- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
610

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariboe, Ludvig og Vilhelm Adelsteen - Maribo Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fortjenester af Landets Providering under Krigen med
England 1807—14, udrustede og kommanderede
under Krigen med Sverige 1808—09 et frivilligt
Artillerikorps, skænkede 1810 Selskabet for
Norges Vel 12000 Rdl. til »Landhusholdningens
Fremme i Norge« og 1811 4000 Rdl. S. A. gav
han det første Stød til Oprettelse af en
Tegneskole i Kria. 1813 udnævnt til Kaptajn à la
suite
i Armeen kom han under den flg. Krig
ikke til aktivt at deltage; derimod førte han
Opsyn med Hærens Transportvæsen. 1816 blev
han valgt til 1. Repræsentant i den midlertidige
Laane- og Diskonteringsindretning. De
ødelæggende Konjunkturer under og efter Krigen
nødte ham 1817 til at indstille sine
Forretninger. Han flyttede nu til Sthlm, hvor han var
Adjutant hos Kong Karl (XIII). Det
konfidentielle Tilsagn, han havde faaet om at blive
Militærreferent hos Kongen, blev ikke opfyldt,
og efter 1822 at have taget Afsked fra
Militærtjenesten vendte han det flg. Aar tilbage til
Norge. Her var han først bosat paa Eid i
Høland, hvor han drev et Glasværk; siden flyttede
han til Kria, hvor han 1829 anlagde et
Bogtrykkeri; for øvrigt boede han fra 1811—17 og
siden igen fra 1831 af paa sin Ejendomsgaard
Økern uden for Byen. M., der i Aarene
nærmest efter 1814 i Brochurer og Artikler i
Oppositionsorganet »Nationalbladet« havde
skrevet om Værnepligt, Finansvæsen og
statsøkonomiske Forhold, udgav 1824—32 Tidsskriftet,
senere Ugebladet »Patrouillen«, der tidsmæssig
redigeret repræsenterede forholdsvis
vidtgaaende liberale Anskuelser. Han repræsenterede
Kria paa Stortinget 1830 og Akershus Amt 1833
og var 1834—39 valgt til Statsrevisor. 1836—38
opholdt han sig i Hamburg og England, hvor
han arbejdede for Istandbringelsen af inden- og
udenrigsk Postdampskibsfart og for at faa den
kendte Bodø-Sag indbragt for Parlamentet. Han
havde i ingen af disse Henseender Held med
sig, og denne Modgang i Forbindelse med
Følgerne af en Nervefeber gjorde ham
sindssvag. Han opholdt sig nu et Aars Tid paa
Sindssygeasylet ved Slesvig, og netop som han
fuldstændig restitueret skulde forlade dette,
gjorde et Hjerneslag Ende paa hans Liv.
(Litt.: Henrik Wergeland’s Biografi i
»Saml. Skr«, VIII).

2) Vilhelm Adelsteen, norsk Jurist og
Mæcen, foreg.’s Søn, f. i Aker ved Kria 3. Jan.
1814, d. smst. 22. Febr 1901, blev Student 1832,
cand. jur. 1837, hvorefter han 1843—61 var
Stiftsoverretsprokurator og 1861—75
Stiftsoverretsassessor. Efter at han i det sidstnævnte Aar
havde taget Afsked, benyttede han sit Otium til
Studium af Kunst og Kunsthistorie, i hvilket
Øjemed han foretog mange Udenlandsrejser.
Sammen med Rektor F. L. Vibe havde han den
største Andel i Oprettelsen af Skulpturmuseet i
Kria, af hvilket han ogsaa lige til det sidste
indlagde sig Fortjenester. Sine Midler
skænkede han til Legater for Selskabet for Norges
Vel og Kria Kommune.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Maribo Kloster, hvilket Købstaden Maribo
skylder sin Oprindelse, var Danmarks første og
fornemste Birgittinerbo og tillige det Kloster,
som længst af alle forblev ved Magt efter
Reformationens Indførelse. Ved Landsbyen og
Kirkebyen Skemminge mellem Maribo nørre og
søndre Sø blev det rejst af Erik af Pommern
snart efter et Besøg, som Kongen 1413 aflagde i
Birgittinerordenens Moderstiftelse, Vadstena
Kloster i Sverige; men Grunden til det havde
dog alt Dronning Margrete lagt ved 1408 at
skænke Birgittinerordenen Grimstrupgaard paa
Laaland (iflg. et Dokument fra 1401 havde
Dronningen opr. udset Grimstrup til Grundlæggelsen
af et Benediktinerkloster). 1416 regnedes i
Vadstena som M. K.’s egl. Stiftelse saar, thi da
opholdt Munke og Nonner fra dette svenske
Kloster sig i Maribo for at bistaa ved
Indrettelsen af den ny Stiftelse. 1418 fik denne
pavelig Bekræftelse under Navnet Maribo. Sikkert
er Klosteret snart efter blevet organiseret,
om end først saa sent som 1439 alle
Formaliteter synes at være komne i Orden. Som et
Normalkloster har M. K. utvivlsomt huset et
fuldstændigt Birgittinerpersonale: Abbedisse,
Nonner, Generalkonfessor, Præstemunke,
Messedegne og Lægbrødre. Ved Kongers og
Privates Gunst og Gaver, samt ved det, Nonnerne
ved deres Indtrædelse ydede, erhvervede M. K.
sig efterhaanden et betydeligt Jordtilliggende.
Erik af Pommern og Væbneren Niels
Lauridsen’s Enke gjorde Beg. ved 1416 at overdrage
det henh. Kyse Gaard og Gods paa Sjælland
og en Gaard i Arninge Sogn paa Laaland. Da
M. K. 1623 overdroges til Sorø Akademi, ejede
det i Laalands Sønder Herred 20 Gaarde, i
Nørre Herred 27, i Fuglse Herred 2
Hovedgaarde og 177 Gaarde, i Musse Herred 44
Gaarde, paa Falster 40, paa Sjælland 91, i Skaane
14, i Jylland 43, paa Langeland 7 og i Fyn
Strøgods af 14, alt foruden Huse, øde Jorder,
Møller m. m. Et Vidnesbyrd om M. K.’s
fremragende Stilling er det ogsaa, at andre Klostre
søgte Optagelse i dets Søsterskab, og at flere
fornemme Mænd og Kvinder lod sig gøre til
»Brødre og Søstre uden for« for at blive
delagtige i Birgittinerordenens gode Gerninger.
1430 blev M. K. Moderstiftelse for Klostret
Gnadenberg i Bayern. Som nævnt kom M. K. længe
til at overleve Reformationens Indførelse,
væsentlig fordi Adelen ønskede at kunne benytte
det som et Hjemsted for Adelsfrøkener. Men
der skete nu den Forandring ved Klosteret, at
Munkekonventet senest ved Midten af 16. Aarh.
opløstes. 1556 bestemte Christian III, at M. K.
fremtidig skulde være et Adelsfrøkenkloster
under en Abbedisse, men Kongen havde Ret til at
ansætte en evangelisk Prædikant, og Abbedissen
og Søstrene skulde være Kirkeordinansen
hørige; enhver indgiven Jomfru skulde blive i
Klosteret til sit Giftermaal. Det varede dog ikke
mange Aar, før der opstod slemme Rygter om
Nonnernes Levned, og der fremførtes Klager
mod dem for Usædelighed og Vedhængen ved
katolsk Lære. 1572 og 1596 gaves derfor ny
Fundatser, der skulde raade Bod paa
Ulemperne, men da heller ikke disse egl. hjalp, blev
M. K. Foraaret 1621 ophævet; dets Bygninger
og Gods skænkedes 1623 til Sorø adelige
Akademi. Da dette 1665 nedlagdes, overgik
Ejendommene til Kronen. Klosterets Bygninger er
nu alle forsvundne paa den anselige Kirke nær,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free