Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie af Modena - Marie af Medici - Marie Theresia - Marie Leszcyńska, Cathérine Sofie Félicité
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
St-Germain-en-Laye [2 Bd, Paris 1871]; M.
Haile, Queen M. of Modena [London 1905]).
C. S. C.
Marie af Medici, Dronning af
Frankrig, f. i Firenze 26. Apr. 1573, d. i Köln 3. Juli
1642. Hun var Datter af Storhertug Frants af
Toscana og Ærkehertuginde Johanne af
Østerrig. 27 Aar gl
ægtede hun
Henrik IV af
Frankrig;
Forholdet mellem
dem blev
aldrig godt; hun
var smuk, men
dvask og
kølig, og da hun
ikke
desmindre stadig var
skinsyg paa
Kongens
Elskerinder, førte dette til en
Række
Rivninger mellem
dem. Først
1610 opnaaede
hun at blive
kronet, samtidig med at det bestemtes, at hun,
medens Kongen var paa Tog i Tyskland, skulde
være Regent med 1 Stemme i et Rigsraad paa
15 Medlemmer. Umiddelbart derefter myrdedes
Henrik IV ved Jesuitternes Foranstaltning. M.,
der viste sig ganske ligegyldig, og som siden
stærkt begunstigede netop Jesuitterne, fik i
Folketroen Skylden for Drabet, men der har
ikke kunnet anføres noget som helst Bevis for
hendes Medskyld. Hun fik imidlertid nu Magten
i Landet, idet hun med Parlamentets
Tilslutning lod sig udnævne til Regentinde. Hun
ledede Frankrigs Politik over i et kat. Spor og
nærmede sig stedse mere den gl. Modstander
Spanien. Allerede 1611 afskedigedes Henrik’s
ledende Minister Sully, og langsomt gled nu
Indflydelsen over til Italieneren Concini, som
var gift med Leonora Galigai, en Hofdame, M.
havde ført med fra Italien, og som ved sin
overlegne Personlighed ganske beherskede
hende. Styrelsen var i disse Aar svag og daarlig,
og Dronningen ødslede store Pengesummer
bort, snart til sine Venner, snart for at afvæbne
Modstanden. Imidlertid voksede hendes og Kong
Henrik’s Søn, Ludvig XIII, til; Moderen
tilsidesatte ham, og han holdtes ganske borte fra
Styrelsen; misfornøjet saa han Concini raade, og
opmuntret af en af sine Hoffolk, Luynes, lod
han 1617 Concini dræbe og tog derpaa selv
Magten. M. maatte som forvist fra Hoffet tage
Ophold paa et Slot i Blois. Hun intrigerede her
en Tid paa al mulig Vis mod Kongen, men
siden skiftede hun Fremgangsmaade, ledet af
Richelieu, der under en kortvarig
Ministervirksomhed i hendes Regenttid var traadt i
Forbindelse med hende. Ved hans Hjælp opnaaede
hun efter Luynes’ Død en Udsoning med
Kongen. Til Gengæld talte hun Richelieu’s Sag og
gennemførte 1624 hans Optagelse i Ministeriet.
Hun havde troet, at det nu skulde være hende,
der raadede, men hun saa snart, at Richelieu i
Stedet gik Sine egne Veje og førte Frankrigs
Politik ind i det gl. Spor fra Henrik IV’s Tid.
Fra dette Øjeblik begyndte hun en Kamp, som
i de flg. Aar fortsattes med al Slags Intriger
for at styrte den alt for mægtige Minister. Gang
efter Gang blev hun skuffet, og det endte med,
at hun misfornøjet flygtede til Nederlandene.
1638 drog hun derfra til England, 1641 endelig
til Köln, hvor hun døde Aaret efter. Hun havde
som Regentinde kastet en vis Glans over det fr.
Hof, skabt som hun var for pompøse Fester,
og hun havde med Iver samlet Forfattere og
Kunstnere ved Hoffet. Af disse har Rubens
skildret hendes Liv i en Række allegoriske
Billeder. Af Politik forstod hun kun det
personlige Intrigespil ved Hoffet, og da dette ikke
forslog til at beholde Magten, lod hun sig føre
ind i en Række Sammensværgelser, der paa
Forhaand var haabløse. (Litt.: d’Éstrées,
Mémoires d’État sous la régence de M. de
Médicis [Paris 1666]; Miss Pardoc, The Life
of Mary de Medicis [3 Bd, London 1852];
Perrens, Les mariages espagnols sous Henri IV
et la régence de M. de Medicis [Paris 1869];
B. Zeller, Henri IV et M. de Médicis [1877];
Hanotaux, Histoire du cardinal de Richelieu
[1893, I—II]; Henrard, M. de Médicis dans
les Pays-Bas [1876]; Zeller, M. de Médicis et
Villeroy [1897]; M. de Médicis, chef du conseil
[1898] og Louis XIII, M. de Médicis, Richelieu
ministre [1899]; Lord, The regency of M. de
Médicis [London 1904]).
P. M.
Marie af Medici. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>