- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margherita - Margherita di Savoja - Margiane - Margin - Margin - Marginalter - Margin-Forretninger - Margites - Margosa - Margosaolie - Margot - Margrete (Kvindenavn) - Margrete (Helgeninder) - Margrete (Dronning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ferdinand af Genua (1822—55). Hun ægtede 22.
Apr. 1868 sin Fætter, den senere Kong
Umberto, men fødte kun en eneste Søn, Victor
Emmanuel (f. 11. Novbr 1869), den nuværende
Konge. Hun blev Dronning 9. Jan. 1878 og Enke
29. Juli 1900 ved Kong Umberto’s Mord; vandt
alm. Yndest ved sin straalende Skønhed, sin
Hjertensgodhed og sit Mod under offentlige
Ulykker; viste stor Iver for Kvindesagen. Hun
besøgte 1903 de nord. Lande.
E. E.

Margherita di Savoja [marge’rita-di-sa’våja],
By i det sydlige Italien, Prov. Foggia. Den
ligger ved Middelhavet 40 km SØ. f. Foggia.
(1911) 7460 Indb. M., der tidligere hed Saline
di Barletta
, er Endepunktet for en
Jernbane fra Ofantino paa Hovedlinien
Ancona—Otranto.
C. A.

Margiane hed i Oldtiden et Landskab i
Asien V. f. Baktrien og Ø. f. Hyrkanien. Det
er omgivet af Bjerge og Ørkener, men Landet
selv er fladt og delvis frugtbart. Den vigtigste
Flod hed Margos (nu Murghâb). Antiochos I af
Syrien befæstede Nordgrænsen med en lang
Mur og anlagde Hovedstaden Antiocheia
Margiane
(nu Merw).
H. H. R.

Margin, lat. af márgo, den hvide Rand
uden om trykte ell. skrevne Sider.
Marginalier, Randbemærkninger, Sidenoter i
den ydre Papirrand.
E. S-r.

Margin, Rand, Spillerum. Bruges bl. a. om
den Fortjeneste, der i Handelen med
Værdipapirer fremkommer som Differencen mellem
Køber- og Sælgerkurs. Ved en
Marginindbetaling forstaas det Beløb, som en Spekulant maa
deponere hos sin Veksellerer for at holde
denne skadesløs for eventuelle Tab paa de
Papirer, Spekulationen gælder.
J. Th.

Marginalter, se Margin.

Margin-Forretninger (efter amer.
System
). Hver af Kontrahenterne kan forlange,
at Medkontrahenten indbetaler en procentvis
fastsat Margin til en Trediemand — gerne
en af Børsledelsen anvist Bank —, og denne
Indbetaling kan han forlange holdt i stadig
samme procentvis Højde, naar
Kursudviklingen gaar Medkontrahenten imod. Hvis en
Kontrahent ikke opfylder sin Pligt til Indbetaling
af sin Margin, kan hans Medkontrahent skride
til resp. Selvhjælpssalg ell. -køb.
Ch. V. N.

Margites var Navnet paa et gl., nu tabt,
komisk gr. Heltedigt, hvis Forf. i Oldtiden
ansaas for at være Homer. Aristoteles siger, at
ligesom Iliaden og Odysseen var Forbilleder for
Tragedien, saaledes var M. Forbillede for
Komedien. Digtets Helt M. skildredes som en dum
og kejtet Person, der »forstod mange Ting,
men alting daarlig«. Versemaalet var højst
ejendommeligt: daktyliske Heksametre,
isprængte med enkelte iambiske Trimetre.
H. H. R.

Margosa, Córtex Azedarach, C. Margosæ, er
Rodbarken af Azadirachta indica Juss. (Melia
Azadirachta
L., M. indica Grandis), et Træ,
som har hjemme i Ostindien, paa Ceylon og
Java. Barken anvendes som Ormemiddel. Af
Frøene vindes en cooveholdig Olie,
Margosaolie, som lugter løglignende; den benyttes i
Hjemlandene mod Hudsygdomme, Reumatisme
og som Ormemiddel. Navneforveksling er sket
med Melia Azedarach L., som har hjemme
ved Himalaya; dens Rodbark anvendes
ligeledes som Ormemiddel.
B. G.

Margosaolie, se Margosa.

Margot, se Margrete (Kvindenavn).

Margrete, Kvindenavn (af Helgenindenavn
Margareta), har i ældre Tid faaet forsk.
Former, der alle har Tonen paa første
Stavelse. Margret i Dansk og Svensk, Margot i
Norsk; Mette opfattedes i Middelalderen som
Afkortelse af M. Afkortelsen Grete indvandrede
senere fra Nedertysk.
(A. O.). G. K-n.

Margrete (Margareta), to Helgeninder
af dette Navn. 1) M. af Antiocheia levede
iflg. Legenden paa Kejser Diocletian’s Tid. Hun
blev af sin Amme omvendt til Kristendommen.
Præfekten Olybrios, hvis Kærlighed hun ikke
gengældte, lod hende kaste i Fængsel og
henrette under Paaskud af, at hun var Kristen.
Hun regnedes senere til de 14
Nødhjælpere. Hendes Dag er 20. Juli. Hendes Legende
ligner den orientalske Helgeninde Marinas,
er sandsynligvis den samme. 2) M.,
Dronning af Skotland
, var et Barnebarn af
Edmund Jernside. Hun ægtede 1070 Kong
Malcolm. Hun stod i Ry for Fromhed og
Velgørenhed, hun byggede Kirker, og fremfor alt søgte
hun at nærme den skotske Kirke til den rom.,
og derfor blev hun helgenkaaret 1251. Hendes
Dag er 10. Juni.
L. M.

Margrete, Dronning, Datter af Valdemar
Atterdag og den sønderjyske Hertugdatter
Helvig, f. 1353, d. i Flensborg 24. Oktbr 1412, blev
kun 6 Aar gl trolovet med Haakon, Magnus
Smek’s Søn. Brylluppet stod 1363; men lige
efter blev Magnus fordreven fra Sverige, og
hans og hans Søns Magt var nu indskrænket
til Norge. Hertil førtes M. og fødte 1370
Sønnen Oluf. Denne lykkedes det hende efter
Valdemar Atterdag’s Død at faa valgt til
Danmarks Konge (1376), skønt hendes ældre Søster
Ingeborg’s Søn, Albrecht af Mecklenburg, stod
Tronen nærmere efter Arveretten; 1380 døde
Haakon, og Oluf arvede da Norge. Moderen
styrede for ham i begge Riger og viste en
sjælden Klogskab; hun styrkede Kronens
Myndighed i det Indre, forstod at afvise
Mecklenburgernes Krav, og endelig opnaaede hun 1385 at
formaa Hanseaterne til at tilbagegive Slottene
i Skaane, som de havde i Pant siden
Stralsund-Freden 1370. Paa dette Tidspunkt blev Oluf

Dronning Margrete.<b(Fra Sarkofagen i Roskilde Domkirke.)
Dronning Margrete.

(Fra Sarkofagen i Roskilde Domkirke.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free