- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
612

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie Sofie Frederikke - Marie, Amélie Françoise Hélène - Marie af Burgund - Marie I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forpligtet sig til ikke at gaa paa dansk Grund.
Under Frederik VI’s Ophold ved
Wien-Kongressen fra Septbr 1814 til Juni 1815 førte
Dronning M. som Regentinde Forsædet i
Statsraadet. Her var det, at hun oplæste en af
hende selv affattet fr. Memoire, hvori hun gav
en Karakteristik af Danmarks politiske Stilling
og udtalte sig skarpt om Prins Christian’s
Optræden i Norge. Derefter oprandt et langt
forholdsvis stille Tidsrum i Dronningens Tilværelse.
Hum syslede med genealogiske Studier og
udgav de værdifulde »Supplementtafeln« til
Hübner’s: »Genealogiscbe Tabellen« (1822—24).
Samtidig helligede hum sig godgørende
Foretagender og indlagde sig navnlig Fortjenester af det
søsterlige og det kvindelige
Velgørenhedsselskab. 3. Decbr 1839 blev Dronning M. Enke, og
fra det Tidspunkt hengled hendes Liv næsten
ubemærket paa Frederiksberg og i Frederik
VI’s Palæ paa Amalienborg. Mindet om hendes
afdøde Ægtefælle var hende kært og helligt,
og Kongens Forhold til Oberstinde Dannemand
ses ikke at have kastet nogen Skygge ind i
Dronningens Kærlighed til ham. Af
Begivenhederne 1848, særlig deres lidenskabelige
nationale Side, havde Enkedronning M., der
tilhørte den gamle Tids humane Tænkemaade,
ingen rigtig Forstaaelse; men hun glædede sig dog
over de danske Vaabens Sejre.
Enkedronningens Tanker var lige til det sidste hos Frederik
VI, hvis Breve efter hendes udtrykkelige
Bestemmelse lagdes paa hendes Bryst. Efter
Vidnesbyrd af Samtidens fremragende og
højtdannede Mænd udmærkede M. sig ved en aandfuld
Konversation, der fremsprang af en betydelig
Kundskabsfylde.
(A. Th.).

Marie, Amélie Françoise Hélène,
Prinsesse af Danmark, Datter af Hertug
Robert af Chartres, Kong Ludvig Filip I’s Sønnesøn,
og Prinsesse Françoise af Orléans, f. 13. Jan.
1865 i Ham
ved Richmond,
i Londons
Omegn, d. i
Kbhvn 4.
December 1909.
Da
Forvisningsdekretet
mod den
orléanske Familie
hævedes Juni
1871, vendte
den tilbage til
Frankrig, hvor
M. tilbragte
sin Ungdom.
22. Oktbr 1885
ægtede hun
paa Slottet Eu
Prins
Valdemar af
Danmark, hvilken Forbindelse hilstes med
Sympati af det danske Folk. Det unge Par fik ved
sit Indtog en hjertelig Modtagelse og tog
Ophold i det gule Palæ paa Amalienborg. Ved
Kong Christian IX’s Død 1906 fik Prinseparret
efter den gl. Konges udtrykkelige Ønske tillige
overdraget Bernstorff Slot til Sommerbolig, og
her opholdt Prinseparret sig helst.

Prinsesse M. vandt ved sin Begavelse, sin
bramfri Optræden og sin Godgørenhed snart
det danske Folks Hjerte, saa at kun faa
Prinsesser har været saa folkekære som hun. Det
hørte til Prinsessens ikke ringe Fortjeneste, at
hun havde et aabent Blik for Livets praktiske
Sider og Lyst til at være med, hvor ny
Virksomheder til Landets Gavn skulde skabes. I
denne Forbindelse bør saaledes nævnes den
Interesse og Støtte, hun ved sine betydelige
Forbindelser i Udlandet ydede »Det vestindiske
Kompagni« og »Østasiatisk Kompagni« ved disse
to Selskabers Start. Som Institutioner, hvortil
Prinsessens Navn særlig er knyttet, bør
nævnes »Foreningen til Opklædning af trængende
Konfirmander i Søetaten«, der stiftedes 1886, og
Beklædningsforeningen for Nyboderfolks Børn,
»Prinsesse M.’s Minde«, endvidere hendes
Interesse for »Samfundet, der antager sig
Vanføre«, »Hvilehjemmet for Lærerinder«,
»Redningsmedailleselskabet«, »Frederiksberg
Fødehjem« o. m. fl.

Som Malerinde havde M. utvivlsomt ikke ringe
Talent og udstillede i en Aarrække sine
Arbejder paa Charlottenborg. Medens hun før sit
Ægteskab havde modtaget Uddannelse i
Frankrig hos Malerinden Madeleine Lemaire, lod hun
sig i sit ny Fædreland undervise af Malerne
Prof. Frantz Henningsen og Soya-Jensen. — I
hendes Ægteskab fødtes 4 Sønner og en Datter,
hvilken sidste ligesom Moderen hører til den
romersk-katolske Kirke.
(A. Th.).

Prinsesse Marie.
Prinsesse Marie.


Marie af Burgund, f. i Bryssel 13. Febr
1457, d. i Brygge 27. Marts 1482, var eneste
Datter af Karl den Dristige af Burgund og hans
anden Hustru Isabella af Bourbon. Efter Karl’s
Død 1477 var hun den nærmeste Arving til
hans Lande. Ludvig XI bemægtigede sig straks
Burgund og Franche Comté og angreb ogsaa
Nederlandene. M. lod Stænderne der samles og
opnaaede deres Støtte, men maatte til Gengæld
indrømme »de store Privilegier« af 1477,
hvorved den Centralisation, de burgundiske
Hertuger havde forsøgt, tilintetgjordes. Ludvig XI
foreslog hende nu atægte den fr. Kronprins
og erobrede, da ham ikke kunde opnaa det,
Artois og Picardiet. Under disse Forhold bestemte
M. sig til at ægte den tyske Kejser Frederik
III’s Søn Maximilian. Brylluppet fandt Sted
endnu 1477, og Krigen begyndte paa ny,
Maximilian slog Franskmændene ved Enguinegatte
1479, men siden skete intet af Bet., og foreløbig
beholdt hver af Parterne det, de sad inde med.
M., der nød stor Berømmelse for Skønhed og
Godhed, døde imidlertid snart efter som Følge
af et Fald med en Hest. Hun efterlod to Børn,
Filip, f. 20. Juli 1478, Fader til Karl V, og
Marguerite, f. 10. Jan. 1480. (Litt.:
Gaillard, Histoire de M. de Bourgogne [Paris
1757]; Delepierre, Vie de M. de Bourgogne
[Bryssel 1841]).
P. M.

Marie I, Dronning af England
(1553—58), f. 18. Febr 1516, d. 17. Novbr 1558, Datter
af Henrik VIII og Katharina af Aragonien, var
fra sin Fødsel en vigtig Faktor i sin Faders

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free