggrabowa (Oletzko), By i preuss.
Prov. Ostpreussen i Regeringsdistriktet
Gumbinnen, 8 km fra den polske Grænse ved Lega
(Weichsels Flodomraade) og Jernbanelinien
Insterburg—Lyck, (1910) 5391 Indb.
Landbrugsskole, Cementfabrikation, Mølledrift og
Savværker.
N. H. J.

Marggraf [’markgra.f], Andreas
Sigismund
, tysk Kemiker (1709—82), studerede
Kemi, blev Medlem af Akad. i Berlin og 1760 Form.
for dettes fys. Klasse. M. har Fortjenesten af
paa ny at have henvendt Kemikernes
Opmærksomhed paa kem. Analyse ad den vaade Vej;
han efterviste, at Lerjord og Magnesia har
Reaktioner, som er ganske forsk. fra Kalkens
Reaktion, paaviste adskillige af de ejendommelige
Forhold, som Natron viser, godtgjorde
Sammensætningen af Gips, anstillede Undersøgelser
over Fosforets Forhold til Metaller, Svovl og
Syrer og meddelte Iagttagelser over
fosforescerende Stene. Han viste ogsaa, hvorledes rent
Sølv lader sig fremstille af Klorsølv. For den
tekn. Kemi var M.’s Virksomhed ogsaa af stor
Bet.; han anstillede Forsøg over Fremstillingen
af forsk. Metallegeringer til teknisk Brug og
gjorde adskillige Iagttagelser, der var af Bet.
for Farveriet. Ganske særlig betydningsfuld var
hans Paavisning af Runkelroernes
Sukkerholdighed og den Maade, hvorpaa de kunde
anvendes til Sukkerfabrikation. M.’s Afh. findes
væsentligst i Berlin-Akademiets Skr for Aarene
1747—79. Han samlede de fleste af dem under
Titlen »Chymische Schriften« (2 Dele 1761 og
1767).
(O. C.). R. K.

Marggraff [’markgraf], Hermann, tysk
Forf. f. i Züllichau 14. Septbr 1809, d. i Leipzig 11.
Febr 1864. Han var i en Rk. Aar virksom ved
forsk. Blade, bl. a. »Augsburger allg. Zeitung«
og »Hamburger Korrespondent«, sidst ved
»Blätter für litterarische Unterhaltung« i Leipzig.
Af hans Skr maa i første Rk. nævnes: de
interessante Afh. »Bücher und Menschen«,
»Deutschlands jüngste Litt.- und Kulturepoche«,
Tragedierne »Heinrich IV«, »Christiern II« og
»Das Täubchen von Amsterdam«, de
humoristiske Romaner »Justus und Chrysostomus,
Gebrüder Pech«, »Johannes Mackel« og »Fritz
Beutel« samt »Gedichte« og »Balladenchronik«. I
litteraturhistorisk Retning har han udg.: »Ernst
Schulze, nach seinen Tagebuchern und Briefen«
(1855), »Schillers und Körners
Freundschaftsbund« (1859) og »Hausschatz der deutschen
Humoristik« (2 Bd, 1860). Som Kritiker har M.
bevaret sit Navn til vore Dage, især i »Det
unge Tyskland«s Annaler indtager han med
Rette en fremskudt Plads.
(C. A. N.). C. B-s.

Margherita [marge’rita]. Dronning af Italien,
er f. 20. Novbr 1851, Datter af Hertug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free