Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 614 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie af Modena - Marie af Medici - Marie Theresia - Marie Leszcyńska, Cathérine Sofie Félicité

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

St-Germain-en-Laye [2 Bd, Paris 1871]; M.
Haile, Queen M. of Modena [London 1905]).
C. S. C.

Marie af Medici, Dronning af
Frankrig, f. i Firenze 26. Apr. 1573, d. i Köln 3. Juli
1642. Hun var Datter af Storhertug Frants af
Toscana og Ærkehertuginde Johanne af
Østerrig. 27 Aar gl
ægtede hun
Henrik IV af
Frankrig;
Forholdet mellem
dem blev
aldrig godt; hun
var smuk, men
dvask og
kølig, og da hun
ikke
desmindre stadig var
skinsyg paa
Kongens
Elskerinder, førte dette til en
Række
Rivninger mellem
dem. Først
1610 opnaaede
hun at blive
kronet, samtidig med at det bestemtes, at hun,
medens Kongen var paa Tog i Tyskland, skulde
være Regent med 1 Stemme i et Rigsraad paa
15 Medlemmer. Umiddelbart derefter myrdedes
Henrik IV ved Jesuitternes Foranstaltning. M.,
der viste sig ganske ligegyldig, og som siden
stærkt begunstigede netop Jesuitterne, fik i
Folketroen Skylden for Drabet, men der har
ikke kunnet anføres noget som helst Bevis for
hendes Medskyld. Hun fik imidlertid nu Magten
i Landet, idet hun med Parlamentets
Tilslutning lod sig udnævne til Regentinde. Hun
ledede Frankrigs Politik over i et kat. Spor og
nærmede sig stedse mere den gl. Modstander
Spanien. Allerede 1611 afskedigedes Henrik’s
ledende Minister Sully, og langsomt gled nu
Indflydelsen over til Italieneren Concini, som
var gift med Leonora Galigai, en Hofdame, M.
havde ført med fra Italien, og som ved sin
overlegne Personlighed ganske beherskede
hende. Styrelsen var i disse Aar svag og daarlig,
og Dronningen ødslede store Pengesummer
bort, snart til sine Venner, snart for at afvæbne
Modstanden. Imidlertid voksede hendes og Kong
Henrik’s Søn, Ludvig XIII, til; Moderen
tilsidesatte ham, og han holdtes ganske borte fra
Styrelsen; misfornøjet saa han Concini raade, og
opmuntret af en af sine Hoffolk, Luynes, lod
han 1617 Concini dræbe og tog derpaa selv
Magten. M. maatte som forvist fra Hoffet tage
Ophold paa et Slot i Blois. Hun intrigerede her
en Tid paa al mulig Vis mod Kongen, men
siden skiftede hun Fremgangsmaade, ledet af
Richelieu, der under en kortvarig
Ministervirksomhed i hendes Regenttid var traadt i
Forbindelse med hende. Ved hans Hjælp opnaaede
hun efter Luynes’ Død en Udsoning med
Kongen. Til Gengæld talte hun Richelieu’s Sag og
gennemførte 1624 hans Optagelse i Ministeriet.
Hun havde troet, at det nu skulde være hende,
der raadede, men hun saa snart, at Richelieu i
Stedet gik Sine egne Veje og førte Frankrigs
Politik ind i det gl. Spor fra Henrik IV’s Tid.
Fra dette Øjeblik begyndte hun en Kamp, som
i de flg. Aar fortsattes med al Slags Intriger
for at styrte den alt for mægtige Minister. Gang
efter Gang blev hun skuffet, og det endte med,
at hun misfornøjet flygtede til Nederlandene.
1638 drog hun derfra til England, 1641 endelig
til Köln, hvor hun døde Aaret efter. Hun havde
som Regentinde kastet en vis Glans over det fr.
Hof, skabt som hun var for pompøse Fester,
og hun havde med Iver samlet Forfattere og
Kunstnere ved Hoffet. Af disse har Rubens
skildret hendes Liv i en Række allegoriske
Billeder. Af Politik forstod hun kun det
personlige Intrigespil ved Hoffet, og da dette ikke
forslog til at beholde Magten, lod hun sig føre
ind i en Række Sammensværgelser, der paa
Forhaand var haabløse. (Litt.: d’Éstrées,
Mémoires d’État sous la régence de M. de
Médicis [Paris 1666]; Miss Pardoc, The Life
of Mary de Medicis [3 Bd, London 1852];
Perrens, Les mariages espagnols sous Henri IV
et la régence de M. de Medicis [Paris 1869];
B. Zeller, Henri IV et M. de Médicis [1877];
Hanotaux, Histoire du cardinal de Richelieu
[1893, I—II]; Henrard, M. de Médicis dans
les Pays-Bas [1876]; Zeller, M. de Médicis et
Villeroy [1897]; M. de Médicis, chef du conseil
[1898] og Louis XIII, M. de Médicis, Richelieu
ministre [1899]; Lord, The regency of M. de
Médicis [London 1904]).
P. M.

Marie af Medici.

Marie Theresia, af Østerrig,
Dronning af Frankrig, f. i Madrid 20. Septbr
1638, d. i Versailles 30. Juli 1683. Hun var
Datter af Filip IV af Spanien og Henrik IV af
Frankrigs Datter Elisabeth. Ved
Pyrenæer-Freden 1659 bestemtes det, at hun skulde ægte
Ludvig XIV af Frankrig, og 1660 fandt
Ægteskabet Sted. M. fattede stor Hengivenhed for
Kongen, men lidet begavet som hun var
formaaede hun ikke at gøre noget Indtryk paa
ham, og med Sorg maatte hun se hans talrige
Kærlighedsforbindelser. Hendes bløde og
resignerede Sindelag hjalp hende dog til
nogenlunde taalmodig at finde sig i den lidet
fremtrædende Rolle, hun kom til at spille ved den
store Konges Hof. Det var under Paaskud af
hendes Arverettigheder, at Ludvig XIV 1667—68
førte den Krig mod hendes Hjemland, der
betegnes som Krigen for Dronningens Rettigheder.
(Litt.: L’abbé Duclos, Mme de la Vallière
et M.-Thérèse [Paris 1869]).
P. M.

Marie Leszcyńska [-læ’∫tsyn_jska], Cathérine
Sofie Félicité, Dronning af Frankrig,
f. i Breslau 23. Juni 1703, d. i Versailles 24. Juni
1768. Hun var Datter af Stanislaus Leszcynski,
den polske Adelsmand, som Karl XII 1704 for
en kort Tid gjorde til Konge i Polen. Da han
fordreves derfra, gav Karl XII ham Styrelsen i
en lille Provins ved Pfalz’ Grænse, som
tilhørte den sv. Kongeslægt. Her opdroges M.,
men efter Karl XII’s Død 1718 maatte Familien
derfra drage til Frankrig. Her blev Frankrigs
styrende Statsmand, Hertugen af Bourbon,
opmærksom paa hende og gennemførte 1725 et
Ægteskab mellem hende og den fr. Konge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>