Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maria (Søster til Martha) - Maria fra Ægypten - Maria Eleonora - Maria (Ø) - Maria-Billeder ell. Madonnabilleder - Maria-Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lazarus’ Hus 6 Dage før Paaske. Hos Lukas
omtales Salvningen (7, 37 ff.) i en Farisæer
Simon’s Hus, men paa et tidligere Tidspunkt, og
udført af en Synderinde.
H. M.
Maria fra Ægypten, Helgeninde, skal
efter Legenden være født i Nordægypten i 4.,
5. ell. 6. Aarh. 12 Aar gl flygtede hun fra sit
Hjem til Alexandria, hvor hun levede som
Skøge i 17 Aar. Under et Ophold i Jerusalem
kom hun imidlertid paa underfuld Maade til
Erkendelse af sin Synd, og da hun havde faaet
Kirkens Tilgivelse, drog hun ud i Ørkenen
hinsides Jordan for at leve et liv i Ensomhed og
Forsagelse. Sanseligheden kæmpede dog
endnu i hende, og først efter 17 Aars Kampe med
sig selv vandt hun Fred, men hun vedblev at
leve i Ørkenen. Først i sit 77. Leveaar mødte
hun atter en Mand, Oldingen Zosimas, hvem
hun fortalte sit Levnedsløb, og som lovede at
bringe hende Nadveren. Da han imidlertid paa
en nærmere bestemt Tid kom til hende igen
med den, fandt han hende død. Den hist.
Ægthed af Beretningen er saare usikker. M.’s
Festdag sættes af den katolske Kirke til Apr.
Maaned, men man er ikke enig om Datoen.
A. Th. J.
Maria Eleonora, sv. Dronning, f. 11.
Novbr 1599, d. 18. Marts 1655, Datter af
Kurfyrst Johan Sigismund af Brandenburg og Anna
af Preussen, og Broderdatter af Christian IV’s
Dronning Anna Katarina. M. formæledes med
Gustaf II Adolf 25. Novbr 1620. Hun
udmærkede sig ved sin Skønhed, men var ikke
synderlig begavet og af et underligt lunefuldt
Temperament; til sin Gemal nærede hun en ligefrem
afguderisk Kærlighed, og efter hans Død var
hun saa godt som utrøstelig. M. nærede en
varm Hengivenhed for Datteren (Dronning
Kristina), men var absolut uskikket til at lede
dennes Opdragelse, hvorfor Regeringen maatte
skille den unge Dronning fra M. Denne blev
mere og mere misfornøjet med Sverige,
begyndte private Underhandlinger med den
danske Konge og foretog i Juli 1640 en formelig
Rømning fra Sverige; fra Gotland førtes hun
paa danske Krigsskibe til Falster. Den sv.
Regering var forbitret herover paa Christian IV
og betragtede det skete som en alvorlig
Fornærmelse. 1640—43 opholdt M. sig i Danmark,
1643—48 i Preussen; hun kom saa tilbage til
Sverige og opholdt sig derefter fornemmelig i
Nyköping. Kristina’s Afrejse fra Sverige berørte
hende yderst smertelig, og hun døde kort efter.
(A. S.). G. C.
Maria, Ø ved Østsiden af Tasmanien, 149
km2 stor. Den bestaar af to bjergfulde, ved en
Tange forbundne Halvøer og benyttedes
tidligere til Forbryderkoloni. Nu udvindes der
Limsten og Cement.
C. A.
Maria-Billeder ell. Madonnabilleder,
malede og plastiske Fremstillinger af den
hellige Jomfru med Jesus-Barnet. Iflg. en Legende
er Evangelisten Lukas den første, der har
malet M. (se Lukas-Billeder); hist. kan M.
forfølges fra Malerier i Katakomberne i 2.—3.
Aarh. Derefter naar M. frem til en Hovedstilling
i den byzantinske Kunst (ved Kirkemødet i
Efesos 431 fik Maria officielt Benævnelsen »Guds
Moder«), hvor Fremstillingen af
Himmeldronningen med Barnet efterhaanden stivner i
skematiske Former, indtil ved Gennembrudet i
italiensk Kunst i 13. Aarh. (Cimabue) Emnet tages
op til frisk, nyskabende Behandling og
gennemløber den Udvikling (under Brydningen mellem
Opfattelsen af Maria som Jomfru og Guds
Moder eller Guds Brud og Menneskehedens
Hjælperske), hvis højeste Kulmination naas
med Rafael’s Madonna’er. — Moderen med
Barnet, tronende med det paa sit Skød,
tilbedende det, givende det Die og lignende,
er den enkleste Form for M., men til Gruppen
af disse to, der snart ses i arkitektoniske
Omgivelser, snart i det fri: i Landskab ell. i Have
(»im Rosenhag«), endelig ogsaa svævende i
Glorien i Skyerne, slutter sig hyppig et Kor af
tilbedende ell. musicerende Engle, ell. Madonna
er omgivet af sin Familie (se Hellige
Familie) ell. af en Kreds af Helgener og
Helgeninder, der danner som en Æresvagt omkr.
hende; under Modreformationen kommer de
ekstatiske Træk frem; den betagne,
triumferende Himlens Dronning. — I videre Forstand
omfatter M. tillige alle de Fremstillinger, hvor
Madonna er Hovedpersonen, dels i
Billedrækker, der skildrer hele hendes Liv (som f. Eks.
i Giotto’s Fresker i Padua) ell. Uddrag deraf
som »Maria’s 7 Glæder« og »Maria’s 7 Smerter«,
dels i Billeder, der behandler Hovedoptrin af
hendes Liv, saaledes hendes Fødsel, Trolovelse
(Sposalizio), Bebudelsen, Besøget hos Elisabeth,
Klagen over Kristi Lig (se Pietà og Mater
dolorosa), endvidere hendes Død,
Himmelfart (Assunta) og Kroning. Endelig kan
indfattes under M. Fremstillingen af den
skærmende, forbedende Madonna (mater misericordiæ)
og Madonna svævende paa Halvmaanen (jfr
Apokalypsen Kap. 12), Symbolet paa hendes
ubesmittede Undfangelse. (Litt.: Gruyer,
Les vierges de Raphaèl et l’iconographie de
la vierge [Paris 1869]; Jameson, Legends
of the madanna; A. Schultz, »Die Legende
vom Leben der Jungfrau Maria und ihre
Darstellung in der bild. Kunst des Mittelalters«
[Leipzig 1879]; Erkl, »Die Madonna als
Gegenstand Christl. Kunstmalerei und Skulptur«
[Brixen 1883]; Fäh, »Das Madonnenideal in
den älteren deutschen Schulen« [Leipzig 1884];
Schreibershofen, »Die Wandlungen d.
Mariendarstellungen« [Heidelb. 1886];
Baumbach, »Die Madonnadarstellung in der
Malerei« [Dresden 1893]; Venturi, La Madonna
[tysk Udg. Leipzig 1900]; Yrjö, »Det helige
skrinet« [1909]).
(A. R.). A. Hk.
Maria-Dage, ɔ: katolske kirkelige Festdage
for Jomfru Maria. Den ivrige Maria-Dyrkelse
i den kat. Kirke har efterhaanden skabt en
hel Række M., af hvilke vi her først nævner
de større Fester. Disse er: 1) Maria’s
Bebudelsesdag, 25. Marts, til Minde om
Englens Bebudelse af Jesu Fødsel. Da man antog,
at Maria havde undfanget Logos ved Englens
Ord gennem Øret, fejredes denne Fest egl. til
Minde om Kristi Undfangelse og kaldes derfor
ogsaa festum incarnationis ell. conceptionis
Christi. Af samme Grund blev den ansat til
netop Nimaanedersdagen før Jesu Fødselsdag.
Den omtales med Sikkerhed første Gang i 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
