- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
607

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marianere - Marianerne ell. Ladronerne - Mariani, Angelo - Marianna - Marianske Bjergsystem - Maria Renselsesfest - Maria Zell - Maribios - Mariblomst - Maribo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jesuiterordenen. Det første af disse
Broderskaber stiftedes 1563 som en Forening af
Studenter ved Collegium Romanum; Formaalet var
at efterligne Jomfru Maria i Renhed og Flid;
lgn. Studenterforeninger stiftedes ved de andre
Jesuitterkollegier, og de samledes i et stort
Broderskab 1584, der efterhaanden optog
Medlemmer af alle Stænder, Fag og Aldre. 1751
oprettedes lgn. Foreninger for Kvinder. Ved
Jesuitterordenens Ophævelse 1773 sygnede de hen, men
de levede op igen efter 1824 uden at være saa
nøje knyttede til Jesuitterne som før; de har
nu en almen kirkelig Karakter og minder om
Kristelig Forening for unge Mænd inden for
Protestantismen. (Litt.: Heimbucher,
»Die Orden u. Kongregationen der kat. Kirche«,
III [2. Opl. Paderborn 1908).
L. M.

Marianerne ell. Ladronerne, Øgruppe
i den vestlige Del af det Store Ocean, ligger
mellem 13—21° n. Br. og 162—164° ø. L. og
bestaar af 15 Øer, der ved en Kanal er delte
i to Grupper, en nordlig og en sydlig, ialt 1140
km2 med c. 15000 Indb. Nordøerne, der
udmærker sig ved navneløse Stejlkyster, et
højt Indre, fugtigt Klima, en frodig, men
artsfattig Plantevækst, er stærkt vulkanske. Her
findes Lavamarker, hede Kilder og ikke mindre
end 6 virksomme Vulkaner. De er ubeboede paa
Agrigan nær. Sydøerne: Guam, Rota,
Tinian, Saipan og Aguijan er lave
Koraløer med gode Havne, men vulkanske
Dannelser har fl. St. gennembrudt Koralkalken.
Næsten alle Øerne er mere ell. mindre tæt
skovbevoksede, og den yppige Vegetation ligner
meget den paa Filippinerne. Den nuv.
Befolkning bestaar af Blandinger mellem de opr.
Indbyggere (af Spanierne kaldet Chomorros) og
Tagaler fra Filippinerne. De taler alle Spansk og
er kristnede; gennemgaaende staar de ikke paa
noget højt Kulturtrin. — M. opdagedes 1521 af
Magalhães og toges 1668 i Besiddelse af
Spanierne. Efter Kuba-Krigen (1898) afstodes Guam
til Nordamerikas forenede Stater. 1899 afstod
Spanien for 25 Mill. Pesetas Carolinerne med
Palau-Øerne og M., med Undtagelse af ovenn.
Guam, til Tyskland, og ved Versaillesfreden 1919
blev de givet under Japans Mandat. Magalhães
kaldte Øerne Ladronerne ɔ: »Tyveøerne«
p. Gr. a. de Indfødtes Tyvagtighed: siden
kaldtes de en Tid Lazarus-Øerne p. Gr. a. en
hyppig forekommende Hudsygdom, men deres
officielle Navn M., som de kaldtes efter en sp.
Dronning Marianna, vandt dog til sidst Eneret.
— S. f. Guam ligger den dybe Nero-Sænkning
med Dybder indtil 9633 m.
C. A.

Mariani, Angelo, ital. Musiker (1822—73),
var Elev af Rossini og begyndte allerede 1844
en Virksomhed som Operakapelmester, der
efterhaanden førte ham fra Italien til Kbhvn
(1847 med et ital. Operaselskab) og til
Konstantinopel. 1852 fik M. Ansættelse ved
Carlo-Felice-Teateret i Genua, hvorfra hans Ry som en af
Italiens bedste Dirigenter udgik; de sidste Aar
før sin Død virkede M. i Bologna. M.’s
Kompositioner er faa og uden Bet.
W. B.

Marianna [mari’ana], By i det østlige
Brasilien, i Staten Minas Geraës, 5 km Ø. f. Ouro
Preto, er, siden man har hørt op at drive
Guldminerne, kommen stærkt i Forfald. Bispesæde.
5000 Indb.
N. H. J.

Marianske Bjergsystem, se Morena,
Sierra
.

Maria Renselsesfest, se Kyndelmisse.

Maria Zell [tsæl], Flække i den østerr. Prov.
Steiermark, 40 km N. f. Bruck, særdeles smukt
beliggende nær ved den til Donaus Biflod Enns
løbende Salza, 850 m o. H., 1500 Indb. M. er
det mest bekendte Valfartssted i den østerr.
Republik og besøges aarlig af c. 200000
Pilegrimme, der kommer i Juli—Aug. Den nuv.
Valfartskirke er grundlagt 1644 paa samme
Sted som den opr. af Kong Ludvig I af Ungarn
1363 opførte Kirke. Den er den største Kirke i
Steiermark, har tre Taarne og indeholder et 1/2
m højt undergørende Billede af Maria,
udskaaret i Lindetræ. Billedet kom til Stedet 1157.
Der findes Handel med Helgenbilleder og
Rosenkranse. (Litt.: M. M. Rabenlehrer,
»Maria Zell, Österreichs Loreto« [Wien 1891]).
N. H. J.

Maribios [ma’ribiås], Los Maribios,
Bjergdistrikt i Mellemamerika, Staten Nicaragua.
M., der har Navn efter Stammen M., der tidligere
boede i disse Egne, strækker sig i en Længde
af 80 km fra Momotombo (1980 m) ved
Bredden af Managua-Søen i nordvestlig Retning til
Vigo (1960 m). Egnen er stærkt vulkansk, og de
højeste Toppe rager nøgne og sønderrevne op
over skovklædte Skraaninger; de vigtigste er
Pilas, Momotombo, Orota, Telica (2185 m), Santa
Clara, Viejo og Axusco. Pilas havde Udbrud
1849, og Momotombo, der udsender stadige
Røgskyer, havde 1902 Udbrud samtidig med
Udbrudene paa St Vincent og Martinique.
N. H. J.

Mariblomst, se Bellis.

Maribo, Købstad midt paa Laaland, M. Amt,
Musse Herred, ligger under 54° 46,4′ n. Br.
og 1° 4,5′ v. L. for Kbhvn (regnet for Kirken)
paa et temmelig fladt Terrain mellem M.
Søndersø og den lille Nørre- ell. Grimstrup Sø
i meget naturskønne
Omgivelser, c. 128 km
SSV. f. Kbhvn, 24 km
ØSØ. f. Nakskov og
lige saa langt V. f.
Nykjøbing. M. har et
Areal af 623 ha, og
1921 var der 665
Gaarde og Huse med 4442
Indb. (1901: 3838, 1850:
1667, 1801: 686).
Gennem Byens
Hovedaare, Østergade,
Torvet, Vester- og Vesterbrogade, gaar Øens
Hovedlandevej fra Ø. til V.; en vestlig Bydel
omkring sidstnævnte Gade er skilt fra den øvrige
By ved Vandløbet (Hunsaa), som forbinder de
to Søer. Af offentlige Bygninger og
Institutioner skal nævnes Stiftskirken, tidligere
Birgittinernes Klosterkirke, Byens Sognekirke fra
1596, opført i 15. Aarh. i denne Ordens ædle,
simple Stil, restaureret 1891—92 under Ledelse
af Prof. H. B. Storck og saa vidt muligt ført
tilbage til sin opr. Skikkelse; endvidere en 1897
opført kat. Kirke (Arkitekt H. Glahn),
Borgerskolen, en kommunal og en privat Mellem- og

Maribo Bymærke.
Maribo Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free