Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maria-Dage - Maria-Feodorovna-Kanal - Mariager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarh. Det var den eneste af alle M., som den
lutherske Kirke beholdt, og den vedblev længe
i protestantiske Lande at staa i stor Anseelse,
saaledes at man endog enkelte Steder regnede
Aarets Beg. fra denne Festdag, f. Eks. i
England, hvor den alm. Regnemaade først
indførtes 1752. — 2) Maria’s Renselsesfest
se Kyndelmisse. — 3) Maria’s
Fødselsdag, som er ansat til 8. Septbr. Denne
Fest spores ogsaa først i 7. Aarh. — 4)
Maria’s Himmelfartsdag, 15. Aug. Denne
Fest, som ligeledes først spores i 7. Aarh.,
er egl. opstaaet under Paavirkning fra de
apokryfiske Evangelier, og der fortælles, at Jesus
selv ved Maria’s Død straks leder hendes Sjæl
til Paradiset og Morgenen efter fører Legemet
samme Sted hen og forener dem. Fra katolsk
Side hævder man dog, at Maria’s Himmelfart
ikke skete som Kristi Himmelfart i Kraft af
guddommelig Natur, men i Kraft af Guds
Naade og hendes egen Fortjeneste. Festen har
undertiden ført Navnet festum herbarum,
Urternes Fest, fordi man i Middelalderen antog,
at Urter, som indviedes paa denne Dag, fik
særlig Kraft til Værn over for onde Magter.
— 5) Maria’s Indvielsesfest eller
Ofringsfest, 21. Novbr, som spores i 9.
Aarh. Dens Oprindelse skyldes en Fortælling
fra de apokryfiske Evangelier om, at Maria
paa denne Dag i en Alder af 3 Aar blev
indviet til Tempeljomfru af sine Forældre, og at
hun derefter skulde have tilbragt 11 Aar i
Templet. — 6) Maria’s Besøgelsesdag,
2. Juli, til Minde om Maria’s Besøg hos
Elisabeth (Luk. 1, 39 ff.). Denne Fest fejres kun i
den vesterlandske Kirke, og den omtales første
Gang ved Koncilet i Le Mans 1247.
Franciskanerne optog den imidlertid som Ordensfest paa
et Generalkapitel i Pisa 1263, og senere gjorde
Urban VI den til alm. Kirkefest 1389 med
særligt Henblik paa det kirkelige Skisma; Maria
og Elisabeth skulde nemlig fremstilles som
Menstre paa Enighed, og Kirken skulde ved
Indførelsen af denne Fest stilles under Jomfru
Maria’s særlige Varetægt. — 7) Festdagen
for Maria’s ubesmittede
Undfangelse. 8. Decbr. Den katolske Kirke lærer
nu, at Maria er født uden Arvesynd.
Spørgsmaalet var meget omdebatteret i Middelalderen,
Scotisterne hævdede Dogmet over for
Thomisterne; men navnlig Franciskanerne kæmpede
af al Magt for det, og endelig blev det
officielt fastslaaet af Piusi IX 8. Decbr 1854, dog
ikke uden Modsigelse. En Fest for Maria’s
ubesmittede Undfangelse kan allerede spores i 7.
Aarh., men først efter 1854 kom den egl. frem,
og Leo XIII gjorde den 1879 til en Fest af
højeste Rang. Den gr. Kirke fejrer Festen 9.
Decbr under Navnet »Den hellige Anna’s
(Jomfru Maria’s Moder) ubesmittede
Undfangelsesfest«.
Foruden disse større Fester for Maria findes
der imidlertid adskillige andre, som er mere
ell. mindre udbredte. Som de vigtigste nævner
vi: 1) Vor Frues Mindefest fra
Bjerget Karmel, 16. Juli. Denne Fest fejres som
Ordensfest af Karmelitermunkene, der i det
hele sætter Maria-Dyrkelsen som en
Hovedopgave. Festen kaldes af dem ogsaa
Skapulerfesten, fordi Maria skal have aabenbaret sig
for en af deres Ordensgeneraler Simon Stock
(d. 1265) og overrakt ham et Skapuler, ɔ: et
Skulderklæde, med de Ord, at enhver, som
døde iført et saadant Klæde, skulde undgaa den
evige Ild. — 2) Rosenkransfesten, den
første Søndag i Oktbr, se Rosenkrans. —
3) Festen for Maria’s syv Smerter,
Fredagen før Palmesøndag. Denne Fest skal
være en Ihukommelsesfest af alt det smertelige
i Maria’s Liv, og man nævner i alt syv
Smerter, der dog beregnes paa lidt forsk. Maade,
i Alm. saaledes: a) Simeon’s Spaadom, b)
Flugten til Ægypten, c) det tolvaarige Jesus-Barns
Forsvinden, d) Synet af Jesus, som bærer sit
Kors, e) Jesu Korsfæstelse, f) Ligets Nedtagelse
af Korset og g) Begravelsen. Til denne Fest
er undertiden som Modstykke opført en Fest
for Maria’s Glæder, 24. Septbr, der skal
minde om a) Englehilsenen, b) Rejsen til
Elisabeth, c) den smertefri Nedkomst, d)
Genfindeisen af Jesus-Barnet i Templet og e)
Himmelfarten. I talrige Hymner er alle disse
Situationer forherligede, den berømteste er vel
Stabat mater. — 4) Maria’s
Trolovelsesfest, nemlig med Josef, 23. Febr, en Fest, der
først fremkom hos Franciskanerne 1546, men
som senere af Benedikt XIII blev udvidet til at
gælde for hele Kirken 1725. — 5) Maria’s
Snefest, 5. Aug., til Erindring om, at den
rom. Patricier Johannes i 4. Aarh. skal have
bygget Kirken Maria Maggiore i Rom. Kirken
blev bygget efter Maria’s Opfordring paa et
Sted, hvor der faldt Sne 5. Aug. Endnu en
Række M. findes der i den kat. Kirke, men de
har kun lokal Bet.
A. Th. J.
Maria-Feodorovna-Kanal [-fjada’råvna-],
se Ladoga.
Mariager, Købstad i det nordøstlige Jylland,
Randers Amt, Onsild Herred, ligger meget
smukt under 56° 38,9′ n. Br. og 2° 36,0′ v. L.
f. Kbhvn ved Sydsiden af M. Fjord ved en
lille Vig, omgivet af et stærkt kuperet Terrain
med høje, til Dels skovklædte Bakker; højeste
Punkt er Hohøj SØ. f. Byen, 110 m, med
trigonometrisk Station, hvorfra der er en meget
vid og smuk Udsigt over Byen, Fjorden og
dens med Hedebanker, Skove og Agre
afvekslende Omgivelser. Den ligger c. 22 km N. f.
Randers, 11 km Ø. f. Hobro og 11 km SV. f.
Hadsund. Det er Landets mindste Købstad
(naar Allinge-Sandvig regnes som een By), idet
den 1. Febr 1921 havde 130 Gaarde og Huse
med 1034 Indb. (1901: 914, 1850: 546, 1801: 414).
Husene er smaa, men for en stor Del omgivne
af venlige Haver, og Byen har i det hele et
yderst tiltalende Præg. Fra Torvet udgaar
Hovedgaderne: Østergade, Kirkegade, Teglgade
(fortsat af Vestergade); nordligst gaar
Havnebade — Havnevej fra Øster- til Vestergade. Af
offentlige Bygninger nævnes Kirken, der er en
Levning af den store Klosterkirke (se ndf.),
og en Fløj af Klosterbygningerne, som efter
at være købt af Staten er restaureret 1891 (Prof.
H. C. Amberg), og hvis smukt hvælvede Rum
i Stueetagen afgiver Plads for Retslokalerne;
endvidere Raadhuset paa Torvet, opført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
